Jeg ved ikke med dig, men jeg skal til julefrokoster med indlagt pakkespil.
Gaverne bliver hjemmegjorte. Der er nogen, som godt kan begynde at frygte…
Fakta: Vanter inspireret af et eller andet japansk håndarbejdsmagasin, jeg engang er faldet over. Jeg har printet en meget ringe kopi i sort/hvid af billedet, gættet og gjort ved og er endt op med et par vanter, som skal gentages. Jeg vil også ha’!
Liselotte, så må jeg skam få min kære mor til at prøve at lave nogen til mig.. Strikning ligger slet ikke i mine hænder. godt hun har lavet en masse strømper til mig denne jul, så holder jeg da fødderne varme :-)
Marie-Louise, vanterne er improviseret og derfor er der ingen opskrift. Jeg er ikke god til at nedskrive den slags, så… efterab du bare, men en opskrift… det får du vist ikke ;-)
Sikker lækre vanter, har du opskift på dem som man må låne?
Kigger forresten tit på din hjemmeside, især nede på arbejdet her i den kedelige og finanskrise-tiden så er det godt med lidt hygge på dit site. Men shyyy om det! :-)
Ejjj – det er ved at være hver dag jeg ærger mig over jeg ikke gjorde mere ud af husgering, da jeg havde chancen, for maaaaange år siden :-)))))))))))
Du laver simpelthen de skønneste ting, og den eneste chance jeg har for at få som dig, er svigermor………………lige nu er hun igang med flag på snor og de super søde svampe…hun kæmperfor underligt nok, så er hun ikke SÅ ferm med hækleriet.. Men ork, jeg er slet ikke kritisk. Slet ikke
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
22 kommentarer
Liselotte
11. december 2009 at 16:32Marie-Louise, det er dejligt at have andre, der gider, når man ikke selv kan :-)
Marie-Louise
11. december 2009 at 12:36Liselotte, så må jeg skam få min kære mor til at prøve at lave nogen til mig.. Strikning ligger slet ikke i mine hænder. godt hun har lavet en masse strømper til mig denne jul, så holder jeg da fødderne varme :-)
Liselotte
10. december 2009 at 16:56Marie-Louise, vanterne er improviseret og derfor er der ingen opskrift. Jeg er ikke god til at nedskrive den slags, så… efterab du bare, men en opskrift… det får du vist ikke ;-)
Marie-Louise
10. december 2009 at 10:52Hej i stuen :-)
Sikker lækre vanter, har du opskift på dem som man må låne?
Kigger forresten tit på din hjemmeside, især nede på arbejdet her i den kedelige og finanskrise-tiden så er det godt med lidt hygge på dit site. Men shyyy om det! :-)
Kærligst Marie-Louise
Liselotte
3. december 2009 at 16:37Vanterne er skønne – og utroligt nemme at lave, så der er gang i næste par allerede :-)
Hanne
3. december 2009 at 15:06Dem har jeg også hæklet, men efter en opskrift. Jeg har syet velourfoer i mine og det er bare lykken :O)
Mette
1. december 2009 at 22:50Hvem der bare skulle spille pakkespil med dig… Jeg vinder oftest en dåse makrel eller grimme ting fra en 10’er butik.
ulla
1. december 2009 at 20:52NØØØØJ hvor er de fede!!!! dem ville mine hænder elske her i den kolde tid.
Tina
1. december 2009 at 20:48Ejjj – det er ved at være hver dag jeg ærger mig over jeg ikke gjorde mere ud af husgering, da jeg havde chancen, for maaaaange år siden :-)))))))))))
Du laver simpelthen de skønneste ting, og den eneste chance jeg har for at få som dig, er svigermor………………lige nu er hun igang med flag på snor og de super søde svampe…hun kæmperfor underligt nok, så er hun ikke SÅ ferm med hækleriet.. Men ork, jeg er slet ikke kritisk. Slet ikke
Irene
1. december 2009 at 20:32synes dælme det er ærgerligt at du ikke bor lige rundt om hjørnet!
Lisbeth
1. december 2009 at 20:22P.S. Så sa’e vi lige, at du slettede indlægget og billedet, så der ikke er andre der kommer på samme tanke!
Lisbeth
1. december 2009 at 20:20“Lisbeths vanter”… Jo det klinger meget godt i mine ører – Jeg skal SÅ meget kæmpe for de vanter!! ;-)
Britta A.
1. december 2009 at 18:34Du er da herlig ;-) Ja, der er altid en løsning!… og jeg gad da også stikke lapperne i så’n et par rare “uldbamser” ! :-)
Liselotte
1. december 2009 at 17:37Ha… nu får vi se, om der er nogen, som gider – og ellers er jeg selv aftager, for jeg gider godt :-)
Britta A.
1. december 2009 at 17:37Uh da, hvor ser de bamse-dejlige ud. Sikker på at modtageren vil være dig taknemlig!!
Så frygt ikke! :-)
Randi Glensbo
1. december 2009 at 17:36Jeg gider godt det der pakkespil, hvis man kan få pakker med så dejligt indhold:-) Det er et par lækre vanter!
Kirsten
1. december 2009 at 17:20Hva´ hulen mener du med “frygte”? Jeg gad da helt vildt godt sidde med ved det pakkespil :-)
Sidsel
1. december 2009 at 16:47Hejsa..
De er da få flotte… Jeg gad da godt at deltage i det pakkespil;-))
Fik du strikket en Sylvi? Har du noget garnforslag til denne..
Hyg
Sidsel
Laila Beck
1. december 2009 at 16:44Du er hermed inviteret til julefrokost i marsken:-)
fru westerskov
1. december 2009 at 16:40Jeg ville ikke være ked af at være til pakkespil med dig ;-)
Liselotte
1. december 2009 at 16:40Jeg håber, at de får et godt hjem ;-)
Catarina
1. december 2009 at 16:34Dem gad jeg sørme da godt at stikke fingerne i. Fed gave. :)