10

Eventyrets land

Det rene eventyr

Indenfor er varmen, den gode, skoldhede kaffe, tændte stearinlys og en stak arbejde, der venter. Det er i orden når dagens udsigt er haven, som er et stort, hvidt eventyrlandskab.

Senere i dag venter mere sne, hører jeg. Som jeg elsker det og jeg kan mærke, at julestemningen endelig begynder at indfinde sig. Den har været længe undervejs i år, men der er tid endnu og jeg skal nok nå i havn. Specielt med eventyr lige udenfor døren…

Det rene eventyr

Havens træer er dækket af et tykt, tungt lag sne, som bliver liggende. Jeg nyder det virkelig og jeg er ikke den eneste. Oskar er vild med sne. Han hader regn af et godt hjerte og i går aftes, da han skulle en smut ud i haven, nægtede han pure, indtil regnen endelig slog over i sne. Da han opdagede det, var han ikke til at drive ind igen. Han løber glad frem og tilbage i hele havens længde. Han løber om hjørner, ind i alle kroge og med så megen fart, at han ind imellem vælter om i sneen. Det er tydeligt at se, at snevejr er hans absolutte favoritvejr.

Jeg forstår ham godt, for prøv engang at se…

Det rene eventyr

Verden bliver smuk og tyst, når der kommer sne i disse mængder. Kenneth er adviseret. Han er næsten ankommet til bestemmelsesstedet i Schwarzwald. Om nogle timer er han forhåbentlig på vej hjem igen. Hjem til eventyrets land. Langsomt og sikkert, tak.

You Might Also Like

10 Comments

  • Avatar
    Reply
    Melissa Allam
    19. december 2009 at 21:08

    Beautiful!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    16. december 2009 at 15:40

    Det er SÅ fantastisk og vi forstår at nyde det. Man ved aldrig, hvor længe det holder :-)

  • Avatar
    Reply
    Annette
    16. december 2009 at 14:16

    Smukt :-) Misundelse er en grim ting, jeg ville gerne at jeg kunne sende mine unger ud i sne som jeres. Men her en spytklat fra vesterhavet er der intet.

  • Avatar
    Reply
    Randi
    16. december 2009 at 14:09

    Hvor er det smukt med al den sne! Misundelse er jo en grim ting, så jeg nøjes med at sige, at jeg også stadig ØNSKER mig sne, men den glimrer stadig ved sit fravær!

  • Avatar
    Reply
    Sole
    16. december 2009 at 12:50

    Åhhhh, hvor er I heldige, sådan skal vintervejret se ud…. Her er der kun meget lidt, meget, meget våd sne, men vi har da lov at håbe, selvom det ikke ser for lyst ud :-)

  • Avatar
    Reply
    Mrs Cakeaholic
    16. december 2009 at 12:08

    Smukke billeder, desværre har vi her intet set til sneen endnu :-(
    Men mon ikke det kommer….Men imens nyder jeg dine skønne billeder…

  • Avatar
    Reply
    Lone H
    16. december 2009 at 11:23

    Ja det er da lige til at blive glad i maven af. Her udenfor Kbh er der ikke helt så meget – endnu ! – men forhåbentlig kommer det … og så en lille smule frostvejr så det kommer til at knase lidt under støvlerne.
    … bare min datter ville tage imod en cykelhjelm og bruge den… hun cykler rundt inde i københavns snefedtede gader og jeg er ikke rolig ved det. Øv stædige asen.. Det ødelægger håret siger hun – nogen tips derude ??
    Mere sne og flere cykelhjelme ! Tak

  • Avatar
    Reply
    Anne f
    16. december 2009 at 11:21

    I sne står urt og busk i skjul… også her på Nordfyn. Det er så smukt og tyst. Hvis det fortsætter sådan, er der en chance for, at vi sner inde her ude, hvor der ikke skrabes sne. Dog er det nødvendigt med lidt blæst også, så driverne kan hobe sig op. Lad os alle nyde det, os som har fået sne altså.

  • Avatar
    Reply
    Eirin
    16. december 2009 at 10:46

    Så nydelig, Liselotte! Det er rart å se at dere i Danmark har mere snø og julestemning enn vi har i Nord Norge. Ha en vidunderlig dag med alt du gjør, klem fra Eirin.

  • Avatar
    Reply
    Sonnie
    16. december 2009 at 10:29

    Nej, hvor er det smukt. I Svendborg er der absolut ikke noget sne :o(
    God dag.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)