Slagt en hellig ko

Onsdagsmorgenhygge

onsdag 10. marts 2010 {} · 34 kommentarer · Livsglæde, Strik & Hækling

Halsen gav mig fred i nat og det var skønt, for jeg trængte til min skønhedssøvn. Jeg fik den. Ikke at man kan se det…

En massiv forkølelse ser ud til at stå klar til at afløse halsondet og så er alt jo, som forventet. Jeg pudser flittigt næse og sørger ellers for at hygge igennem i det omfang, det lader sig gøre, for sove kan jeg ikke mere. Nu er de første pakker Kleenex onduleret og jeg trænger til lodret position. En hovedpine – helt klart forkølelsesrelateret – sidder og generer, men jeg snupper en Panodil og håber…

Jeg er ellers i gang med bagside nummer to. Den første pude er færdig. Jeg skal lige ud og købe gode, dunfyldte monteringspuder, men når man er så langt, er det jo ingen sag.

Måske jeg skulle sende Kenneth i IKEA? I dag er åbningsdagen for den længe ventede butik, så der er sikkert kø her fra og op forbi Brønderslev, hvorfor jeg ikke tror, at forslaget modtages med begejstring. Åbningen har til gengæld været ventet med længsel. Vi mangler nogle ting, for at kunne blive færdige med køkkenet og ikke om vi orkede køre til Århus, når en filial ventede lige om hjørnet. Nu skal vi bare lige vente tålmodigt på, at nyhedens interesse er aftagende, så det er til at komme frem for mennesker derude.

Oline ligger inde i sengen. Nu er hun også blevet ramt af ondt i halsen, tørre øjne og snerten af forkølelse. Måske gider han bare forkæle os i dag. Det kunne også ende med, at han skynder sig i IKEA, fordi det viser sig at være den rene afslapning i forhold til os, men det lyder alligevel helt usandsynligt, ikke?

34 kommentarer indtil videre ↓

  • yt

    Sikke en skøn pude du har tryllet frem ;)
    Den siger det snart bliver forår.

    God bedring til jer begge 2.

    Yt

  • Sidse

    Den Ikea venter jeg også på, selvom jeg bor i den anden ende af landet. Men sønnen har brug for et par ting mere, så et forkælelsesland med alt muligt udstyr i nærheden, er virkelig en lettelse. Og du må bare blive i forkølelsesland i stedet. God Bedring til både dig og Oline.. Og Kenneth klarer det i stiv arm..uden tvivl..det hele Mon Ikke?

  • Kristine

    Hvor er den yndig:-)
    Hvad ikea angår, så har jeg kun hørt folk sige præcis hvad du skriver (mig selv inklusive) så måske Ikea disse dage ligger som et stort tomt åbent varehus uden en eneste kunde?!

  • Rosanna

    Det var da en skøn pude. Jeg er ret imponeret over, at du kan lave noget så fint med ondt i hals og forkølelse undervejs. Når jeg har det sådan, er det den rene ynk…
    Rigtig god bedring til både dig og Oline

  • Marie-Louise Larsen

    Godmorgen :-)
    Hold da op.. Din kaffe ser lækker ud, hvad har du dog puttet i den?
    Det er bare surt at man ikke er ved ens far i aalborg nu, IKEA!
    Sorø lægger alt for langt væk fra ikea, øv. God bedring med forkølelsen :-)
    Knus Marie-Louise

  • Tante T

    Da IKEA åbnede i Odense sidst på året 2009, var menneskemylderet ikke overvældende de første par uger. Så måske kan du overbevise Kenneth om at alle vil vente til der ikke længere er kø, og derfor er der i disse første dage gooood plads! Go for it…
    Og god bedring til dig OG Oline ;)

  • Nina

    Sikke en farveglad sag du har frembragt! Er du en tålmodig sag, der syr lynlås og det hele i? Jeg opgav med mine ouder, for jeg synes ikke det kunne blive pænt sammen med hæklerierne.

  • Helvig (Holsted)

    Det var da en utrolig flot pude, man bliver jo i helt godt humør af at se på den.
    God bedring til jer begge, det tager ca. 14 dage inden det er helt ovre (erfaring).

  • Pia M.

    Smukke, glade farver – jeg bliver altid i godt humør, når jeg læser med hos dig – tak.

    God bedring til jer – og til lykke med Ikea :o)

  • Annette

    God bedring til dig og datteren :o)

    Kan I 2 have en rigtig god dag trods alt, godt med en sygpasser ;o)

    Det er nogle flotte puder du laver, jeg ville ønske jeg kunne gøre det. Men en seneskedehinde betændelse har sat en stopper for udfoldelser på strikke og hæklesiden. Så jeg må “nøjes med mit patchwork” :o)

    Ja Ikea skal helt sikkert nok give problemer trafikalt i dag og de næste 3 dage, men det bliver skønt ikke at skulle køre den lange vej til Århus længere. Dejligt igen at have en Ikea i Skalborg. Den har været længe ventet, sidst brugte jeg den flittigt så det kommer jeg til igen.

  • annette

    Liselotte jeg har liiige saadan et taeppe lavet af min mormor, helt klart min ynglins, den er saa flot og optimistisk i farverne saa man bliver glad indeni! Og saa ovenikobet lavet af ynglings mormor’en…

  • Fríða

    stakkels, stakkels jer begge to, forhåbentlig går det hurtigt over. yndige puder du får lavet, måske er det netop en sådan jeg skulle lave til min nye strikkestol (kan ses på bloggen).
    kh.fra Island
    Frida

  • Irene Aagaard

    Hvor er det en superskøn pude, du har lavet! Den bli`r man da glad af at se på:-) Håber du snart får det bedre igen – rigtig, rigtig god bedring!

