Slagt en hellig ko

Tordagsfristelser

torsdag 26. november 2009 {} · 12 kommentarer · Aalborg, Jeg anbefaler

I dag var lang. Så lang, at jeg var ved at græde, da vi tørt kunne konstatere, at al energi var brugt, kinderne røde og frisurerne i mild uorden OG klokken KUN elleve. Faktisk endte dagen to timer længere, end den skulle have været, men man forlader ikke en skude, som navigerer med en smerteplaget og derfor sammenbidt kaptajn ved roret. Jeg blev og sammen fik vi gjort kål på dagens opgaver. Bagefter var vi svært tilfredse med os. Det havde vi grund til at være.

Så gik jeg ud i verden. Albuerne skreg, men jeg ignorerede dem og trak ned gennem Danmarksgade og skråede over Boulevarden. Jeg ville ned i Sankelmarksgade, hvor den tossede tapetbutik ligger. Det er Slaraffenland og helt ærligt, så trængte min sjæl til farver og opmuntring og så er det ikke noget skidt sted at tage hen. Se selv…

Festligt og fornøjeligt

Alene gadevarerne signalerer, at der ikke er kedeligt indenfor…

Min chauffør fik besked på, at han kunne hente mig derinde. Basta. Og så gik jeg i lag med – *SUK* – de allerdejligste, maveboblefremkaldende og farverige fristelser, som findes i massivt antal i Mandrup-Poulsen Tapeter Aps. Fint skal det være og fint er det. Festligt, fornøjeligt og farverigt og jeg slæbte ud derfra, da min chauffør endelig ankom.

Nu er der bare endnu finere herhjemme, end der var før. Rødt, orange, flere fluesvampe og blødt til sofaen i varme, julede farver. Jo tak, de forstår at friste over evne derinde.

Bagefter blev der handlet. Clementiner og flæskesteg. Clementinerne er perfekte, stegen står og dufter vidunderligt i ovnen og mig? Jeg sidder og sidder, for jeg orker ærlig talt ikke andet. Nå jo, jeg orker at spise gammeldags flæskesteg om lidt. Dét orker jeg!

12 kommentarer indtil videre ↓

  • Tante T

    Wiiii… det er godt nok spændstige farver ;-) Det er lige til at blive glad i låget af.

    Jeg holder meget af gammeldags jul med rødt og grønt og guld. Men jeg har også sneget garn ind i huset til en hæklet flag-guirlande. Den bliver i farverne rød, pink og orange…
    Jo, jo, den kan kun få for lidt…

    God aften til dig og stegen (altså den i ovnen)

  • Lene

    Du kender da også alle de listige steder :-) den har jeg aldrig set, men tante T har ret, den bliver man da glad i låget af :-)

  • et cetera

    Et pink juletræ – det gad jeg ellers godt!
    - men det kan jeg vist godt glemme alt om … der ville lyde ramaskrig … i flertal ;-)

  • Anne f

    Føj, den biks er jeg da helt misundelig over. Det er fantastisk flot med alle de vidunderlige farver. I disse klimatider, hvor jeg er lige ved at kvæles, er det rigtig godt med knald på kuløren, i det flotteste plastik. Herligt.

  • Polka

    Ja, det er den fedeste butik! Jeg var dernede den anden dag og købe gave til en veninde. Jeg holdt mig i skindet og købte ikke noget til mig selv, men tog et par billeder, så min mand kan se, hvad jeg ønsker mig dernedefra. Lidt smart er man vel ;-)
    Polka

  • Liselotte

    Det er en SKØN butik, som er god at komme i – og jo, smart skal man da være :-)

    Kulørte juletræer fåes i miniformat til en rund femmer i føtex i Slotsgade i disse dage. Der er sølv, guld, rød, turkis, hvid, grøn, sort og sikkert nogle flere farver, jeg allerede har glemt, så det er bare om at komme afsted :-)

  • Trine F

    Ligner en meget “farlig” butik. Godt der ikke er sådan en i nærheden af mig ;)
    Har venner i USA, måske jeg får et kulørt træ når de kommer hjem til jul, man kan da krydse fingre. Er allergisk overfor gran, så det var da en ide

  • Frau Putz

    Herligt med en lille farve-vitaminpille oven på sådan en arbejdsdag. Jeg håber du viser indkøbene frem for os, der ikke lige kan stikke ned om hjørnet… :o) Jeg kan i hvert fald godt bruge lidt kulør på de sidste dage i november!

  • Mette

    Åh jeg ELSKER den butik!

    Havde helt glemt den :-/ må havde den på listen over butikker der skal nåes på mit jule-raid, – og så er de bare så søde derinde:-)

  • Liselotte

    En rigtig dejlig butik, som ikke har meget tapethandel over sig længere :-)

  • Louise

    Det er vist svampens år i år :)
    Fanastisk juletræ, det pinke – jeg gad godt se familien, hvis jeg kom anstigende med det!
    Tak fordi du deler.
    Kram Louise

  • Ege

    Tosset butik………….og farvetmættet ;-)

    Måske skulle vi lokke Liselotte omkring http://www.rebelblomster.dk/ for hun har ægte, men MALET granjuletræer i tossede farver.
    Byen er fuld af de små underlige butikke , det er bare med at hitte dem ;-)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy