Så skal jeg love for, at der begynder at dufte af jul på min matrikel. Uhm, som jeg elsker det. Kenneth og Annemette har været i køkkenet. De samarbejder på forbilledlig vis, de to. Sammen kan de uden problemer ondulere juleænderne, flæskestegen og de kilo kartofler, der skal til en god og rigelig julemiddag herhjemme i år.
Imens de er i gang på den alvorlige side af komfuret, har jeg hygget mig med årets julebord…

Julen kommer i et tempo, vi alle kan følge. Den slags er ikke en selvfølge, så vi er taknemmelige for, at alting ser ud til at flaske sig.
Klokken fire har vi en aftale. Nej, det er ikke julegudstjeneste. Jeg er ikke lejlighedskristen, så jeg – og sådan er jeg så bare – synes ikke, at jeg vil tage plads op i kirken den 24. december, når jeg ikke kommer der resten af året. Hyklerisk ville jeg føle mig, selvom jeg finder både budskabet og stemningen fortryllende sådan en sen eftermiddag, hvor den universelle kærlighed står og banker på i de fleste hjerter.
I stedet vil jeg mødes med endnu flere af dem jeg elsker. Vi vil tage ind på Almen Kirkegården, hvor vi vil tænde lys hos alle dem, vi ville ønske, vi stadig skulle jule sammen med, men som nu ikke er mere. Det er en meget smuk og stemningsmættet oplevelse at komme derinde juleaften. Stierne er oplyst af fakler og vi er mange, som er inde for at tænde levende lys overalt.
Der bliver med sikkerhed fældet en tåre eller to. Vi har bløde hjerter i min familie. Sådan skal det være. Bagefter tager vi hjem og træder ind i et hus, som dufter vidunderligt og hvor ham, jeg elsker, venter med julemad, som smager, så englene taber haleroret. Der er meget at glædes over og glæde sig til.
Inden jeg tager hul på alt det, vil jeg ønske dig en vidunderlig, kærlighedsfyldt jul i selskab med mennesker, du elsker og jeg vil samtidig sige dig tusinde tak for at dele min hverdag. Du gør det værd at fortsætte – uden dig, min kære læser, ingen ord.
Rigtig glædelig jul til dig & dine allerkæreste :-)
Del på Facebook




































anette - torsdag 24. december 2009 klokken 14:15
Kære Liselotte, du og din familie ønskes en glædelig jul her fra Amager :-)
Hanne - torsdag 24. december 2009 klokken 14:17
Hej Liselotte.
Jeg ønsker dig og din familie en dejlig juleaften og håber kokkene i huset hygger sig med at forkæle jer andre.
Sikke et smukt bord, du har pyntet – dit kreative menneske :O)
Håber at møde dig igen i det nye år (og det ved jeg allerede nu vi kommer til), og du bliver fyldt med gode blogoplevelser i 2010.
K.H. Hanne
Karen.Olsen - torsdag 24. december 2009 klokken 14:19
Kære Liselotte Glædelig jul til dig og dine , bliver så glad når jeg kigger indenfor på din blog, et skønt julebord du har dækket snehvidt og ret lige mig .Jule hilsen fra Norgesvej i Herning
Catarina - torsdag 24. december 2009 klokken 14:19
Kære familien Weller
Også I må have en rigtig dejlig jul og jul i eget tempo er den eneste rigtig måde at fejre jul på. Den minder på rigtig mange måder om vores jul.
Mange julehilsner
Catarina
Letten - torsdag 24. december 2009 klokken 14:24
Mange tak og i lige måde.
Det er altid en fornøjelse at kigge med på din blog.
Ingelise Boe - torsdag 24. december 2009 klokken 14:28
Kære Lise-Lotte, du ønskes osse her fra Holland en fantatisk kærlighedsfyldt jul og du skal have mange tak for din blogg som jeg nyder at læse med en god kop Caffe Latte inden for rækkevidde….
Sifka - torsdag 24. december 2009 klokken 14:39
Glædelig jul fra bryggeboerne.
Eva - torsdag 24. december 2009 klokken 14:48
I oenskes alle “Merry Christmas and a Happy New Year”
fra Eva og familie (nu med hundehvalp) i syd-England, hvor sneen smelter til sjap.
Karin Hørkilde - torsdag 24. december 2009 klokken 15:02
Kæreste Lise-Lotte. Du og din familie ønskes også herfra Esbjerg en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Lige nu står den på en middags-lur her i huset – det bliver ikke ret meget større.
Tak for alle dine dejlige ord her på bloggen – vi er mange, der nyder dem.
Juleknus fra Karin
Sidse - torsdag 24. december 2009 klokken 15:20
Kære Liselotte.
Jeg ønsker dig den inderligste dejlige julestemning, og det skønneste hygge, som findes. Jeg kan se, at du er god til at hjælpe stemningen på vej. God og varm tradition, med at besøge dem, der ikke er her mere.
