19

Morgensne ved Tjørnevang

Tidlig morgen, mørke og pludselig husker jeg, at dagens aftaler er aflyst på grund af sneen. Jeg vender mig om på den anden side, kravler tæt ind til Kenneth og mærker, at dynen er dejligt varm. Udenfor er dagslyset end ikke på vej, så klokken er ikke mange og jeg behøver ingenting. Efter en tid falder jeg igen i søvn.

Jeg vågner ved 8-tiden. Nu er lyset til at få øje på og jeg bliver nysgerrig, for hvordan klarer Nordjylland de store snemængder. Oline har snefri ligesom en stor del af resten af Nordjyllands børn og unge har det. Hun nyder, at hun ikke skal skynde sig ud af fjerene, så hun bliver liggende og er ikke lige sådan at lokke op. I stedet prøver jeg at få en fornemmelse af snemængderne umiddelbart udenfor de lokale trafikårer som have- og hoveddør…

Der ligger sne i store mængder. Havedøren åbner udad, så ingen problemer de første 40 centimeter, men så er jeg også der, hvor jeg er nødt til at stikke armen omkring døren og håndskovle det sidste, så jeg kan åbne tilstrækkeligt til at komme ud og skovle en sti. Jeg må opgive, for mine arme er ikke til den slags.

På terrassen ligger driver i hoftehøjde og jeg har slet ingen intentioner om fjernelse af sneen. Bare at grave en sti, så jeg ad den vej kan få Oskar med ud og tisse en lille tår. Han har alligevel fået sne nok nu. En tøsedreng er han jo, så når sneen pludselig ligger i lag, som er højere end han selv, er han ikke længere så kry. Så bliver han helst indendøre.

Kan du huske mit juletræ, som endte livet ude på plænen i haven? Nu stikker kun lige en gren eller to op over sneen. Driver samles og vokser sig stille og roligt højere og højere. Jeg er nødt til at opgive efter et øjeblik. Kræfterne rækker overhovedet ikke.

Da jeg kommer ind igen, er Kenneth stået op og er klar til at indtage både min jakke og havens hysteriske snedriver. Oskar skal jo ud, er vi enige om og det kommer han… men han skal lokkes…

Jeg forstår godt, at han finder det lidt skræmmende. Han forsvinder jo ned i bunden af driverne, når han rammer dem. Det går lige an at være derude, når Kenneth står og roser. Lidt frisk er man vel altid, tænker Pjosket og drøner en tur ned gennem den sti, der er gravet kun for at returnere i en pokkers fart, drøne direkte ind i køkkenets varme og for øvrigt nægte at komme udenfor igen. Vi opgiver. For en tid.

You Might Also Like

19 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    6. januar 2010 at 16:30

    Vildt meget sne… VILDT meget :-)

    Jakken klæder nemlig Kenneth helt forrygende ;-)

  • Avatar
    Reply
    Bodil
    6. januar 2010 at 15:25

    Hvor vildt med så meget sne – jeg er altså lidt misundelig..

  • Avatar
    Reply
    Hanne C
    6. januar 2010 at 15:17

    Som den jakke da klær ham ;-)

  • Avatar
    Reply
    Helle
    6. januar 2010 at 12:49

    Ja, skal love for, vi har fået sne ;-) men det er der jo årstid for. Min “tøsehund”, gik også lige i sporet efter “far”, da vi var på morgentur. Det var sq HÅRDT. Huset’s tøsebørn nyder også en snefri dag, med morgenhygge under den varme dyne og senere foran brændeovnen.
    Fortsat god snevejrsdag !

  • Avatar
    Reply
    Mrs Cakeaholic
    6. januar 2010 at 12:31

    Waw…..hvor vildt….Vi har på sydsjælland kun et lille tyndt drys…
    God arbejdslyst med snedriverne :-)

  • Avatar
    Reply
    Tove
    6. januar 2010 at 12:02

    For hulen, da, hvor vildt —-og også lidt hyggeligt. Man kan jo ligeså godt nyde det.

    Åh, lille Oskar….hans blære bliver da optrænet i at holde sig så længe så muligt……

    hav en hyggelig dag….

  • Avatar
    Reply
    Sonnie
    6. januar 2010 at 12:02

    Er det virkelig samme land vi bor i :o) Det er da godt nok vildt hos jer.
    God snedag

  • Avatar
    Reply
    jette
    6. januar 2010 at 11:52

    Her har vi slet ikke være udendøre endnu. Alle skoler er også lukkede og i Lemvig er der sågar butikker, som har lukket, fordi personalet ikke er kommet frem. Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at der er alverden med kunder at betjene, sådan som det ser ud lige nu.

