I dag ville Alexander være fyldt 20 år. Jeg savner ham stadig frygteligt.
Smerten bliver med tid mindre, men i dag er alligevel ikke særligt nem. Min hud er pergament, I ikke må støde. Jeg siger det bare.
Her skriver…
48 årig mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Skriver dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg kan sagtens overleve at være grim og så er jeg mor. Det sidste trumfer det meste.
Siden her er min digitale sættekasse med kig ind i min håndholdte hverdag. Du er hjertelig velkommen.
Jeg kan altid kontaktes på: liselotte(a)slagtenhelligko(.)dk
-
I dag ♥ jeg!
-
Jeg er gift med en dejlig mand, som dedikeret og engageret sælger lækkert garn til alle os, som elsker at væve, strikke, hækle og alt der imellem. Derfor modtager jeg mange mails omkring strikke- og hækleprojekter. Her skriver jeg lidt om dine muligheder for at få hjælp til strikke- eller hækleudfordringer. Tag endelig et kig :-) -
-
Jeg anbefaler:
Har du lyst til at reklamere for Kenneths Garnudsalg på din blog, skal du være hjertelig velkommen til at snuppe dette banner :-)
Mangler du inspiration til dit garnlager, anbefaler jeg ofte og varmt ravelry. Tryk på banneret nedenfor og se f.eks. mine afsluttede projekter.
Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at blive det. Det er en gratis adgang til en guldgrube af inspiration og fantastiske idéer.
-
-
-
-
Jeg er til salg!
Skulle du have lyst til at eje din helt egen Liselotte Weller, kan du prøve at tage et kig på min side (Tryk på illustrationen ovenfor) - og så er du naturligvis altid hjertelig velkommen til at kontakte mig, for at høre nærmere.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Annonce
-
Opslagstavlen
More Pins -
Følg med her:
-
Copyright 2003-2012
All rights reserved
Jeg og min håndholdte hverdag er fuld af gode idéer, eller i hvert fald idéer, som jeg glad og gerne deler ud af. Idéerne er til fri afbenyttelse i absolut non-kommercielle sammenhænge, men må ikke gengives, kopieres, udgives som egne eller på anden måde udnyttes til andet end det sjov, de er tiltænkt. Med andre ord...
Alle tekster, illustrationer, opskrifter og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse. Hvis du spørger pænt, er den for øvrigt ikke svær at få.
Hvis du i stedet vil linke til min side, er du mere end velkommen til at gøre det.
Har du lyst, er du meget velkommen til at anvende et af bannerne nedenfor, når du linker hertil.
Tak skal du have :-) -
-
Nina Reffstrup - fredag 5. februar 2010 klokken 12:56
Knus
Susling - fredag 5. februar 2010 klokken 13:03
Ae, ae
Gaia - fredag 5. februar 2010 klokken 13:07
Må du finde rum og kræfter i dag – minder der varmer dit hjerte og din tanke….
Kh Gaia
mette b - fredag 5. februar 2010 klokken 13:27
En varm tanke fra mig til dig.
Solveig - fredag 5. februar 2010 klokken 13:33
Klem og varme tankar frå meg, så mange som de treng! Håpar dagen kan bli god, så god som ein slik dag kan bli…….
Annette - fredag 5. februar 2010 klokken 13:34
Eneste trøst er at det trods alt med årene bliver mere og mere bærligt.
Kondolerer.
Kirsten - fredag 5. februar 2010 klokken 13:36
Åh… *hjertesuk*
Et varmt, stærkt, rummeligt kram herfra – og tillykke med og til ham, selvom han ikke er hos jer fysisk. Han ER der jo, alligevel!
Kristine - fredag 5. februar 2010 klokken 13:50
solen skinner heldigvis for dig/ jer i dag…
Tina - omme i London - fredag 5. februar 2010 klokken 13:51
Men et forsigtigt knus maa man vel godt sende? (((((((Liselotte og familie)))))). Jeg kan godt forstaa du er pergamenttynd!
Tora - fredag 5. februar 2010 klokken 13:52
Gratulerer med dagen, og klem herfra! Jeg håper dere baker kake, tross alt..?
Lene - fredag 5. februar 2010 klokken 13:55
Knus og varme tanker til dig, Kenneth og Oline.
