13

En rigtig dejlig tirsdag

I dag er frygtelig rå. Grå. Rå. Eller faktisk begge dele, men jeg sejrer for vildt, da jeg den sidste halvanden time snupper tjansen på kontoret alene, fordi min søde kollega bare har SÅ ondt, så hun skal hjem. Hjem til stofferne, som hun siger i spøg, men jeg kan godt se, at hun er så forpint, så det bliver vanskeligt at finde ro nogen steder. Jeg kan også godt huske, hvordan det er at have så ondt.

Hjem kommer hun og jeg fører mig frem med headset og tjekket telefonstemme sammen med en udefrakommende, overbevisende og yderst velkommen attitude (øh, hvor kom det lige fra?) som hende med fuldstændig tjek på både bevillinger, bestillinger og alt det løse. I dag sveder jeg tran, mens jeg taster, finder tolke, løser indkommende udfordringer og taber overblikket med jævne mellemrum. I morgen må Lisbeth rede trådene ud, den stakkel.

Bagefter er det ud i den friske luft. Jeg trænger…

Råt

Klokken fem minutter over tre træder jeg åndeligt vande nede omkring Vor Frue og Stadsarkivet, mens jeg fortaber mig i kirkespirets smukke ur. Spørg mig ikke hvorfor, men det er mit absolutte yndlingskirketårnsur og jeg smiler, hver gang jeg får øje på det. Nu viser det vej længere ind i det allerældste af Aalborg og jeg smutter hen ad Arkivstræde.

Peder Barkes Gade

Lige overfor kirken ligger Stadsarkivet. Engang var det Hovedbiblioteket, der residerede inde i de smukke, gamle bygninger. Nu er det arkivet og jeg har været der mere end én gang. Det rummer mange gode, spændende og fantastiske historier. Begge de gamle bygninger læner sig omtrent op ad Peder Barkes gade, hvor jeg smutter om hjørnet i retning af Bredegade. Jeg skal bare lige gennem smøgen…

Nummer ti

Nummer ti er til salg. Man må sige, at det ligger centralt. I baggrunden kan du ane Bredegade. Det er en af vores gågader. Centrum af centrum, så der er ikke langt fra hjem til fristelser. Godt man ikke bor dér, for sikke jeg ville få pladsproblemer med så mange handlemuligheder lige om hjørnet og absolut ingen muligheder for at udvide matriklen.

Næ, det er vist bedre at blive, hvor jeg er, men derfor kan jeg jo sagtens synes, at jeg vil glæde Oline med varme, friskbrændte mandler fra den pimpede bod oppe ved Salling. Hun har været til prøveeksamen i engelsk allerede klokken ni, men jeg har sendt adskillige sms’er uden at få svar og er nu overbevist om, at hun enten er gået ned for at drukne sig i havnen, hvorfor jeg alligevel er for sent på den, eller alternativt har glemt mobilen hjemme. Jeg håber det sidste, da jeg drejer op af Algade…

Fem minutter senere runder jeg Hjelmerstald. Mit yndlingskirkeur set fra den modsatte side. Det tog kun fem minutter. Jeg er for sej og kommer garanteret til at vente på chaufføren nu, men det går an.

Hjelmerstald

Jeg ender nede på Mølle Plads, hvor de sidste blade flakser forvildet og nervøst på næsten nøgne grene. De er vel bange for, at de ikke når at slippe, før det er for sent.

På vej hjem enes vi om, at vi vil køre turen forbi Olines skole. Da vi passerer, ser vi hende stå og vente på bussen. Held? Det tror jeg vist nok og okkedog, som hun er høj i sin imaginære hat… eller stolt… eller måske bare rigtig glad? Hun har rigtig god grund til at være det hele og jeg stikker hende kræmmerhuset med de stadig lune mandler, da hun sætter sig ind på forsædet.

Det ender som sådan en rigtig dejlig dag. Tak for den altså!

You Might Also Like

13 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    4. november 2009 at 20:35

    Lone, det ville jeg også gerne :-)

    Hege, det ville være dejligt med sådan et feriehus, men det er skidt, hvis man ikke har penge til brød og mælk bagefter ;-)

  • Avatar
    Reply
    Hege
    4. november 2009 at 20:25

    Kunne jeg ikke kjøpe det lille huset og ha det som feriebolig? Det hadde vært noe, – men så har jo ikke nordmenn lov til å kjøpe hus i Danmark (dansker må godt i Norge) og dessuten har jeg ikke flere 1,5 millioner enn jeg trenger selv sånn til brød og melk.

  • Avatar
    Reply
    Lone
    4. november 2009 at 09:57

    Hvis jeg var alene uden børn og mand, ville jeg bo lige der i det lille søde byhus :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    4. november 2009 at 08:59

    Louise, det var en dejlig dag :-)

    Eva, der er så meget at få øje på derinde, hvis man gider. Jeg synes, at det ældste Aalborg er meget smukt og stemningsfyldt og det er dejligt, at der er så meget tilbage af det :-)

    Tak for ønsket om resten af ugen – og i lige måde :-)

  • Avatar
    Reply
    Eva
    4. november 2009 at 08:40

    Jeg er absolut enig med dig i, at det aller-ældste Aalborg er både smuk og charmerende. Det er altid en fornøjelse at slentre rundt derinde og jeg synes hver gang, at jeg får øje på nye små detaljer. Må dog indrømme, at kirkeuret på Vor Frue harjeg aldrig lagt mærke til før og jeg er ellers god til at kigge opad, når jeg går inde i midtbyen, for der er så mange sjove og spændende detaljer over markise højde. Fremover til jeg sende dig en venlig tanke og et smil, når jeg tjekker “dit” kirkeur…
    Den “pimpede” bod v. Salling er for mig den første rigtige julebebuder i Aalborg! Elsker at gå forbi og indsnuse dufte og indmellem lade mig friste – men kun ind imellem.

    Må resten af din uge blive li’så god som tirsdagen… :-)

  • Avatar
    Reply
    Louise
    3. november 2009 at 23:19

    Åh, hvor skønt – tak fordi du deler.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. november 2009 at 22:22

    Gør det, Mette – man kan ikke gøre det for ofte :-)

  • Avatar
    Reply
    Mette
    3. november 2009 at 22:13

    Klump i halsen…!
    – Hvor er det godt at blive mindet om vigtigheden af at skønne på sit held, når de grå dage sætter ind!

    Jeg smutter lige ind og krammer mine sovende, små, søde, bløde ballademagere:-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. november 2009 at 18:12

    Jeg er heldig med hende Oline, tænker jeg :-)

    Jeg er i det hele taget frygtelig heldig. Og så på en tirsdag :-)

  • Avatar
    Reply
    Stina
    3. november 2009 at 17:58

    Uhm…brændte mandler, – og en mor der bare orker & gider at dele verden. Hun er heldig hende Oline : )

  • Avatar
    Reply
    Randi Glensbo
    3. november 2009 at 17:50

    Åh Liselotte, man bliver sgi så glad og varm indeni af at læse især de sidste afsnit af dit indlæg! Glæden og de gode vibrationer, du deler ud af, rammer helt ind i hjertekulen :-)

  • Avatar
    Reply
    Helle K.
    3. november 2009 at 17:46

    nå ja jeg har jo heller ikke været her før ;)

  • Avatar
    Reply
    Helle K.
    3. november 2009 at 17:45

    Det lyder som en vidunderlig og spændende dag :)
    Tillykke til Oline.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)