Kolde, hvide vinterdage. Jamen, var det ikke dem, vi savnede? Det tror jeg vist nok. Nu er der én af dem og Oline er rendt af huse, for at nyde. Det er hende vel undt, for endelig er mavepinen i aftagende og så er det bare med at komme ud i vejret.
Inden jeg slap hende fri, måtte hun lige hjælpe mig med en ståltråd i vinduet…
Nu er der julepyntet OG sneudsigt, når jeg sidder lige her foran computeren og arbejder. Det passer mig svært godt og vi havde meget sjov af at finde pailetter og perler frem, da vi lige måtte supplere…
Det er den rene fest vi holder os og til aften skal jeg have risengrød. Kenneth har ringet, at han er på vej til Danmark efter en betagende smuk tur gennem et lille område af Schwarzwald. Han er vist geografisk forelsket, kan jeg høre – og nu er han på vej hjem. Vi glæder os, til han kommer.
4 kommentarer
Liselotte
16. december 2009 at 15:41Lise Marie, man må ALTID lade sig inspirere herinde :-)
Ella, jeg er jo en juletosse, så det… og Oles ønsker forstår jeg, omend jeg absolut ikke kan tilslutte mig det ;-)
Bernd, jeg si’r dig… ;-)
Bernd
16. december 2009 at 15:39Jamen igen, Liselotte ….. Bollywood blegner da i sammenligning med din jul :-))) Der er knald på farverne og de står da godt til alt det hvide udenfor.
Ella
16. december 2009 at 14:32Åhh, så smukt, Liselotte – du må forberede dig på at komme til vores light-julepyntede hus ;-)
Ole har bedt nogen” om at hente sneen igen, han finder den mere end besværlig at færdes i. ;-) Ham som plejer at elske sneen …..
lise marie
16. december 2009 at 14:29nøøj nogle flotte vinduer…… må man kopiere ideen???