Havanesisk langsom

Min Havana-brune strikketrøje tager endelig fart og så bliver den alligevel uendelig langsom nu. Jeg er nået – og her må jeg lige tilføje et “endelig nået” – til bærestykket på trøjen, som skal ende, som en cardigan med norskinspireret bærestykke. Altså et bærestykke med flerefarvestrik. Som nogen sikkert vil erindre, er flerefarvestrik ikke just min spidskompetence, men det skal ikke forhindre mig i at forsøge. Mangel på talent stopper mig alt for sjældent, men jeg har det sjovt og jeg lærer undervejs, så det er vel ikke helt skidt på trods.

Nu har jeg endelig taget hul på mønstret. Jeg lukkede øjnene, tog en rask beslutning og enedes vist med mig selv om, at mønsterborten skal være i blå toner. Måske med lidt råhvidt og gråt, men min yndlingsfarve skal bære.

Farven har jeg i mere end én nuance, så idéen er også, at bærestykket skal have lov til at skifte farve undervejs. Ikke med noget stort og forkromet overblik. Ikke som aftalt spil og fine beregninger, men vist mere bare sådan, som det nu udvikler sig.

Om et øjeblik vil jeg lavet et par nøgler eller tre fra lageret med Supersoft. Bagefter skal der tages hul på endnu mere mønsterstrik og kun i det tempo, jeg og albuen kan, for det kræver et vist mål af koncentration, når jeg skal øve flerefarvestrikken. Jeg har godt af det…

Jo, det er godt at have noget, hvor der er plads til forbedring. Det er der på mit mønsterstrik :-)

Relaterede skriv

21 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    15. februar 2010 at 06:43

    HenrietteB, jeg tror du har ret – øvelse gør mester – og jeg kludrer nu heller aldrig med garnet eller noget… det er vist bare tempoet, jeg er sådan lidt utilfreds med ;-)

  • Svar
    HenrietteB
    15. februar 2010 at 06:37

    Noget handler om, at det bare er en lidt langsommere teknik og noget handler simpelthen om øvelse, synes jeg. I sin tid satte jeg mig for at lære teknikken og begyndte med en islandsk sweater på tykke pinde og det gik godt nok langsomt. Men det kan betale sig at lære teknikken, synes jeg – idag bruger jeg absolut ingen tid på at garnet kludrer og snor sig, det er et overstået kapitel. Lige nu strikker jeg Marianne isagers “Sommer i Tokyo” og det går faktisk strålende, selv om hastigheden naturligvis aldrig bliver den samme, som uden mønster :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. februar 2010 at 12:25

    Helma, det er Topaz og farven ER bare så smuk – vi er enige :-)

    Sanne, jeg er helt sikker på, at vaskemaskinen udvirker mirakler, når jeg ikke selv kan ;-)

  • Svar
    Sanne
    14. februar 2010 at 12:19

    Jeg er også igang med en sweater med ‘islandsk mønster’ og nej, det er ikke det nemmeste at få pænt jævnt, men fat mod!! Vaskemaskinen hjælper svært på det :o)

  • Svar
    helma
    14. februar 2010 at 12:15

    Jeg tror jeg ser en Topaz :-)

    Der er et eller andet med den farve, og den dukker op overalt hér på matriklen. I lænestolens uldbetræk, Höganäs keramik, tekstiler … selv bilen har den kulør. Og garndepotet emmer af farven. Har vist efterhånden 3 kilo Supersoft Topaz, og jeg synes farven er så smuk – så smuk at jeg ikke nænner at strikke af det.

    Man har vel sine særheder :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. februar 2010 at 12:05

    Om det er specielle blå? Hmm, det ved jeg ikke. Det er tre nuancer og de er vel alle lidt i familie med turkis, tror jeg, Lone H :-)

    Jo, det bliver rigtigt fint :-)

  • Svar
    Lone H
    14. februar 2010 at 12:03

    Hvor er det smukke farver til mønsterstrik, rigtig god træning i det langsomme :-)
    Er det nogle specielle blå? måske er det min skærm, men det ser ud som om de er lidt over i det turkise. Flot er det.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. februar 2010 at 12:01

    Hege, det tager den tid, som den slags skal tage, ikke? :-) Vi skal jo hygge os med det.

    fru westerskov, jeg passer skam på – klog af skade – så det går i et tempo, som tåles :-)

  • Svar
    fru westerskov
    14. februar 2010 at 10:11

    Det er da vildt lækre farver. Glæder mig til at se det færdige projekt, men pas på de pokkers albuer.

  • Svar
    Hege
    14. februar 2010 at 10:05

    Da jeg var barn og lærte å strikke med flere farger, lærte jeg det av min mor. Mitt første produkt var en fanakofte, og jeg gjør det helt annerledes: Jeg har en farge på fingeren, og så plukker jeg opp og kaster den andre fargen over. Da kan jeg automatisk sørge for at det ikke blir stramt. Men jeg er enig med deg, Liselotte: Det er nok ikke teknikken det kommer an på. “Alla sett er bra, bara inte dom tråkiga!” Grunnen til at det går så sakte med mitt strikkeri er ikke at jeg strikker langsomt. Det handler om stunder til å plukke fram håndarbeidet og ta en pinne eller fem. Det blir så lett liggende der fordi fanget mitt er opptatt av en PC eller noe.

