Slagt en hellig ko

Total mormor

søndag 3. januar 2010 {} · 32 kommentarer · Strik & Hækling, Tant & Fjas

En lørdag tilbragt i Olines gode og sjove selskab resulterede i, at der gik total mormor i hæklenålen. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men pludselig var det bare for sjovt at prøve at rekonstruere de fine, pyntelige grydelapper, der hang i mine bedstemødres køkkener. Ikke til at bruge. Til pynt. Endelig til pynt. Bagved hang så de praktiske, som kunne bruges.

Som tænkt, så gjort…

Fine blomster, lidt blonder og så selvfølgelig farver, som understøtter den idé, så der er pink, forårsgrønt og så en neutral, men fin beige. Herligt, herligt og Oline syntes simpelthen, at de var det fineste, hun længe har set. Hvor er det sjovt.

Jeg ved ikke hvordan det var i dine bedstemødres køkken, men hvor jeg kom, var der også matchende bakkebånd. Kan du huske dem? Jeg kan, men dem har nu ingen planer om at eftergøre.

32 kommentarer indtil videre ↓

  • SuperKarla

    JEG kan huske dem!

    Og hos min farmor var der også en hæklet skjuler til de ekstra toiletruller :-)))

  • Mette

    Åh, Liselotte, jeg er helt og aldeles forelsket i dine pyntelige grydelapper. Det er den slags, jeg går og drømmer om – gid man var så vaks ved hæklenålen, som du er. God søndag!

  • Jeanne Kofoed-Dam

    Det kan godt være de er “bedstemor”, men jeg synes de er fortryllende, og de ville bestemt pynte i mit køkken……

  • Hanne C

    Hos min farmor var det absolut det praktiske, som var fremherskende, så i hendes køkken var der ingen hæklede pyntedimser, man ikke kunne bruge til at svinge en stegegryde af komfuret med.

    Men vores nabo, hun var en ørn til at hækle den slags grydelapper og jeg har en lille samling af dem. Hun svor til Mayflower, som den gang blev lavet på bomuldspinderierne i Vejle og hun kendte altid mindst een, som lige kunne tage lidt 2. sorteringsgarn med hjem fra en nattevagt :-)

  • Tante T

    Ja, som jeg dog husker dem. Begge mine bedstemødre var flittige med hæklenålene, så jeg husker også de fine grydelapper. Og bakkebånd. Og toiletrulle-skjulere ;-)

    Da jeg blev konfirmeret, fik jeg af min mormor en fin kasse fyldt med grydelapper og matchende kartoffelvarmere. Min begejstring var vist så som så da jeg var 13, men senere har jeg skattet denne gave højt. Mange af dem er slidt op, men flere af dem har jeg endnu. Og det sjove er, at dem som jeg i begyndelsen absolut IKKE ville have hængende i mit køkken, de er med årene blevet helt tålelige ;-) Utroligt, ikke!

  • Trine F

    Jo jo grydelapper, bakkebånd, toiletrulle”hætter” og hæklet pose til at gemme vatposen i også. Jo jo ikke et øje er tørt ;)
    hvor er det sjovt at tænke på

  • Kirstenk

    Sådan nogen havde min bedstemor også, men faktisk tror jeg de er ved at få et comeback…men bakkebåndene, er vi ikke enige om at lade dem hvile?

  • Inge - Viva Italia

    Du kan tro jeg kan huske dem – specielt fordi, hvis man nu alligevel kom til at tage pynte-grydelapperne til den varme bageplade… ja, så var man da sikker på at få en fingerspids igennem et af hullerne. Jeg har brændt mangen en fingerspids på den konto.

  • madam m

    Åh, hvor det minder mig om min farmor, – hun hæklede altid. Lige fra de fineste mellemværker til sengetøj til grydelapper a la dine.
    Ud over bakkebånd, grydelapper og toiletskjuler, har jeg i en kasse også en hæklet snavsetøjspose, en nattøjspose og fine gæstehåndklæder – selvfølgelig hæklet af mayflower.
    Det svenske firma MARKS OG KATTENS udgav i 70-80′erne en række hæklehæfter med alle disse fine opskrifter. Måske skulle jeg finde dem frem…….

  • Rosa

    Veldig koselige…og veldig farmor : )

  • Karina

    Yeps!! Min farmor var gennemført på det område :) Der var dækket op med servietholdere, bakkeservietter og tehætte – og oven i hatten fik vi fornøjelsen af matchende toiletpapirskjuler når vi var på toilettet! Desværre var jeg 14 og teenage på tværs da vi ryddede op i min farmors sager og de hæklede ting sku absolut ikke i min retning!! Ka man da godt fortryde lidt i dag når man ser dine skønne billeder :o)

  • Gitte

    Det næste bliver vel at du hækle “toiletrulleskjulere” ;-) Kan du huske de der dukker med kjole placeret over en toiletrulle?

    Synes dine pyntegrydelapper er skønne ;-) Kitchet på den fede måde.

  • Anne

    Og når vi nu er ved disse “herligheder” så var der også den hæklede sag til toiletsædelåget (?) ..sæt du bare i gang :-)
    (nb. der sker noget pudsigt når jeg prøver at linke til Mette…jeg kommer til noget der hedder 404 side?)

  • Birthe

    Hvor er de fine de pynte grydelapper. Nu mangler du bare at hækle et par skåneærmer til :o) Min farmor havde også sådan nogle i hendes køkken.
    Kram Birthe

  • Lisbeth Bula

    Jeg kan huske begge deler! Det fantes også noen grytelapper som hadde dukkefjes på? Husker du dem? Jeg er enig med Oline; dine rekonstruksjoner er kjempesøte!

  • Betina

    Hi,hi du kan tro de huskes :-) Min datter på 25 havde et stort julegave ønske – grydelapper som dem Olde havde i sit køkken – Gæt hvad der var i en af hendes gaver i år ;-) Skønne farve du har valgt.

  • Fríða

    ej, hvor var de söde! jeg kan også huske der var matchende skjulere til komfurets plader.
    kh.fra Island
    Frida

  • Randi

    Ja, ja, de grydelapper husker jeg også. Jeg synes dine er flotte, det har ikke skadet med opdateringen hvad farver angår. Da jeg var teenager, ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde skulle synes, at sådan nogle grydelapper er pæne, men det er længe siden, jeg var teenager og grydelapperne ER da fine!

  • Lone H

    Hvor nuttet :-) det er det altså og rigtig meget bedstemor. Fortsat god fornøjelse.

  • Lone H

    de er altså også fine de andre du har lavet altså dem med turkis kant

  • Liselotte

    Bakkebånd, toiletrulleholdere, dækkeservietter, flakoner og alt det andet, som kunne hækles af Mayflowers det fineste… jo, jeg husker det hele og det er dælme sjovt, at genoplive lidt af det :-)

  • Signe

    Ren bedste! Minder mig om både mormor og farmor :) Har desværre ingen af dem længere, men det der er lige i øjet.
    Har sagt det før, men siger det gerne igen: Det er så hyggeligt at ‘komme på besøg’ her hos dig på din blog. Den oser af hygge og rummelighed, og huset og stilen minder lidt om mit barndomshjem. Du kan jo et eller andet med billeder, som pifter hyggen endnu mere op, det er virkelig en fornøjelse. Rigtig godt nytår til dig og dine, Liselotte!

  • Annemette

    jeg kan næsten lugte gryde kyllingen med persille i maven, kartofter, brun sovs, ribsgelé og gule sodavand (gule fordi min farmor vidste at appelsiner er sunde).

  • Nina Reffstrup

    Hvor er de smukke … sjovt som øjet og hjertet vender tilbage til svundne tider med alderen :)

  • Ella

    Åhhh, så fine, Liselotte :-)

    Og ikke at forglemme løgposerne – altså til grøntsager – dem har jeg hæklet i massevis – dengang jeg gik på seminariet i 70-erne. ;-)

  • lise marie

    åh hvor er de fine dine “mormor grydelapper”, toilet rulle dukken er os den rene nostalgi……
    min Bedste lærte mig at hækle og at kunststrikke, den gang kunne jeg ikke se nyttigheden af denne lærdom men i dag mange år senere og med tabet af verdens bedste Bedste har jeg lært at påskønne den visdom – dog ikke med grydelapper og bakkebånd men med de skønneste plaider i oldemor firkanter

  • Liselotte

    Jamen det er da så sjovt… og om et øjeblik, er de ikke til at holde ud at se på, så det er med at nyde dem, mens tid er :-)

  • Jaw

    Vild med hjemmelavet ting, har masse vis af min farmor. Ærger mig lidt, ikke selv kan hækle. Min hænder kan andre ting udover hælke. Hvor finder du fantatiske grydelapper?

    Vesterbropige – Janne

  • Shabby Marianne

    Man bliver så henført af disse grydelapper – og så god du er til at hækle og var der ikke også noget med et hæklet toiletrulle holder?????

  • tina

    hej
    kunne jeg få opskriften på de fantastiske grydelapper.

    mvh

    tina

  • Liselotte

    Jeg har ingen opskrift, Tina – de er improviseret.

  • connie lykke

    hej piger
    kan i hjælpe jeg mangler opskrift på den lille pige der holder vores berømte rulle på vc.
    samt opskrift hæklet grydelapper hæklet som kjole eller bluser,
    jeg vil blive glag tak hilsen fyn





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy