19

Tirsdag kræver rødt

Jeg skal love for, at der fortsat er mørkt, når jeg står op. Mørkt som i sort. Mørkt som i kulsort. Lidt oppe af vejen er der en småbørnsfamilie, der er oppe. De møder lige så tidligt, som jeg gør. Vi tager hjemmefra med et vink og et anerkendende nik fuld af sympati for den tidlige afgang. Nogen gange orker børnene at vinke.

Jeg har taget mine røde støvler på. Det kræver denne tirsdag morgen, kan jeg mærke. Jeg glæder mig stadig til at møde ind på kontoret hver eneste dag. Jeg kan lide de opgaver, der ligger til mig og jeg kan lide, at der er kolleger, en fast plads og selvbestemmelse, når naturen kalder. Der er fordele ved alting, hvis man forstår at se dem, så det er ikke arbejdet, men mere mørket, som kræver røde støvler.

Neden for kontoret står en af mange parkeringer til ByCyklen. Jeg bemærkede, at der stod cykler indtil stativet var tømt. Siden har jeg ikke set nogen cykler returneret her, men lige nu er det vist også ligegyldigt.

Jeg er klar til tirsdag. Om et øjeblik vil jeg tage ind til den morgenstille by. Jeg kan lide den.

Du vil sikkert også kunne lide