IKB aka International Klein Blue.
I 1947 begyndte maleren Yves Klein at male monokromt, fordi han gennem denne proces havde en forestilling om, at han frigjorde sig fra enhver forventning om form og indhold. Han fortsatte gennem en årrække med disse farveekspressioner. Et tiår senere havde Klein udviklet og patenteret sit varemærke; IKB, den karakteristiske blå farve, som for øvrigt har Hex #002FA7, hvis du er vild med den.
Yves Klein malede, inden sin død i 1962, i omegnen af 200 monokrome malerier med IKB. Èt af dem hænger på Tate. Måske en dag, jeg kommer forbi.
Heidi skriver i kommentarsporet i indlægget nedenfor “Når du elsker blå, vil du sikkert NYDE at fordybe dig i Yves Kleins Blue og så se den gule firkant, som opstår på væggen ved siden af, når man kigger væk.” og hun har ret. Jeg ville nyde at fordybe mig i farverne, for jeg elsker farver og jeg elsker jo blå.
Den gule farve, som opstår på væggen, når man kigger væk, er komplementærfarven til blå. Hjernen kompenserer og brillerer og sender billeder af modsætningen op til oplevelsescentret, som taknemmeligt og grådigt rækker ud efter gult. Jeg kan lide forestillingen om den grådige hjerne, som vil oplevelser og skaber dem, når det passer den. Tak for det, siger jeg bare.
5 kommentarer
Liselotte
12. marts 2010 at 20:34Inge, jeg vil huske den udstilling – for så langt væk ligger Louisiana jo heller ikke :-)
Anne, det er nemlig interessant, som hjernen er indrettet :-)
Anne
12. marts 2010 at 19:29Det er meget interessant, det med at hjernen er grådig. Af samme årsag skal man som kronisk smertepatient passer gevaldigt på ikke at kede sig, netop fordi hjernen er grådig. Hvis hjernen mangler noget at beskæftige sig med, kaster den sig over de få input, der er, og det er så f.eks. smerten, og så bliver smerten simpelthen værre. Dette gælder både over længere og kortere tid.
Inge
12. marts 2010 at 18:47Hvis du kommer i nærheden af Louisiana inden midt i juni, så må udstillingen Farven i kunsten næsten være et must for dig. Klein er også repræsenteret med et af sine blå blå billeder
En fantastisk farve mættet og intens udstilling, som stærkt kan anbefales.
Liselotte
12. marts 2010 at 16:32Det er rigtigt sjovt, Anne :-)
Anne
12. marts 2010 at 16:29Det er så sjovt at lege med farver…også dem man “snyder” hjernen til at se :-)