7

Sneskred

Det lykkedes i fin stil for Annemette og mor at komme fra den ene ende af byen til den anden via offentlig transport. Måske tog det en anelse længere tid, end det plejer, men tiden havde de jo.

Efter kaffen, osteboller og fastelavnsbollerne, som endte med at være omtrent lige så store som parcelhuse fra 60’erne, skulle Annemette naturligvis ud at se på sneen. På med mine (lyserøde) MoonBoots og en skovl i hånden, for det fristede alt for meget derude og lidt imponeret var hun nu alligevel af mængderne.

Hun skulle lige grave en sti til Oskar… og det var begyndt at tø, så sneen var tung, men hun gav ikke sådan op…

Lige her går det galt. Hun ved det ikke, men det rammer hende – billedligt talt – i nakken nogle timer senere…

En høj, intens lyd fik alle til at dukke sig ved midnatstid. Annemette syntes i går, at det var en god idé at fjerne tagskægget. I nat var sneen smeltet tilstrækkeligt til, at den gled af taget og ned på terrassen. I morges vidste Annemette godt, hvad hun skulle lave…

Hun er lige kommet ind igen. Jeg HAR givet hende en kop kaffe.

Du vil sikkert også kunne lide