Dorthe lige om hjørnet - fredag 5. februar 2010 klokken 14:02
Kram
Eva O. - fredag 5. februar 2010 klokken 14:02
Slet ingen stød herfra, blot en kærlig tanke sendt i din retning, sammen med ønsket om en god weekend til dig og dine…
anni - fredag 5. februar 2010 klokken 14:07
Tænker på jer!
Kh fra Wien
Heidi - fredag 5. februar 2010 klokken 14:07
Hallo Lieselotte,
das tut mir so leid !!! Ich bin in Gedanken bei Dir und kann nur erahnen, wie weh das tun muss……..Ich habe selber 2 Kinder…
Ganz liebe Grüsse von Heidi
PS: Ich “besuche” Dich oft – finde Deinen Blog einfach wundervoll !!!
Anne-Louise - fredag 5. februar 2010 klokken 14:09
Mange tanker til jer!
Pernille - fredag 5. februar 2010 klokken 14:11
Krammer bare ganske blidt og ønsker tillykke til og med ham……
En fugl i hånden - fredag 5. februar 2010 klokken 14:12
“The rest of those who have gone before, cannot settle the unrest of those who follows…”
Et gammelt filmcitat, jeg af en eller anden grund erindrer, og som måske er meget passende på en dag som i dag…
Helle
Nadia - fredag 5. februar 2010 klokken 14:33
Mine tanker flyver nordpå til det rødehus, når jeg hører sissel kyrkjebøs “Mitt hjerte altid vanker”… :)
Gitte J - fredag 5. februar 2010 klokken 14:37
Hermed sender jeg alverdens mange krus og kram – de allervarmeste tanker.
Marie - fredag 5. februar 2010 klokken 14:50
Stort tillykke med ham.. Håber i får en god dag med masser af kram og knus..
Tante T - fredag 5. februar 2010 klokken 14:55
Varme tanker også fra mig.
Jeg lever i en familie med flossede hjerter. De heles en smule med tiden, de kære hjerter, men der er dage/tider der river og flår det hele op igen, og lidt flosset i kanten forbliver de vist for altid.
Det er den lille forskel på “I am healed” og “I am healing”…
Rart for dig at have et par dage med godt selskab i sigte, – det må hele en smule på et flosset hjerte.
Tanker fra Tante T
Annette - fredag 5. februar 2010 klokken 14:55
Mange tanker til jeres lille familie!!!!
Gitte - fredag 5. februar 2010 klokken 14:58
Mon ikke de fleste kender det, at selvom tiden mildner sorgen, så er der bare nogle dage, som er svære at komme igennem. Jeg tror, at vi skal tage disse dage til os, udholde dem og huske, at vi kun får dem, fordi vi har været så fantastisk heldige at knytte tætte forbindelser til andre mennesker.
Ditte P. - fredag 5. februar 2010 klokken 14:59
Varme tanker…
karen - fredag 5. februar 2010 klokken 15:08
Selv om jeg aldri traff Alexander eller har truffet deg i virkeligheten så har dere beriket mitt liv gjennom dine vakre bilder og kloke ord. Gode tanker og klem til deg!
Sidsel - fredag 5. februar 2010 klokken 15:12
De varmeste tanker…. Tænker som altid, at det var godt at Alexander havde jer som familie. Savn er så hårdt, men det er fordi man har elsket!
Kram
Helle K. - fredag 5. februar 2010 klokken 15:15
Gode og varme tanker.
Maria Jensen - fredag 5. februar 2010 klokken 15:15
knus og tanker til jer!
fra Maria
Eva - fredag 5. februar 2010 klokken 15:18
Jeg har selv en søn, der fylder år i dag,- 21 bliver han. Selvom jeg prøver, er det ikke muligt helt at forestille sig, hvordan du må have det i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at den sårbare side er udad. De bedste tanker fra mig.
Eva - fredag 5. februar 2010 klokken 15:19
Et meget stort knus til jer alle
Marina - fredag 5. februar 2010 klokken 16:03
Mange kærlige kram på en dag der aldrig kan blive som andre.
Dell - fredag 5. februar 2010 klokken 16:14
Sorgen er kærlighedens smerte.
Håber du får en god week-end.
