Så var det jo lige, at Kenneth havde forregnet sig. Eller det var vel i grunden damen i billetlugen ved DSB eller…
I hvert fald skulle han ikke med toget klokken 13, som han først troede. Schwarzwald venter forude. Der er lang vej derned, for at sige det mildt. Tyve gode, lange og måske halvtunge timer i tog. Så er man der. Tror vi, for lidt usikker kan man godt blive, når man ser sådan en stak billetter og togskift mere end tre gange undervejs, men afgang var altså ikke klokken 13, men klokken 15. Der er ret stor forskel…
- så vi nåede Baresso og en god kop kaffe. Bagefter tog vi turen op gennem Algade i et regnvejr, som gjorde våd. Kæmpestore, tunge regndråber faldt i tætte formationer, da vi nærmede os en kapitulation og det pludselig blev til noget, som næsten kunne kaldes opholdsvejr. Næsten.
Til sidst endte vi oppe ved banegården og Kennedy Arkaden kunne holde for, da vi lige ville slå de sidste 30 minutter ihjel, inden Kenneth skulle med toget. Der er ikke meget godt at sige om Kennedy Arkaden.
Lige før jeg skulle ud og med min bus, fandt Kenneth sin togbillet frem og jeg kunne med det samme se, at afgang ikke var klokken 15.02, men klokken 17.02 og så var vi to, der tog bussen hjem til Tjørnevang. Nu drikker vi kaffe og jeg sender Kenneth ud af døren om et splitsekund.
Gad vide hvordan i alverden den mand skal finde gennem det halve af Europa uden at fare vild undervejs? Jeg vil ikke tænke mere på det. Jeg glæder mig til at få ham hjem igen i morgen aften.
Jeg glæder mig meget faktisk :-)










































Anne - tirsdag 15. december 2009 klokken 16:36
Er du nu sikker på, at han kommer hjem i aften og ikke først har billet til om tre dage? :-)
Ella - tirsdag 15. december 2009 klokken 16:39
Jeg ville aldrig turde at lade ham rejse på egen hånd efter den historie – når bare han når hjem til lørdag ;-)
Karin - tirsdag 15. december 2009 klokken 16:50
Jeg håber at Kenneth og tog er enige om hvornår der er afgang. God tur til ham lige om lidt; tur og gerne også retur.
Camilla - tirsdag 15. december 2009 klokken 17:24
Ja jeg kan jo ikke regne men alligevel har jeg på fornemmelsen at det kan være svært at nå hjem igen til imorgen aften hvis turen derned alene tager 20 timer ;-) Glædelig jul til dig og dine.
Frau Putz - tirsdag 15. december 2009 klokken 17:39
Det var da en ØØØØØNDIG udsmykning på væggen… Hvem søren har hyret den jule-”stylist”???
Jeg håber du og Oline nyder tosomheden.
betty - tirsdag 15. december 2009 klokken 18:06
Jeg troede, din Kenneth altid sad med rattet i hænderne, når han skulle ud i verden. ;-)
Jeg har stor respekt for dem, der kan finde ud af bus og tog. Det er noget krævende. Eller også er jeg bare blevet doven af, at der holder en bil udenfor og afgangstider ofte kan styres sådan nogenlunde. Jeg håber, han nyder den lange togtur.
LindaT, kastrup - tirsdag 15. december 2009 klokken 18:17
Så længe det er til den side, tidsforskydningen sker. Tænk at glippe det første tog af en lang række tog og så slet ikke komme afsted, så kan teensageordet:NEDEREN komme til sin ret.
Liselotte - tirsdag 15. december 2009 klokken 18:23
Kenneth er kommet godt af sted i den rigtige retning, så foreløbig ser det fornuftigt ud :-)
Han kører ned til enden af verden for at hente et rat, så togtur ud og bil hjem er planen og så tager det ikke 20 timer hjem, som det gør ud :-)
Maria Jensen - tirsdag 15. december 2009 klokken 18:27
god Tur Kenneth.
LiseLotte, jeg forstår så godt at Du glæder Dig til Kenneth vender hjem.
hils Oline og hyg jer.
knus Maria
Sidsel - tirsdag 15. december 2009 klokken 18:36
Uha dada… Jeg håber sandelig han kan finde hjem..
Ja, arkaden pynter ikke!! Nu var der ellers en kæmpe mulighed for at opføre noget arkitektonisk smukt….Hvad får man så? Røde mursten i lange, grimme baner…
Hyg
Sidsel
Kirstenk - tirsdag 15. december 2009 klokken 19:00
Forhåbentligt klarer han turen uden sin personlige rådgiver…og forhåbentligt også re-turen…
Lene L N fra Tyskland - tirsdag 15. december 2009 klokken 19:25
Altsaa han kan gerne komme til en god kop kaffe her nede i Schwarzwald. Ok, Schwarzwald ER stor, men den er lige om hjörnet her fra :-)
Hanne C - tirsdag 15. december 2009 klokken 19:38
May his God be with him… og jeg ved ikke, hvorfor det ofte er mænd, man hører den salgs historier om :-)
Tante T - tirsdag 15. december 2009 klokken 20:09
Måske du skulle udstyre ham med en håndholdt GPS, – og huske at indtaste hjemadressen på forhånd, så han bare skal taste “retur”!!
;-)
Tante T - tirsdag 15. december 2009 klokken 20:12
Kom til at læse mig gennem kommentarene!
Seriøst, – tager han en tur på 20 timer, for at hente et RAT??
Tsk, tsk, mææææænd…
(hvor ville jeg nødig undvære ;-))
Liselotte - tirsdag 15. december 2009 klokken 20:42
Nå men altså… for enden af det rat sidder vist resten af en bil, så mon ikke han klarer sig, når han skal retur. Jeg håber det, men først den lange tur derned og jeg ville nu også nødig skulle undvære de mænd :-)
Frau Putz, jeg havde slet ikke set, at du også finder jule-stylistens decembervorter en smule bizarre ;-)
Travelingmama - tirsdag 15. december 2009 klokken 23:30
Your blog is so sweet! My family and I are moving to Copenhagen next year, so hopefully I will be able to read your words as I enjoy all your lovely photos!
TinaLIel - onsdag 16. december 2009 klokken 00:08
Godt at det ikke kun var for rattet men det kunne nu også være en god historie. KNUS
Pernille - onsdag 16. december 2009 klokken 08:50
Jeg tænker straks om der har været en sættenisse på spil, når nu afgangstidspunkt er ændret mere end en gang :D