Rundforvirret

Så var det jo lige, at Kenneth havde forregnet sig. Eller det var vel i grunden damen i billetlugen ved DSB eller…

I hvert fald skulle han ikke med toget klokken 13, som han først troede. Schwarzwald venter forude. Der er lang vej derned, for at sige det mildt. Tyve gode, lange og måske halvtunge timer i tog. Så er man der. Tror vi, for lidt usikker kan man godt blive, når man ser sådan en stak billetter og togskift mere end tre gange undervejs, men afgang var altså ikke klokken 13, men klokken 15. Der er ret stor forskel…

– så vi nåede Baresso og en god kop kaffe. Bagefter tog vi turen op gennem Algade i et regnvejr, som gjorde våd. Kæmpestore, tunge regndråber faldt i tætte formationer, da vi nærmede os en kapitulation og det pludselig blev til noget, som næsten kunne kaldes opholdsvejr. Næsten.

Til sidst endte vi oppe ved banegården og Kennedy Arkaden kunne holde for, da vi lige ville slå de sidste 30 minutter ihjel, inden Kenneth skulle med toget. Der er ikke meget godt at sige om Kennedy Arkaden.

Lige før jeg skulle ud og med min bus, fandt Kenneth sin togbillet frem og jeg kunne med det samme se, at afgang ikke var klokken 15.02, men klokken 17.02 og så var vi to, der tog bussen hjem til Tjørnevang. Nu drikker vi kaffe og jeg sender Kenneth ud af døren om et splitsekund.

Gad vide hvordan i alverden den mand skal finde gennem det halve af Europa uden at fare vild undervejs? Jeg vil ikke tænke mere på det. Jeg glæder mig til at få ham hjem igen i morgen aften.

Jeg glæder mig meget faktisk :-)