Familien Dahls univers ♥ - fredag 5. februar 2010 klokken 16:17
Knuz & positive tanker herfra ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ tillykke med hans 20 år.
Liselotte - fredag 5. februar 2010 klokken 16:21
Det er en helt særlig dag, men der er alt for mange hvis’er…
Virkeligheden er, at jeg savner helt forfærdeligt. At de første tusinde tårer er faldet allerede og flere sikkert følger efter. Jeg sørger fortsat. Jeg sørger bare slet ikke over det, som mange måske i virkeligheden forestiller sig, at jeg sørger over.
Jeg sørger ikke over døden. Den levede vi ved siden af i alle de år, der passerede efter Alexanders første fødselsdag. Lægerne lovede os kun, at han ville nå den ene af slagsen, så hvert eneste år var der virkelig noget at fejre; nemlig livets sejr over døden, når vi nåede til fødselsdagen. Vi vidste godt, at Alexander ikke ville blive en gammel mand.
Jeg sørger over MÅDEN Alexander skulle herfra. Jeg kan ikke engang skrive om det, for det smerter stadig så utroligt meget, at tankeløse magtmennesker var og er i stand til at parkere empati og evnen til at rumme, se og mærke, inden de træder indenfor i det rum, hvor de egentlig er sat, for at gøre en positiv forskel i liv som Alexanders.
Jeg sørger over tabet af det barn, jeg aldrig fik. Den unge, selvstændige og på-vej-ud-i-livet mand, som ville have været min søn, hvis alting havde været anderledes. Jeg sørger over Alexanders tab af et normalt liv. Jeg sørger over, at han aldrig fik chancen for at forme sin fremtid. At han måtte tage til takke.
Til gengæld begræder jeg ikke mine slidte arme, mine ekstra rynker og de grå hår. Kenneth kunne ikke drømme om at beklage sig over, at hans bevægeapparat har taget permanent skade. Vi sov sjældent en hel nat i næsten sytten år i træk, men det gjorde ingenting. Vi havde det sjovt det meste af tiden og Alexander fortalte os altid, at han satte pris på alt det, vi tilbød ham.
Vi sidder her og savner, men vi sidder også og er enige om, at vi gjorde det godt. Det sidste er rigtigt, rigtigt vigtigt, når tingene er, som de er.
Karin - fredag 5. februar 2010 klokken 16:22
Jeg lover ikke at prikke til dig… Og derfor nøjes jeg med at sende et kram og et knus.
et cetera - fredag 5. februar 2010 klokken 16:26
Jeg tænker stille, varme tanker i Jeres retning …
Susanne - fredag 5. februar 2010 klokken 16:40
Det er rigtig godt at kunne tænke tilbage og vide, at man gjorde det godt. Jeg kender godt “fødselsdagsfornemmelsen”. Her giver den en underlig energi, der ikke kan bruges til noget praktisk. Bare sådan en, der er inde i kroppen og stormer rundt. Sådan har det været i 11 år nu. Jeg er begyndt at holde fri på fødselsdagen. Det har gjort mig godt. Mange tanker til Alexander og jer.
madam m - fredag 5. februar 2010 klokken 16:41
stort varmt kram herfra.
Fríða - fredag 5. februar 2010 klokken 16:47
sender jer et stooort og varmt knus, mere kan jeg vist ikke göre, andet end at önske jer det aller bedste fremover.
kh.fra Island
Frida
Jeanne - fredag 5. februar 2010 klokken 16:51
Jeg er sikker på at Alexander i sin himmel ser ned på jer, og med stolthed i stemmen siger: “Det er min mor, min far og min søster”. Hvor kan han dog prise sig lykkelig for, at han havnede netop hos jer, som evnede og magtede at give ham de bedst mulige betingelser i det korte og særlige liv, han fik tildelt. Tillykke med jeres Alexander….
Mange tanker
Jeanne
Lotte - fredag 5. februar 2010 klokken 16:52
Sejt, han var vandmand.
Det er jeg også.
Tillykke.
Katja - fredag 5. februar 2010 klokken 16:58
Jeg nusser dig blidt med en fjer ;-) Knus
Eva - fredag 5. februar 2010 klokken 17:33
min tanke til deg i dag:)
Karina - fredag 5. februar 2010 klokken 17:34
Selvfølgelig er huden ekstra tynd i dag Liselotte!! Kram til dig – og tillykke med din dreng trods alt!
