17

Det nåede jeg da også…

Formiddagen i dag er helliget alkyden.

Jo, jeg ville virkelig ønske, at det var overstået. Jo, jeg ville!

Jeg er glad for at male, fordi der er kontant betaling øjeblikkelig i form af nymalede, lyse flader, men det føles efterhånden som om, vi ikke har lavet andet i mange uger. Det er nu også tæt på sandheden og det er bare sådan, når man først går i gang med projekter af den slags, vi har startet.

Maling og opfriskning tager tid og tålmodighed er den absolut mest ønskværdige partner på sådan en udflugt. I dag skinner solen dejligt. Her er allerede toplyst af alt det nye, hvide og jeg er motiveret, for det er de sidste døre i denne omgang.

Billederne i indlægget her har sådan set ingen relation til alkyden, nedrevne vægge og andre udfordringer, men jeg synes alligevel, at du skal se, hvad jeg også har bedrevet i vinterferien.

Endnu et Andrea’s Shawl er røget af pindene. Lidt større, andre farver, men akkurat lige så dejligt og klædeligt, som det første. Sådan et lille stykke strik er godt til pauser, mens man venter på maling, der skal tørre.

Det var vist alkyden, jeg kom fra…

Du vil sikkert også kunne lide