Jeg ved ikke hvordan andre familier gør. Her i familien holder vi fast i traditionen med mandlen i risalamanden og stakkels den, som ikke kaster sig frådende og omtrent skrigende over desserten, når den finder vej til bordet juleaften. Alle tosser i min familie (og jo, det inkluderer i allerhøjeste grad mig) ønsker at være den, som triumferende kan fremvise mandlen og af den vej indkassere mandelgaven.
Der er ingen, som tager små portioner. Alle tager en solid og måske endda rigelig portion, for man skulle så nødig misse chancen for den famøse mandelgave. Julens trofæ nummer ét, er årets mandelgave og det handler ikke om, at mandelgaven er fantastisk (det er som regel mig, der indkøber den), men mere om, at man ligesom SKAL vinde den. I år var ingen undtagelse og denne gang ville jeg virkelig gerne vinde, fordi vi endelig er nået der til, hvor gaven ikke længere skal kunne bruges af både småbørn og voksne. Ikke flere Kaste Gris eller Uno. Ikke flere små poser lækkert, men unødvendigt slik. Endelig…
Tænk engang, jeg vandt! Uden snyd! Bare sådan og på den måde blev jeg den lykkelige ejer af et af Poul Pavas krus, som er dekoreret med både humor og fantasi.
Vi er lige kommet hjem fra en heftig eftermiddag, som inkluderede et enkelt gavebyt, en smule udsalg og lidt indkøb til aftenens hygge i sofahjørnet. Hygge i form af et lille stykke håndarbejde, jeg glæder mig til at tage hul på, men først vil jeg drikke en kop Chai i mit nye Pavakrus. Man bliver glad af det :-)
22 kommentarer
Kirsten
29. december 2009 at 12:59… og ps! Det der med mandelen SKAL afstedkomme både rundsave på albuerne og snyd hvor snydes kan!
Rekorden hjemme hos os var vistnok det år der lige pludselig (på magisk vis, s´føli) var fem mandler i spil. Fire af gæsterne havde “tilfældigvis” lige en med i inderlommen da de kom – og INGEN ville give sig, og indrømme at der var snyd med i spillet! Heldigvis kender jeg mine lus på travet, så rette vedkommende fik sin mandelgave, men først efter en hel del tingen og debatteren…
Sjovt er det altid :-)
Kirsten
29. december 2009 at 12:55Neeeih! Pavakrusene stod også på min ønskeseddel i år, men sjovt nok lå de ikke under træet. Giverne har nok ikke syntes de var så fantastiske som JEG synes ;-)
Til gengæld har jeg fået i overflod af det smukke Le Creuset, så måske et par af fadene skulle byttes om til finurlige krus… :-)
Inge
29. december 2009 at 12:29:-)) ja mandlen juleaften er altid i en kamp værd. Hos os gik det helt galt i år… der var ingen mandel i skålen, den version har vi aldrig været ude i før… men det var faktisk ret sjovt, da det lang om længe gik op for os, at der ikke gemte sig nogen mandel overhovedet… nogen steder…. selv om min mor er 1500% sikker på at hun kom en i….
Godt nytår til Nordjylland
et cetera
29. december 2009 at 10:04Pava gør glad i maven – og nok ekstra når han er på krus, hvis indhold bidrager ;-)
Ulla W
29. december 2009 at 09:41Hej Liselotte!
Jeg er “ny på siden”, men har lyst til at sige tak for det smukke julebillede, der pyntede forsiden i december. Jeg nåede i sidste øjeblik, inden det blev taget af, at tage et farveprint. Det skyldtes, at jeg var blevet inspireret til at stramaj-brodere et vægtæppe til barnebarn Nikolajs kalendergaver de kommende år. Så nu er jeg igang med et rigtig hyggeligt håndarbejde til de lange vinteraftener – og måske sommeraftener med.
Julemandlen falder ikke i mit lod. I nyere tid er vi kun 2 hveranden juleaften, da børn, svigerbørn og børnebørn er hos “den anden familie”. Ved disse lejligheder scorer jeg den heller aldrig. I år var det dog ikke den store sorg, da jeg havde glemt at købe mandelgave (det gør jeg selvfølgelig efterfølgende).
mange hilsener
Ulla W
unikarina
29. december 2009 at 09:31Emma Gad vender sig i sin grav, når der tages risalamande hos os – al opdragelse og pli forsvinder som dug for solen! Det plejer at være min ældste søster, som vinder gaven. Jeg har stået for mandelgaven de sidste par år – så jeg har købt noget til hende. Men i år “snød” hun med at have influenza og ikke være fit for fight. Så det blev min anden søster som vandt – men hun kunne sagtens bruge vasen!!!
Gry Aarestrup
29. december 2009 at 07:51Hej Liselotte
Jeg har trofast læst din blog de sidste 1½ år, men har aldrig skrevet noget, men nu skal det være…
Hos os var der ingen der fik mandlen, da den aldrig blev fundet, selvom min mor hårdnakket påstår at den er kommet i…hhmmmm
Jeg vil sige tak for en super dejlig blog, der har været en inspirationskilde, jeg har grint og grædt med dig og har sendt dig mange varme tanker gennemde sidste 1½ år.
