Jeg var så træt, da jeg forlod arbejde for en times tid siden, at jeg gik ned på gaden, satte min kurv på bænken ved Frederikstorv og herefter vendte mig om og begyndte at spadsere i den retning, jeg vidste, at min chauffør kom fra. Jeg siger ikke noget om, hvornår jeg kom i tanke om kurven, men jeg gider godt fortælle, at alt stod som forladt, da jeg lidt senere vendte tilbage.
Det gjorde det kun, fordi jeg er ualmindelig heldig.
Det er jeg også med mine kolleger. I dag blev jeg reddet fra en total nedsmeltning. I løbet af et øjeblik ankom kavalleriet og i løbet af to, havde hun tørret tårerne af mine kinder, skabt ro og givet mig det pusterum, som havde været totalt umuligt at finde, siden jeg ankom og åbnede telefonerne tidligt i morges. Tak Lone.
Hvis ikke Lone var kommet mig til undsætning, tør jeg slet ikke begynde at gætte på, hvad jeg så havde efterladt på bænken inde ved Frederikstorv…
Del på Facebook
Hanne C - fredag 27. november 2009 klokken 16:07
Gode kolleger er noget af det bedste – og nyd din velfortjente week-end :-)
Lillian - fredag 27. november 2009 klokken 16:07
Der er ikke noget, der kan måle sig med gode kollegaer!
Må du få den dejligste, afslappende og opladende weekend!
Polka - fredag 27. november 2009 klokken 16:11
Dejligt, at din dag blev reddet – både af kollegaen og de kære aalborgensere, der lod din kurv stå. Det er den næsten ellers for spændende til ;-)
God weekend!
Polka :-)
Sifka - fredag 27. november 2009 klokken 16:19
Jøsses Liselotte, det tør jeg da heller ikke. Du lyder lidt slidt i kanten, så det er nok godt for dig, at det er weekend. Og sköt om dig, ing’!?
Rosanna - fredag 27. november 2009 klokken 16:27
pyhhh, det er dælme godt at det er fredag og at du forhåbentligt kan se frem til en god god week-end, hvor du bliver passet rigtigt godt på…
Kærlige hilsner herfra
Sidse - fredag 27. november 2009 klokken 16:50
Lille pus.. Et klem fra mig til dig.
Vibse - fredag 27. november 2009 klokken 17:01
Til gengæld er vi rigtig mange der ved hvem vi skulle ringe til hvis vi fandt en kurv med sår’n en taske i… Det er så djeligt at der er ærlige og hjælpsomme mennesker i denne verden og trods alt hvad vi hører om forfærdeligheder der sker tror jeg at der er flest af den flinke slags!
A piece of gentle advice… Overvej om ikke det ville være en god ting for dine arme og skuldre at bruge rygsæk i stedet for at slæbe dig skæv på tasker og kurve :)
En god weekend til dig og dine.
Sonnie - fredag 27. november 2009 klokken 17:15
Dejligt med gode kolleger – det kan man ikke undvære.
God weekend.
Megan - fredag 27. november 2009 klokken 17:19
Puha, sikken dag! Godt at du har en skøn kollega … ja flere endda. Det er GULD værd. Nu er det weekend … håber det bliver en god en!
Megan :0)
Anne - fredag 27. november 2009 klokken 17:28
siger som Sifka…pas nu godt på dig selv !!
God weekend :-)
INGA JENSEN - fredag 27. november 2009 klokken 17:36
KÆRE LISELOTTE.
EN HEL MASSE KÆRLIGE TANKER TIL DIG OG “DINE”, – GODT AT DIN KURV VAR DER, – SÅDAN BØR DET JO VÆRE.
PAS NU PÅ DIG SELV I WEEK-ENDEN.
JA ALTSÅ, – IDEEN MED EN LILLE SMART RYGSÆK ER IKKE DUM, – JEG HAR SELV GLÆDE AF DET MED EN LIDT “DUM” RYG, – DET ER JO IKKE DET MEST “SMUKKE”, – MEN ALTSÅ TEMMELIG PRAKTISK.
RIGTIG GOD WEEK-END, – MED 1.SØNDAG I ADVENT, – EN SMUK TID, – TRODS MØRKET.
GODE HILSENET TIL DIG.
INGA
TinaLiel - fredag 27. november 2009 klokken 17:51
Søde LiseLotte!
Lidt for mange udfordringer på arbejdet for tiden. En skam der ikke er en pause knap! Pas godt på dig selv og nyd weekenden!!!
KNUS
Britta - fredag 27. november 2009 klokken 17:53
En lille tåre og… godt at der var een, som så det og var der for dig!! Sådan skal det være. God week end med hygge, afslapning…….
Lotte - fredag 27. november 2009 klokken 17:55
Jeg har lige vinket ned til dig Liselotte :-) Er på vej til weekend i Vendsyssel og sendte dig lige en tanke under indflyvningen til Aalborg.
Håber genfinder energien og får en dejlig weekend.
Susanne - fredag 27. november 2009 klokken 18:18
Følger dagligt din blog til stor glæde. Hvem kender ikke dette at være brugt op,,,godt det nu er weekend og vi alle igen kan lade op. Jeg selv kunne igår ikke forstå jeg var så trist, indtil jeg imorges på vej til job fik stoppet lidt op og tænkt efter…det var jo min lige netop igår 1 år siden jeg sad hos min mor da hun åndede ud. Tænk at man kan have så travlt på sit job at man ikke kan finde ro når man kommer hjem til de indre tanker og følelser. Det er måske ved at være ved den tid hvor jeg skal overveje hvor meget livet uden for mit indre skal have lov at fylde…….
Lene - fredag 27. november 2009 klokken 19:05
Travlhed kombineret med netop denne tid kan vælte selv den sejeste, godt der var nogen, der kunne træde til. Knus :-)
Pernille - fredag 27. november 2009 klokken 19:51
Dejligt du er omgivet af mennesker, der kan komme til undsætning og være der, når der er brug.
God weekend :)
karen - fredag 27. november 2009 klokken 20:39
Kjære gode du, klem og tanker. :-)
Marina - fredag 27. november 2009 klokken 23:22
Kæmpe kram til dig. Jeg håber weekenden giver dig masser af nye kræfter.
Kirstenk - lørdag 28. november 2009 klokken 07:36
Jamen god weekend til dig da, håber den genererer lidt energi…
Tante T - lørdag 28. november 2009 klokken 08:10
Pas på dig, Liselotte…
Liselotte - lørdag 28. november 2009 klokken 08:22
Hold da op…
Ja, det var altså en fredag, som nær havde taget livet af mig, men jeg blev reddet på målstregen og det var dejligt. Rigtigt dejligt.
Resten af weekenden skal vist kun rumme gode, dejlige ting, for jeg trænger til at passe ekstra godt på mig :-)
Lisbeth - lørdag 28. november 2009 klokken 16:51
Åhh…Rigtig mange tanker til dig fra mig. Du er stærk – husk at sige fra i tide!! (Eller find en der kan gøre det for dig..) For sørensen samvittigheden plager, men det hjælper jo ikke dig. Tænker på dig…
Liselotte - lørdag 28. november 2009 klokken 18:33
Lisbeth… du skal bare passe på dig selv. Du har INGEN grund til andet end at tage hensyn til dig, så det sørger du lige for at gøre, ikke? Så bliver jeg glad :-)
Trine - søndag 29. november 2009 klokken 09:35
Kæreste Liselotte
Du er så bomstærk! Det er den største styrke at kunne se sine nedsmeltninger i øjnene, være i dem og samle kuve og sig selv op igen bagefter!
You ROCK!