Monkey Bread

11. marts 2010

I går aftes, da halsen begyndte at samarbejde igen og jeg var nået igennem og forbi den meget, meget stærke biksemad, vi havde valgt som aftenens kulinariske indslag, blev trangen til varme kanelsnegle pludselig påtrængende i en grad, så jeg endog drømte om søde, bløde og velsmagende kanelboller i nat.

Mens jeg nattedrømte, havde Dana set, at jeg længtes. Hun sendte mig over forbi Andrea, som igen sendte mig et smut over omkring smitten kitchen. Her strandede jeg, kiggede længselsfuldt efter Monkey Bread og besluttede, at det måtte bages. Nu, som i nu! Oline kom ind af døren i samme øjeblik og det var passende, for min stamina er for stærkt nedadgående efter kort tid. Jeg hoster lungerne op, pudser næse og har en hovedpine på lur, så det skulle udnyttes, at også Oline er kanelafhængig. Lad mig bare sige det, som det er; hun var nem at lokke og så gik vi i gang…

Allerførst rørte vi dej til de gode kardemommeboller, du måske allerede kender. Amerikanerne har underlige gærdeje, synes jeg, så vi valgte at anvende en god, altid succesfuld opskrift. Der er ingen grund til at opfinde noget, som allerede findes. En tredobbelt portion af bolledejen, fordi vi elsker kanel og godt gider, at der er noget at gemme. En dobbelt portion vil være rigeligt for de fleste, tror jeg :-)

Mens dejen fik lov til at hæve, brugte vi tiden ualmindelig fornuftigt og fabrikerede forskellige sukre, snuppede en opvask, snakkede lektier og alkoholpolitik, spiste lidt frisk ananas og smugkiggede til dejen, fordi det sjove ventede forude.

Så smeltede vi endnu mere smør. Og rørte moscavado, almindelig og danskerblegt melis og rigelig kanel. Og så lidt ekstra kanel. Bare fordi vi kunne…

Nu var vi heldigvis ved at være der, hvor vi kunne forsvare at snuppe gærdejen. Den var hævet flot og så gav vi den lidt tæv, inden vi skar den ud i en millionmilliard små dejstykker, som jeg trillede til de fineste, små kardemommeboller.

Bollerne smed jeg i smørgryden. Oline stod stand-by ved siden af og indledte straks redningsaktionen. Først en fornemmelse af at drukne i smør, for så at blive hentet op i luften af en solid gaffel, men kun et sekund eller to, inden den lille, puffede bolle endte i skålen med sukkerblandingen. Her blev den trillet rundt og rundt og rundt lige til den var helt og aldeles solbrændt. Så blev den lagt til rette i den smørsmurte form.

Det gjorde alle fireogtreds små kardemommeboller – nu med solbrændt drys…

Lag efter lag efter lag… og til sidst var alle gavmildt blevet smurt og rullet, så det var en lyst.

Herfra skulle de bare hvile. Hæve og hygge skulle de, mens ovnen langsomt blev varm og klar til at modtage dem. Det skete i løbet af tyve lange minutter, men så var bollerne også hævet for anden gang og havde nu lagt sig til rette skulder ved skulder, helt som de skulle…

Ovnen er 180 grader varm. Vi bager kanelbrødet syv minutter mere og det er efter de første tredive, men den slags kan man ikke regne med. Man skal være på kanelstikkerne og er man det, tror jeg, at der venter en himmerigsmundfuld forude. Jeg ved det om et øjeblik.

Lidt af samme skuffe...

27 kommentarer

  • Svar En eller anden - 16. marts 2010 at 07:18

    […] var jeg blevet inspireret til et abebrød hos husejer, og i løbet af ugen blev det bagt både her og der, så det var jeg bare nødt til at prøve at […]

  • Svar Liselotte 12. marts 2010 at 17:24

    Catarina – og ellers kan man bare følge mine anvisninger i indlægget. Det er ikke spor vanskeligt jo ;-)

    Anne, naturligvis måtte det da det :-)

  • Svar Anne Dyrholm Stange 12. marts 2010 at 17:17

    Nu har jeg mit eget brød.
    Det måtte jo til ;-)

  • Svar Catarina 12. marts 2010 at 16:45

    Opskriften findes lige her:
    http://www.fdb.dk/skolekontakt.....broed.aspx

    Jeg skal selv prøve en dag. :)

  • Svar Liselotte 12. marts 2010 at 15:46

    Annette, du kan roligt glæde dig :-)

  • Svar Annette 12. marts 2010 at 14:53

    Det er nu vi har brug for at kunne dufte på en blog ;o)

    Ej jeg ved lige havd jeg går i gang med, mette wuns det ser for lækkert ud og jeg er også underlagt dårligdom men ikke mere end at jeg er lækker lækker sulten efter at prøve et Munkey Bread.

