Blød, varm og grundglad. Sådan er jeg lige nu. Blød og varm, glad ned i maven og fuld af grin, snak og inspiration. Sådan er det at være sammen med Anne. For mig altså. For andre er det måske noget andet, men for mig er det ren og uforfalsket hygge og lov til at være mig uden filter. Det er dejligt.
Vi når så meget, når vi er sammen. Jeg ved ikke hvordan, men vi er begge effektive mennesker, så måske er det derfor. I dag nåede vi omkring seks strikketøj, god kaffe, verdensvending og så lige en smuttur indenom centrum, fordi vi lige måtte ind i Designværkstedet efter knapper til mig, hen forbi Kalejdoskop, fordi den ligger lige for og overfor ligger jo Penny Lane, som bød sig til med lækkerier, som kunne hjemtages til den sene frokost. Efter en times tid, var vi hjemme igen. Effektiv tidsabsorbering må man sige.
Vi havde grantræerne på bordet. To styk forskellige og alligevel så ens stykker fantasi. De bliver fantastiske begge to og i farten lærte Anne mig ny strikketeknik. Jeg ELSKER at blive klogere og jeg ELSKER at lære nye strikketeknikker at kende. Jeg kan de teknikker, min farmor lærte mig som ni-årig, da jeg sad ved hendes køkkenbord og strikkede og så har jeg gennem årene selv suppleret med de nye teknikker, som har vist sig nødvendige for at strikke ønskestrikken. Det er det.
I dag lærte jeg en ny teknik, som jeg kommer til at bruge rigtigt meget. Jeg si’r tak :-)
Den opmærksomme læser vil bemærke den lille åbenbaring oppe i venstre hjørne på billedet ovenfor. Er der nogen, som ved af at gøre mig glad, så er det Anne, som med sikker hånd strør om sig med verdens bedste gaver. Hun er så god til det med gaver. Tænk engang, der var et af Wiinblads smukkeste fade til mig…
En klassiker. På bagsiden står: “Familien Danmark – tegnet for IMERCO i anledning af 50 Aars Jubilæet af Bjørn Wiinblad – Nymølle, 1978″. Jeg bliver altid så glad af hans finurlige streg. Sådan har det altid været. Nogen hader ham, men han gør mig glad.
Jeg siger bare, at jeg véd godt, at du ville ønske, at det var dit, men det er altså mit nu. Og jeg ELSKER det. Og Anne.
Lisbeth Bula - lørdag 13. marts 2010 klokken 18:18
For en flott søndag du har hatt! Og Bjørn Wiinblad bør man elske, spør du meg. For fryktelig mange år siden var jeg i København og besøkte en stor butikk med hans ting- og kom meg omtrent ikke ut derfra for øynene måtte nå over alt sammen- og det var ikke lite!
Liselotte - lørdag 13. marts 2010 klokken 18:22
Lisbeth Bula, jeg ved præcis hvilken butik, du taler om. Det var Bjørn Wiinblads Hus i Ny Østergade og nej, man blev aldrig færdig med at kigge derinde. Jeg er også vild med hans ting :-)
Moster Tulle - lørdag 13. marts 2010 klokken 21:34
Bjørn Wiinblad var noget specielt og det er hans ting heldigvis stadig – er så heldig at have flere signerede værker, da nær familie arbejdede sammen med ham igennem en menneskealder.
Anne Dyrholm Stange - søndag 14. marts 2010 klokken 11:00
Dejligste dejlig dag i allerbedste selskab, tak for det :-)
Liselotte - søndag 14. marts 2010 klokken 11:06
Moster Tulle, jeg kan bare lide hans finurlige streg :-)
Anne, det var bare den dejligste dag – også tak :-)
SØNDAGS-SLØV… - søndag 14. marts 2010 klokken 11:32
[...] en vidunderlig dag nordpå i går daffer jeg i dag rundt i snegletempo og kan ikke rigtigt bestemme mig for, om jeg skal [...]
Helle K. - mandag 15. marts 2010 klokken 07:27
Jeg elsker og er igang med at samle igen … jeg havde bunker som jeg af mystiske grunde forærede væk og smed ud for ca. 15 år siden … øv så kan jeg lære det :)
Liselotte - mandag 15. marts 2010 klokken 08:30
Helle K, vi må ud at “loppe den” lidt snarest :-)
astrid - mandag 15. marts 2010 klokken 09:02
Ny strikketeknikk ??? Nå ble jeg nysgjerring :-)
Dorthe - mandag 15. marts 2010 klokken 09:55
Nu du skriver ny strikketeknik – i min bogklub beskrev de i sidste blad en bog om dominostrik. Kender du det? Teknikken skulle være skånsom mod albuerne, så jeg tænkte netop på dig.