  • Lone

    Skønne puder, du laver, får helt lyst til selv at lave et par stykker.
    Rigtig god bedring

  • mette b

    Så smukke puder, du hækler :) Dejlige forårsglade farver. God bedring til dig og Oline.

  • Lone Veggerby

    Nej hvor er den flot. Jeg tager lige strikketøjet med når vi begge er raske igen, for jeg kan sgu ik finde ud af den kant på det tørklæde…

  • Randi

    Det var dog en dejlig pude!

  • anni

    Nu har jeg ikke læst bolgs i et par dag, og så kommer jeg ind og ser at du er syg, det var jo ikke aftalt!
    Husk at sende Kenneth i byen efter en høne til hønsekødssuppe i stedet for til Ikea!
    God bedring også til Oline
    fra Anni

  • Liselotte

    Jeg nyser HELT VILDT lige nu. Hold da fast, hvor jeg fortjener en medalje for det ;-)

    Kaffen er lavet på vores fantastiske og avancerede maskine, som skummer mælken, inden jeg hælder friskmalet kaffe over. Det er den rene luksus :-)

    Omkring IKEA så er det da en morsom tanke, at den ligger omtrent øde hen, fordi vi alle har sagt, at det hellere må vente, til nyhedens interesse er stilnet af. Ha!

    Puderne (der er nemlig endnu en på bedding) laves med tre knappper i bunden, så de er nemme at afmontere og vaske, når det er behovet :-)

  • Liselotte

    Åh ja Anni – du kom lige til, mens jeg skrev, men uhm… suppe… du har ret, det ville være godt :-)

  • anni

    ja, der stod noget med at jeg var landet i maskinhuset, og at du måske kogte havregrød
    ha ha.
    husk nu at det SKAL være hønsekødssuppe, jeg har lige igen hørt at det kaldes noget med kinesisk medicin!
    kh Anni

  • anni

    jeg tror det var James Wong der sagde det:
    http://www.telegraph.co.uk/hea.....-Wong.html
    kender du ham?

  • Jette

    Øv med sygdom hos jer!
    Skulle Ikea få lov at vente, kan en tirsdag eftermiddag efter 18 anbefales, det virker i Århus. Ingen mennesker og masser af hjælp at hente hvis der er behov for det.
    God bedring til jer.

  • Lone

    Ajjjjjj det er da næsten synd at sende en mand til Ikea i dag ;-)

    God bedring til jer 2 syge piger :-)

  • fru westerskov

    Det er dejligt at se, at du kan hækle igen. Var det betændelse i albuerne, du havde problemer med? Vil bare lige høre om der er håb forude. God bedring med datteren.

  • Betina

    Sikke dog en helt vidunderlig pude du har fået lavet. Jeg er sikker på at den glæder sig til at få en “søster”. Hmmm måske skulle man grave lidt i gemmerne og finde samlingen af hexagon-lapper frem. Jeg tror sådan et par puder ville passe godt i kolonihaven ;o)
    Rigtig god bedring til jer begge :o)

  • Kirsten

    Vil du låne Søren til den der Ikea-tur? Af uransagelige grunde er han fyr og flamme for at komme derud, selv her i åbningsdagene (??!)… Jeg selv kan snildt vente mindst tre uger, men er sikker på at han kan overtales til at tage et smut forbi – selvom han skal holde i kø fra Brønderslev ;-)

    Til gengæld er jeg lidt skidt over at Stof&Stil ligger så æt op ad Ikea, for dér er jo heller ikke til at komme ud så :-(

  • Kirsten

    “tæt”, skulle der stå…

  • Lene

    Her har vi også ventet på at det blev nu, og vi venter også en dag eller to ;-) som alle de andre.
    God bedring :-)

  • ME

    Send han i IKEA så vi andre der også har ventet efter et huskøb kan få en situationsrapport ;) Men jeg tror også at IKEA er tom – mødte en sær 1er-bus hvor der stod “kun til IKEA” og den var helt tom!

  • Birthe S

    Mon Kenneth var i IKEA ? har lige læst at alle folk flere 1000, i 2 omgange blev smidt ud af forretningen pga falsk brandalarm.
    Godt af høre/læse helbredet er forbedret. Fortsat god dag.

  • Liselotte

    Kenneth har været og er i IKEA. Han er vild med det og der er ingen antydning af kaos derude. Han hygger sig vældigt med den slags, så ingen skal have ondt af ham ;-)

    Jeg havde/har tennisalbuer, som skal passes på… men anvendes til husbehov :-)

  • Maren

    Ih altså…
    Den er jo fantastisk…
    Jeg har egentlig købt noget lilla garn – fordi jeg troede jeg ville strikke nogle lilla puder til min sofa – mest fordi jeg aldrig rigtig har hæklet andet end lange snore…
    Men… Hæklede puder er jo fantastiske!
    Kan du sige noet om hvor meget garn man ca skal bruge til sådan en pude?
    Knus Maren (som har erhvervet sig nogle Clover hæklenåle ;) )

  • Liselotte

    Maren, jeg ved sørme ikke hvor meget garn, der er brugt. Jeg har jo ikke vejet puderne, så det… og desuden er det jo en masse rester. Du må nok bare prøve dig frem, tror jeg :-)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy