Mørket forsvinder ikke. Hele dagen, fra tidlig morgenstund til sengetid, er kunstigt lys nødvendigt herhjemme sammen en ordentlig stak stearinlys, fordi de sidste hygger og luner i en tid, hvor kulde og fugt har overtaget.
For et øjeblik siden tog jeg mig sammen og gravede en tunnel gennem alle mine projekter, både for- og fremtidige. Jeg flyttede garn, stof, maling og kameraobjektiver. Jeg flyttede i stakkevis af papir i enhver tænkelig udformning og jeg faldt over glas med smukke perler, jeg forlængst havde glemt.
Jeg skulle ind bag min reol under bordet, for at tænde for radiatoren. Jeg kunne ikke vente længere. Jeg fryser nu, når jeg sidder stille og arbejder. Det duer ikke, så der var ingen vej udenom. Nu er det gjort og her lugter af varm radiator, mens den tørre og uvante varme forplanter sig omkring mine ben. Ah…
Varmen gør godt og billedet af den smukke detalje over hoveddørene inde i Kayerødsgade gør da også sådan en novemberdag ekstra sprød :-)
6 kommentarer
Liselotte
11. november 2009 at 13:57Lene, der var dælme også koldt nu ;-)
Helle K, jeg gad bare ikke skulle flytte ALLE de ting, for at få varme på. Jeg er så doven ;-)
Helle K.
11. november 2009 at 13:49Jeg har tændt radiatorerne for et stykke tid siden – og fyret i brændeovnen :)
Hyg dig :)
Lene
11. november 2009 at 13:02Det er godt holdt ud, Liselotte. Vi har haft varme på et stykke tid :-)
Ha en god dag.
Liselotte
11. november 2009 at 12:51et cetera, jeg har frosset med anstand ;-)
Ja, det er så smukt med den lille detalje over dørene. Et fint stykke arbejde, synes jeg :-)
et cetera
11. november 2009 at 12:24Har du først tændt for varmen nu? Det synes jeg simpelthen er “godt gået” – jeg har haft varme på et stykke tid – og endda småfrosset.
Meget smukt parti fra Kayerødsgade, forresten – matsort mod gråt og hvidt, det ka’ vi godt li’ :-)
Mette
11. november 2009 at 12:16Hej Liselotte
Hvor det dog lyder bekendt og alligevel får det et lidt mere poetisk skær med dine ord.
Når jeg besøger blogs, kigger jeg mest billeder, for sådan er jeg nu indrettet…
… men ind imellem er der noget i teksten, der fanger mit blik – og hver gang fornøjes jeg af dine ord!