    Jeg håper vi får se det ferdige resultatet.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. februar 2010 at 09:15

    Jeg har forsøgt mig med utallige teknikker – jeg tror faktisk ikke, at det handler om teknikker eller mangel på samme. Det handler heller ikke om, at jeg ikke kan. Det handler mest af alt om, at det går så forbasket langsomt… og min tålmodighed ikke rækker. Det er derfor, det er en god udfordring for mig med sådan et bærestykke :-)

  • Svar
    Sidse
    14. februar 2010 at 09:07

    Der er en guldgrube af gode råd i kommentarene. Og kakao farvet er fantastisk. Og den blå er fantastisk. Når jeg broderer, dukker der utrolige farvekombinationer op, og de opstår også uden tanke..Dejligt arbejde du har der.

  • Svar
    Anma
    13. februar 2010 at 20:33

    Så flott det blir.
    Jeg har også strikket i mange år og trodde jeg kunne de meste, men vi lærer så lenge vi lever hva ?. Det er bare noen få år siden en vennine sa til meg, du må huske at samme tråd skal være øverst hele tiden. Hva mener du med det spurte jeg. ??
    Jo skal det bli fint og glatt på forsiden og også pent på baksiden må du hele tiden ha samme tråd øverst (og nederst) når du strikker maskene.
    Jeg gjør slik en annen skriver, har begge trådene på venstre finger og ville nok tatt den brune tråden til venstre på fingeren og så den blå\grå til høyre. Så strikker jeg vanlig med det brune garnet og når jeg skulle strikke det blå\grå tar jeg strikkepinnen under det blå garnet og henter den grå tråden for å strikke masken. Kan også hente tråden over det blå garnet. Det viktige er at når du bestemmer deg må du gjøre det samme på hele mønsterborden. Det er poenget for å få det fint.
    Dette ble vel litt vanskelig forklart, men bare prøv……

  • Svar
    Karin
    13. februar 2010 at 19:28

    Brunt og blåt er bare altid et lækkert match :-)

  • Svar
    violykke
    13. februar 2010 at 18:21

    Nøj smukt med de to faver sammen, glæder mig til at se mere af det .0)

  • Svar
    Fríða
    13. februar 2010 at 17:58

    mums, lækre farver! og det skal nok ende godt, for du finder helt sikkert ud af den bedste måde for dig at göre det på.
    kh.fra Island
    Frida

  • Svar
    Sidsel
    13. februar 2010 at 17:24

    For den da… Du har SPOLER af garn… godt så, det kunne jeg ha sagt mig selv:-)
    Blå og brun, jeg ser det som en vejkant i sommeren, hvor cikorien blomstre så smukt blåt sammen med “noget” raglet rustbrunt…..smukt! Naturen giver altid et prej. Glæder mig til at se det færdige resultat….
    Jeg trævler såmænd bare op…. FROG (F*CK)..

  • Svar
    Lea Poulsen
    13. februar 2010 at 17:10

    Der er små fif må man strikker med flere farver, et af dem er at skubbe maskerne man har i h. hånd (ligesom hvis man har fået samlet en masse masker inden i h. hånden og man skubber dem hen ad pinden uden at slippe grebet man har om pinden)
    Dette skub eller glid skal du gøre hver gang du skifter farve, det får tråden til at strække sig lidt hver gang og du undgår at det strammer sammen.

  • Svar
    Tina - omme i London
    13. februar 2010 at 15:56

    Fede farver. Jeg glaeder mig til at se hvad det bliver til. I dag kan jeg gaa igang med et nyt projekt strikketoej – eller rettere… gaa tilbage til et gammelt projekt, som manglede mere garn. Ih, som jeg skal have ryddet op i kurven og igang!

  • Svar
    Solveig
    13. februar 2010 at 15:07

    Brunt og turkis er nydeleg saman;o) Eg gledar meg til å sjå korleis denne blir, eg er sikker på at den blir flott.
    Fleirfargestrikk er kjekt, eg brukar å ha trådane saman i venstre handa slik at det berre er å plukke rette fargen med høgre pinnen. Tråden i mønsteret strammar ikkje så lett då og det gjev eit “glattare” resultat, men det veit du nok frå før;o)

    God laurdag!

  • Svar
    Hege
    13. februar 2010 at 14:48

    Brunt og turkis eller lyseblått, – det undrer meg gang på gang hvor lekker den kombinasjonen er. Det blir så rent og delikat. Jeg strikker også, Liselotte, men jeg forstår altså ikke hvordan du rekker så mange prosjekter. Du må være en virkelig racer. Akkurat nå holder jeg forresten på med min tredje versjon av Liselottejakken med rundt bærestykke, denne gangen i rødt.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)