Jeg har været oppe en times tid, da jeg pludselig hører en underlig lyd fra stuen. Et øjeblik efter hører jeg Oskars trippen hen over trægulvet. Han burde sove sammen med Oline, når jeg at tænke, inden jeg får en glad, logrende hund i køkkenet, hvor fra han godt gider kigge ud i haven, men ikke om han føler noget særligt presserende behov for udeliv lige nu. Han tripper retur til stuen og jeg går bagefter og finder forklaringen…
Oline spillede Mario, da vi gik i seng i nat. Der er juleferie, så næsten alt er tilladt. Også at spille til langt ud på natten, når bare jeg ikke skal tvinges til at deltage. På et tidspunkt er hun åbenbart blevet træt. Dynen, puden og så lige en nonchalant tilbagelænet attitude… og det er gået galt og den unge dame er aldrig nået længere. Nu snorker hun på sofaen, men der er liv derinde, kan jeg se, når Oskar forsøgsvis kravler tæt på. Det gider hun ikke og hun gider sige det. Dem om det. Jeg har varm kaffe og god tid.
Sidse - søndag 27. december 2009 klokken 09:38
Det er en slags lykketing i verden. God søndag til Gug huset.
Liselotte - søndag 27. december 2009 klokken 10:04
Det er dét, Sidse :-)
Eirin - søndag 27. december 2009 klokken 10:24
Åh, det er deilig å la “humla suse” når det er jul. (sier dere det i Danmark?)
God jul til deg, fra meg. ;-)
Liselotte - søndag 27. december 2009 klokken 10:48
Eirin, vi har ikke det udtryk i Danmark, men dejligt er det :-)
Karin - søndag 27. december 2009 klokken 13:07
Vi har flere uttrykk i Norge. F.eks : “Danmark er ikke ett land men en tilstand”. Derfor vi elsker Danmark og di fleste dansker :-) Ha en fortsatt fin romjul :-)