Louise - fredag 5. februar 2010 klokken 17:34
Jeg sender et stort og varmt kram til dig og dine.
Fødselsdagen er så svær og uforklarlig. Det er igen så meningsløst, at Alexander mangler.
Du skriver så rammende, hvordan det føles. Selv om hverdagen fungerer, er man “pludselig” igen helt hudløs, skrøbelig og med alle følelserne udenpå.
Det sidste er nemlig rigtig, rigtig vigtigt <3
Knus og tanker Louise
Hege - fredag 5. februar 2010 klokken 18:09
Det er kvalitet over pergament, Liselotte. På det kan man skrive et helt liv.
Ella - fredag 5. februar 2010 klokken 18:26
Alexander fik et liv på trods, men I formåede at give ham et kærligt og sjovt liv, fordi I aldrig gav op – knus til jer alle tre :-)
jette nielsen - fredag 5. februar 2010 klokken 18:27
Stort varmt knus— og godt at i kan tænke på at i gav ham så meget mens han var her,– det er da rart at tænke på!!!
Knus frunielsen.com
Heidi - fredag 5. februar 2010 klokken 18:40
Varme tankar i frå meg og. Eg les bloggen din med stor interesse.
Helle Mikkesen - fredag 5. februar 2010 klokken 18:41
Godt Alexander havde sådan en dejlig familie, jeg sender varme tanker i din og din families retning. Knus og kram.
Kirstenk - fredag 5. februar 2010 klokken 19:10
Også varme tanker herfra…
diana - fredag 5. februar 2010 klokken 19:41
Kære Liselotte.
Hvilken dag for Alexander at fylde år – på kronprinsesse Marys fødselsdag, i morgen er det prinsesse Maris, og vel er jeg ikke prinsesse, men hedder dog Diana og har på søndag, så lidt kongelige har vi da lov at være – Alexander og jeg.
Krammeknus fra Diana
Kari - fredag 5. februar 2010 klokken 21:42
Så må jeg få lov å sende deg en klem*
Jeg tror ingen fatter hvilken smerte du kjenner, men vi er her og føler med deg om det kan være noen som helst trøst i det.
Vakre tanker fra Kari*
regitze - fredag 5. februar 2010 klokken 22:58
de kærligste tanker til jer fra mig.
Lone H - fredag 5. februar 2010 klokken 23:28
Det er det værste der er sket for jer. Det er grusomt. Ønsker at sende dig noget hjertevarme.
Kathrin - lørdag 6. februar 2010 klokken 01:22
God klem. Varme tanker.
Kathrin.
Bolette - lørdag 6. februar 2010 klokken 01:42
kun med hjertet kan man se rigtig , det væsentlige er usynligt for øjet
antoine st exeupery – den lille prins
og det gjorde i alle og gør <3
Liselotte - lørdag 6. februar 2010 klokken 09:13
Pyha… det var en skidt dag for mig. Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer. De er så dejlige at få på sådan en dag. Tak :-)
Britta A. - lørdag 6. februar 2010 klokken 09:30
Uh ja.. smerten, Liselotte. Jeg bringer dig alle mine medfølte tanker så STORT knus til dig!!!
Liselotte - lørdag 6. februar 2010 klokken 11:03
Tak, Britta, til dig også :-)
kirstenpauli - søndag 7. februar 2010 klokken 04:09
the biggest hug to you……
kirsten andresen - søndag 7. februar 2010 klokken 11:56
Læste først dit indlæg idag. Ved hvordan du har det, har også en dreng i hjertet som ville være 30.
Sorgen blir mindre, men længslen vil altid være der.
Liselotte - søndag 7. februar 2010 klokken 12:16
Længslen og drømmene. Alle “hvad nu hvis’erne”… sådan er det vist :-)
Karina - mandag 8. februar 2010 klokken 12:21
Kær e Liselotte. Jeg glæder mig over din blog, som er min yndlingsblog af alle. Jeg griner over dine gode kommentarer, inspireres af dit håndarbejde, nyder dine gode billeder, frydes over dit sprog – og nu græder jeg med dig over jeres søn! Mange knus til dig, også når livet gør ondt