  • Avatar
    Reply
    et cetera
    6. januar 2010 at 11:49

    Der er præcis samme “probelm” med Emma her … Hun besørger endda ikke “offentligt” – så her er gravet labyrinter ind under et stort havebord – hvor den lille sippe, så kan sidde iskjul og gøre hvad hun nu skal gøre ;-)

  • Avatar
    Reply
    Lone
    6. januar 2010 at 11:45

    Det ser bare utrolig hyggeligt ud :-)

    2010 året hvor Oskar gav op mod den dejlige sne hihi

  • Avatar
    Reply
    Sommertid
    6. januar 2010 at 11:42

    Følelsen av å være snødd inne er nok ingen god følelse…men det er det lenge siden vi har vært her. Bor sør i Norge og våknet til minus 21 grader, nå midt på dagen er det blitt 19 og solen titter såvidt frem. Utrolig kaldt, og her har ingen skoler/barnehage stengt. Bortsett fra de som var så uheldige å bli strømløse på Hvaler. Strømmen kommer vel litt etter litt tilbake , men skrekk og gru og ikke ha annet fyringsmulighet enn strøm.
    Selv så fyrer jeg med trepellets, og det går en del kiloer iløpet av dagene her.
    Ha en fin tid inne..kos dere foran peisen og ta en kopp kakao. :D

  • Avatar
    Reply
    Fríða
    6. januar 2010 at 11:37

    hm, velbekomme siger jeg bare. her fik vi en smule sne natten til d.28/12, den har så holdt med hjælp af frostgrader siden. idag ventes der dog plusgrader og i morgen skulle vi få regn, så vil resten heldigvis smelte væk. her er vi så også ikke vant til at man får fri fra arbejde eller skole grundet sne, det bliver bare langsommere og besværligere at komme derhen. håber du kan nyde dagen indenfor med håndarbejde og levende lys.
    kh.fra Island
    Frida

  • Avatar
    Reply
    qehenne
    6. januar 2010 at 11:30

    Her, sør i Norge har vi fått nokså mye sne, det er ventet inn mer i løpet av dagen. Men det er bikkjekaldt. Vi har minus 10 grader, på grunn av vinden vil temperaturen føles som minus 30. Det er kaldt nok!
    Dere ser ut til at dere har fått nok sne, og jeg kan tenke meg at det fyker i fonner hos dere. Så deilig at dere får fri fra skole og jobb når det laver ned. Oscar ser nå fornøyd ut, bare han får ferdigmåket sti.
    Kos dere i vinterværet!

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    6. januar 2010 at 11:20

    hmm hvad mon det er for en praktisk eksotisk blomstrende plante i din have ? Kan der mon bestilles frø
    til vores fortsatte snedriver på grunden.
    Håber jeres varmepumpe fungerer igen.
    Sne hilsner fra det sønderjydske.

  • Avatar
    Reply
    kokken
    6. januar 2010 at 11:19

    Ja hvor vildt!!!! Husker I at kigge efter fygesne på loftet – tænker jeg bare lige på;o))) God fridag til jer her fra vest…

  • Avatar
    Reply
    mette t
    6. januar 2010 at 11:19

    Der er vist ingen fare for at manden ikke kan findes i snedriverne :o)
    Rigtig godt nytår og nyd det fantastiske vejr – trods alt – selvom jeg ved at i akutte situationer kan være en alvorlig hemsko og fare!!!.
    Kh Mette T

  • Avatar
    Reply
    Sifka
    6. januar 2010 at 10:47

    Hvor vildt!

  • Avatar
    Reply
    Sanne
    6. januar 2010 at 10:31

    Jeg bor ude på landet i Aalborg kommune, og hér mener kommunens vintertjeneste åbenbart ikke, at det er nødvendigt at forsøge at holde vejene ryddede (sidst vi så en sneplov var kl. 15.30 i går eftermiddags) så vi er fuldstændigt lukket inde. Det er jeg ikke helt vild med, faktisk kan man ikke engang forcere vejen til nærmeste købmand (1½ km). Beauty (husets hund) fik jeg dog lokket (li’ som Oskar) med ud for at tisse, og det var også tiltrængt, hun havde holdt sig siden i går eftermiddags netop pga. al den sne der var når døren blev åbnet ;o) så det tog sin tid at få tisset af :o)

  • Avatar
    Reply
    Eva
    6. januar 2010 at 10:25

    Ja her har vi ogsaa faaet sne. ca 20cm indtil nu, det sner stadig. Vores hvalp er vild med det, han graver tunneller under sneen og er ikke til at faa lokket ind ingen. Jeg har taenk at gaa en tur med kameraet for at tage nogle foto til min blog. Hele landsdelen er sneramt, billisterne har siddet i deres biler natten over. Vi saa nogle sneplove i aftes…. de havde ikke ploven nede ved jorden, gad vide om de ved hvad det er den bruges til?

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)