Kaffehanen

Jeg har taget vertikalt hul på dagen . Det er rart. Jeg er øm, som en, der har fået alvorlige tæsk, men jeg er oprejst og jeg véd, at nu går det den rigtige vej og er overstået for denne gang. Det er en befrielse og jeg nyder, at jeg kan gå hen for bordenden, trykke på knappen og fylde maven på kaffehanen, som han er døbt denne morgen, den fine keramikhane fra Lange. Kaffen smager ekstra godt denne formiddag. Sådan er det bare. Det er sikkert lettelsen, som farver smagsløg.

Jeg hverken kan eller skal være voldsomt aktiv. Jeg kan klare det oprejste, men jeg er bedst, når jeg får lov til at sidde. Heldigvis jager ingen med mig og de smertestillende er jeg stadig gode venner med. Det gør ingenting. Det går fremad.

Jeg vil gå op og fylde kaffehanen.