IKB aka International Klein Blue.
I 1947 begyndte maleren Yves Klein at male monokromt, fordi han gennem denne proces havde en forestilling om, at han frigjorde sig fra enhver forventning om form og indhold. Han fortsatte gennem en årrække med disse farveekspressioner. Et tiår senere havde Klein udviklet og patenteret sit varemærke; IKB, den karakteristiske blå farve, som for øvrigt har Hex #002FA7, hvis du er vild med den.
Yves Klein malede, inden sin død i 1962, i omegnen af 200 monokrome malerier med IKB. Èt af dem hænger på Tate. Måske en dag, jeg kommer forbi.
Heidi skriver i kommentarsporet i indlægget nedenfor “Når du elsker blå, vil du sikkert NYDE at fordybe dig i Yves Kleins Blue og så se den gule firkant, som opstår på væggen ved siden af, når man kigger væk.” og hun har ret. Jeg ville nyde at fordybe mig i farverne, for jeg elsker farver og jeg elsker jo blå.
Den gule farve, som opstår på væggen, når man kigger væk, er komplementærfarven til blå. Hjernen kompenserer og brillerer og sender billeder af modsætningen op til oplevelsescentret, som taknemmeligt og grådigt rækker ud efter gult. Jeg kan lide forestillingen om den grådige hjerne, som vil oplevelser og skaber dem, når det passer den. Tak for det, siger jeg bare.
Anne - fredag 12. marts 2010 klokken 16:29
Det er så sjovt at lege med farver…også dem man “snyder” hjernen til at se :-)
Liselotte - fredag 12. marts 2010 klokken 16:32
Det er rigtigt sjovt, Anne :-)
Inge - fredag 12. marts 2010 klokken 18:47
Hvis du kommer i nærheden af Louisiana inden midt i juni, så må udstillingen Farven i kunsten næsten være et must for dig. Klein er også repræsenteret med et af sine blå blå billeder
En fantastisk farve mættet og intens udstilling, som stærkt kan anbefales.
Anne - fredag 12. marts 2010 klokken 19:29
Det er meget interessant, det med at hjernen er grådig. Af samme årsag skal man som kronisk smertepatient passer gevaldigt på ikke at kede sig, netop fordi hjernen er grådig. Hvis hjernen mangler noget at beskæftige sig med, kaster den sig over de få input, der er, og det er så f.eks. smerten, og så bliver smerten simpelthen værre. Dette gælder både over længere og kortere tid.
Liselotte - fredag 12. marts 2010 klokken 20:34
Inge, jeg vil huske den udstilling – for så langt væk ligger Louisiana jo heller ikke :-)
Anne, det er nemlig interessant, som hjernen er indrettet :-)