Føler at jeg er kommet til at kende dit dejlige smittende væsen, og følte mig faktisk en smule flov over aldrig at ha skrevet noget.
Nu vil jeg prøve, ikke fordi jeg er en haj til computer eller det at blogge, men man skal jo lære så længe man lever..
Varme tanker fra Gry
Tina - omme i London
29. december 2009 at 01:29Du kan tro vi kaster over ris ala manden, men det er nu hovedsageligt fordi vi alle er helt pjattede med den! I oevrigt, saa er der her i familien forbud mod at sige at man har mandlen indtil hele skaalen er toemt. :)
sus
29. december 2009 at 00:14Er også faldet med et brag for de flotte og sjove krus. Så det blev til en før julegave da vi fandt dem på tilbud. De blev for alvor indviet her til aften i et dejligt og hyggeligt selskab af gode venner.
Megan
28. december 2009 at 22:29Jeg har også luret på de krus … og overvejer om udsalget byder på et i morgen.
Jeanne
28. december 2009 at 21:47jeg var lige nede i et galleri i Århusgade (Kbh Ø) og se på nogle af hans bileder – de er super fede !!
ida juul
28. december 2009 at 20:49For første gang skulle der ikke snydes med mandlen, da yngste er blevet 7 år.. vi fortalte, at der ingen snyd ville være i år, og snyd kunne give op til fire års fængsel især for Bedsteforældre…. nu spekulerer vi over hvor vi skal besøge Bedste de næste år ;-)
Ane Mette
28. december 2009 at 20:10De er helt fantastiske de krus. Jeg har også haft et godt øje til dem længe ;-)
Her har vi voksen mandelgave, – som består i samme halløj som jeres. Og så får børnene portionsanretninger. Hvilket var til stor overraskelse for nogle af de børn, som var med i år.
Mere morsomt var det med min onkel, som har lidt problemer med at huske, han fandt en mandel senere, i et stykke kage og var noget forvirret, for var det nu OGSÅ en mandel… af den rigtige slags, som måske kunne udløse en lille pakke i fint papir… :D
Glædelig jul.
Tante T
28. december 2009 at 20:10Den mandelgave ville jeg også have kæmpet for :-)
Irene
28. december 2009 at 20:09HÆ! Rub it in, will ya! ;-)
(Som også dyrker disciplinen uhæmmet mandeljagt! Og ALDRIG tager ned i skålen ved siden af hvor de andre har taget, altid fra et nyt sted, naturligvis …)
Susanne
28. december 2009 at 20:01Her i huset er der heller ikke noget bedre end en kop rygende carm Chai.
Mandelgaven har jeg ikke prøvet at vinde de sidste 24 år, og denne jul skulle det ikke være anderledes.
Lene
28. december 2009 at 19:53Her er det et spil, men i år har jeg ikke ramt plet, det er endnu ikke pakket ud ;-)
Anne
28. december 2009 at 19:42Der er intet som Pava…bare spørg et cetera :-)
Anette Linnea
28. december 2009 at 19:36Da jeg var barn styrede min mor det med hård hånd og puttede selv mandlen i. Hvilket jo selvsagt havde den fordel, at gaven kunne tilpasses modtagen. Denne tradition er dog ikke videreført i mit hjem nu. Dog er det stadig min mor, som står for indkøb af gaven, hvor hun har sikret sig et par varianter. Det var min ældste søn på 11 år, som vandt i år. Godt nok kom han ganske tidligt til at sluge mandlen, men da vi ikke efterfølgende fandt den og han generelt er troværdig, så blev han kåret som årets vinder. Egentlig var gaven til ham en plade chokolade, men han ville helllere have en fin flaske tranebærsaft, som var een af de andre gevinster. Jo jo….;-)
Sisse
28. december 2009 at 19:15Ja mandel i risalamanden må der til. I min familie sender vi skålen på kryds og tværs for der skal øses op efter alder, den yngste først o.s.v. Det er det halve af det, at skålen sådan er ude på den helt store juletur.
Og så fik min far i øvrigt “din”nøddeknækker i julegave – den fra Tyskland som du vist købte sidste år og viste her på siden. Den vakte stor lykke. Tak for tipset.
Kirstenk
28. december 2009 at 19:03Heldige Liselotte…jeg fik heller ikke mandelen i år…tror faktisk aldrig jeg har fået den…mindstebarnet fik i modsætning til faderen der ellers altid plejer at være den heldige…i sin godhed forærede hun sin søster mandelgaven, da hun så hvor gerne hun ville have Astrid Lindgrens juleeventyr…så mandelgaven havnede på den måde et andet sted…
Eirin
28. december 2009 at 18:52Hos oss har det blitt slik at mandelen er i risengrynsgrøten på formiddagen nyttårsaften, og jeg vet ikke om det bare er oss, eller hvorfor den havnet på den dagen… ;-)
Vinneren får tenne på den største raketten ved midnatt. Men nå er bakkefyrverkeri forbudt i Norge og vi må vel finne på noe annet. Men alle er like aktive i jakten og mor er for lenge siden sluttte med å “plante” mandelen.
Klem til deg.