Glædelig jul til dig og dine kære.
Bente - fra Norge - torsdag 24. december 2009 klokken 15:27
God jul til deg, Liselotte! Takk for at du deler dine tanker og opplevelser med oss trofaste lesere – du er med på og gjøre min dag rikere med dine flotte bilder og kloke ord:-)
Jeg har også vært på kirkegården i dag – og tent lys hos min vesle sønn som døde for 8 år siden og hos moren min som døde i høst………. Det er stemningsfullt og fint – godt å kunne være “sammen med dem” på en måte på julaften, selv om de ikke lenger er blant oss…..
Klem fra Bente
Maiken - torsdag 24. december 2009 klokken 15:37
Hej Lise-lotte :) Jeg er vild med din indretnings stil! Enkelt, hvid og romantisk – præcis som jeg bedst kan li det… glædelig jul til dig og din familie. Knus Maiken
Tina - torsdag 24. december 2009 klokken 15:46
Tusinde tak ….og i lige måde.
Jeg glædes hver dag over dine dejlige indlæg….så tak for det.
Vita - torsdag 24. december 2009 klokken 15:53
i helt utrolig lige måde!!!
Kærligst
Erna Marie, Dorte, Vita (og Griselotte)
Mette - torsdag 24. december 2009 klokken 15:57
Rigtig glædelig jul til dig og dine Liselotte, fra mig og mine :-)
Mange hilsner fra Vodskov
Trine Fox Maule - torsdag 24. december 2009 klokken 16:09
Kære Liselotte
Glædelig jul. Jeg følger trofast med på din blog, og har gjort det gennem hele efteråret. Altid en fornøjelse at følge lidt med i hvad du har gang i af spændende projekter, og skønt at se dine billeder med de skæve vinkler på tilværelsen.
Venlig hilsen
Trine
Sonnie - torsdag 24. december 2009 klokken 16:23
Rigtig god aften med dine kære Liselotte, og tak for en altid inspirerende og livsglad blog.
God aften
Dorthe lige om hjørnet - torsdag 24. december 2009 klokken 16:32
Tak i lige måde. Det er en glæde at læse med herinde.
Mange hilsner Dorthe
Heidi - torsdag 24. december 2009 klokken 16:34
Ønsker Jer en rigtig dejlig aften og, hvor er det et flot bord :-) Er ved at komme i julestemning m Guns and Roses og et glas rødvin inden afgang til min destinatiom. Giv din dejlige lillesøster et stort kys fra mig af ;-) Julehilsen fra Hula Bula
Charlotte Illum Larsen - torsdag 24. december 2009 klokken 17:22
Mange glade og taknemmelige julehilsner fra Ærø til dig og dine Liselotte
Dortheivalo - torsdag 24. december 2009 klokken 17:25
Rigtig glædelig jul ønskes du og din familie fra Sisimiut, Grønland og tak fordi jeg må følge med hos dig.
Hanne D. - torsdag 24. december 2009 klokken 18:07
Mange tak og i ligemåde.
kirstenpauli - torsdag 24. december 2009 klokken 20:41
tak i lige maade..
Lone H - torsdag 24. december 2009 klokken 23:37
Tusind tak og lige måde til dig og dine.
Og tak for bloggen, som jeg læser og nyder.
Irene - torsdag 24. december 2009 klokken 23:41
Derfor ikke!
Kærlig hilsen til alle og jeg mener Alle!
Irene
Sigrid - fredag 25. december 2009 klokken 01:46
God Jul til deg og dine…
kagekonen - fredag 25. december 2009 klokken 01:51
Rigtig glædelig jul til dig og dine.
pia - fredag 25. december 2009 klokken 06:35
Kære Liselotte
En rigtig varm julehilsen til dig og alle dine kære.
Nyder at læse dine skriverier.
Pia
Bibbi - fredag 25. december 2009 klokken 08:26
Smukt julebord du har gjort klar! Må I få en skøn højtid sammen :D
Ninna - fredag 25. december 2009 klokken 09:33
Kære Liselotte.
Tak og i lige måde og tusind tak for din dejlige blok, som min mand og jeg besøger stort set hver dag. Dejlig inspirerende og livsklog og fyldt med glæde over livet. Mange julehilsner fra Gistrup
Hege - fredag 25. december 2009 klokken 11:39
Gledelig jul til deg og dine også, Liselotte. Det var da et usedvanlig rent og vakkert julebord du hadde dekket.
Liselotte - fredag 25. december 2009 klokken 13:01
Tusinde tak for alle jeres dejlige hilsner – jeg håber, at I har nogle dejlige, varme og kærlige juledage allesammen ;-)
Karin - fredag 25. december 2009 klokken 16:28
Selv tak, Liselotte. Det er fantastisk inspirerende at kigge med herinde. Så mange tak for den tid og energi du lægger i det og fordi du er villig til at dele stort og småt.
Også glædelig jul til dig og dine.
ps. hvor ville jeg ønske at mit julebord var lige så smukt som jeres. Det må blive næste gang…