    Tusind tak for inspirationen Lise Lotte – mums jeg glæder mig…

  • Svar Liselotte 12. marts 2010 at 09:48

    Det kan nok være, at det Monkey Bread fik ben at gå på. Der er ikke meget tilbage, for Oline var faktisk temmelig vild med det :-)

  • Svar Sole 12. marts 2010 at 08:21

    Så er der jo også det med kanel, at rygterne vil vide, at det kan sætte gang i en slankeproces…. så bare GODT med kanel til mig ;-)

  • Svar Kat 12. marts 2010 at 02:15

    Saa er der Amerikaner broed i det lille hjem:)
    Her er Monkey Bread den mest udpraegede dessert at lave i skolerne fordi alle boern kan faa lov til at rulle en kugle, dyppe den i smoer og derefter i kanel:)

  • Svar Tine fys 11. marts 2010 at 22:47

    Uhm, den opskrift er jeg nødt til at prøve, når jeg kommer til hægterne igen! Lyder fantastisk lækkert :-)

  • Svar Karina 11. marts 2010 at 22:43

    Ej, det ser helt vildt lækkert ud – og sikkert vildt flot når det kommer ud ag formen. Mon man kan lave det med en staniolkugle i midten hvis man ikke har en form med dims i midten?? Det er man da nødt til at prøve – her er kanel nemlig også ALTID et sikkert hit! :)

  • Svar Lone 11. marts 2010 at 20:39

    Nøøøjjjjjj det ser dælme lækkert ud!!

  • Svar Liselotte 11. marts 2010 at 18:54

    Anbefalelsesværdigt. Absolut! :-)

  • Svar Gitte J 11. marts 2010 at 18:51

    Det er en anden måde at få kanel på – spændende.

  • Svar Margrethe 11. marts 2010 at 18:49

    Det lyder og ser fantastisk ud… Måske man skulle prøve.

  • Svar Liselotte 11. marts 2010 at 18:46

    Anne, jeg lover ingenting. I N G E N T I N G . Altså ud over, at jeg glæder mig, som et lille barn :-)

    ThinkingSpace, jeg kender godt det dér med nu og her… lidt ;-)

    Ditte, de dufter også vidunderligt :-)

    Donald, det er i hvert fald en Himmerlands-mundfuld, kan jeg love dig :-)

    Kirsten, god fornøjelse med bageriet :-)

  • Svar Kirsten 11. marts 2010 at 18:32

    Nøjjj, som det ser lækkert ud! Jeg tror, jeg allerede nu ved hvad ældste skal ha´ med i strikkeklubben på onsdag :-)

    Tak for inspirationen!

  • Svar Donald 11. marts 2010 at 18:24

    Det er da i hvert fald en Himmerlands-mundfuld! Det skal jeg prøve.

  • Svar Ditte P. 11. marts 2010 at 17:18

    Mums, hvor ser det lækkert ud. Syntes et kort øjeblik, at jeg kunne dufte dem :) kh Ditte

  • Svar ThinkingSpace 11. marts 2010 at 17:07

    Ja, det tør siges, inkubationstiden er kort og smitten rammer ubarmhjertigt. Nu har jeg bedt manden lige stoppe ind efter lidt ekstra kanel og smør på vejen hjem…

  • Svar Anne Dyrholm Stange 11. marts 2010 at 16:49

    Mon ikke der kan gemmes et enkelt lille stykke til lørdag…

  • Svar Liselotte 11. marts 2010 at 16:46

    Kanelbrødslængsel smitter voldsomt… ;-)

  • Svar ThinkingSpace 11. marts 2010 at 16:40

    Øj, der fik du lige smittet mig med kanelbrødslængsel……

  • Svar Liselotte 11. marts 2010 at 16:26

    Anna, det er slet ikke nogen dum idé – jeg kan anbefale at forfølge den :-)

  • Svar Liselotte 11. marts 2010 at 16:16

    Rikke, det er en STOR form, vi bruger. Det er derfor jeg skriver, at en dobbelt portion af kardemommedejen er alt rigeligt. Faktisk kan en enkelt portion fint række – vi overdriver bare altid herhjemme ;-)

  • Svar Anna 11. marts 2010 at 16:16

    Jeg så godt opskriften hos smitten kitchen og tænkte at det skulle prøves en dag, det ser nemlig totalt uhmmm ud! Måske i weekenden? Jeg tror det :)

  • Svar Rikke 11. marts 2010 at 16:13

    Gosh, -det lyder himmelsk. Dem skal jeg snart prøve. Hvor stor er formen, -en alm. springform? Mmnn kan næsten ikke vente :-)

  • Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)