22

Han får aldrig for meget

En af mine bedste venner er vild med sne. Han hedder Oskar. Han er altid glad, men når sneen rammer Danmark er han altså sådan rigtig, rigtig glad. Og fræk. Og legesyg. Han er pjattet og han er i den grad uforstående overfor, at der findes mennesker, som ikke holder lige så meget af sneen, som han gør.

Han tager tilløb og det er lige før man kan høre glædesskriget, når han lægger fra land og spurter ned gennem haven, mens sneen står om hovedet af ham. Han tager ingen chancer, for sneen kunne i princippet være væk, næste gang han kom i haven. Han skal have optimalt udbytte, så han er ikke sådan en, man bare kalder på og så står han her. Næ nej, han tager sig god tid derude. Han bliver vil-døv.

I stedet for at ærgre os over de enorme snebjerge, som nu er landet ude på gårdspladsen trak vi til den anden side og fordybede os i stedet i de enorme snemængder, der stadig ligger i haven. På de mindst tætte steder, når sneen mig til haserne. Oskar formelig forsvinder på sine steder, men den slags stopper ikke en ægte sneelsker. Han har tydeligvis genvundet troen på verden – også når den er hvid, så han løber utrætteligt frem og tilbage, mens han bider mig i buksebenene.

Det ligner det rene eventyr derude. Vi trængte til lidt ny sne. Det har vi fået. Vi elsker det – både Oskar og jeg. Boldleg bliver ikke kedeligere af at foregå i knædyb sne. Jeg er ikke elegant, men Oskar er heldigvis fuldstændig ligeglad. Det handler om at gide. Det gør vi begge.

Han er den herligste, lille og altid glade hund. Vi har været meget, meget heldige med ham.

Du vil sikkert også kunne lide