Slagt en hellig ko

Bedstefar på visit

søndag 28. marts 2010 {} · 10 kommentarer · Bagværk, Hverdagslykke

Kender du kagen Bedstefars Skæg? Den med marengs på toppen? Uhm, den kan vi lide herhjemme, men vi er ikke vilde med syltetøjet, så det springer vi over. Vi laver bare den gode dej og et tykt, sprødt marengslåg.

Oline er kommet op og deltager i livet nu. Dog kun på ferieblus, hvilket indebærer pyjamas og langsomme svar ligesom hurtig fysisk aktivitet ikke er noget, hun dyrker lige nu. Jeg opgav at få hende til at piske, for langsommelighed er jeg overfølsom overfor og pokker skulle stå i at skælde ud på hende, fordi jeg selv er en utålmodig sjæl. På med piskeriset, Liselotte!

Marengsmasse endte det med, men for pokker, hvor jeg piskede længe. I dag var det en sejtrækker, men til gengæld blev massen også sej og så er der jo ikke et øje tørt på marengsbagefronten.

Skulle man lige have forberedt nogle chokolademarengs også?

Det kan jo nåes endnu, for der er timer inden jeg skal starte kartoffelcurryen, pigerne har bestilt til aftensmaden. Vi er vegetarer i aften. Det er vi i varierende grad jævnligt og ikke fordi det er en overbevisning, men mest fordi vi kan lide de retter, der foranlediger den betegnelse. I aften har vi dog visit af en overbevist ikke-kødspiser, så det var en fin anledning til at pudse de kødløse opskrifter af. Oline endte selvfølgelig med at vælge curryen. Man er vel inder i hjertet eller noget… og brunøjet, smuk og  lidt gylden er hun i hvert fald.

10 kommentarer indtil videre ↓

  • Therese

    Mmmm, det er en af mine yndslingskager. Måske den skal bages, til påske, når mor kommer på Københavnervisit.
    Hvor finder du opskriften?

  • Karen Marie

    ja mums, jeg husker den fra jeg var barn – dit dejlige billede får da straks mundvandet til at løbe :0)
    dejlig påske til dig :0)

  • Liselotte

    Therese, jeg har selv sådan en håndskrevet, gammel sag, men den må da kunne Googles uden problemer – det er jo heldigvis ikke stor kunst, men lige til at gå til den opskrift :-)

    Karen Marie, man kan da blive så lækkersulten, ikke? :-)

    - og god påske til dig også :-)

  • Jane

    Åhh den er så lækker den kage. Min mor bagte den næsten hver søndag da jeg var barn. Bon Appetit!

  • anni

    Den har jeg også lige haft bagt, og som Barbara mente skulle jeg prøve med vanillecreme i stedet for syltetøjet næste gang. I går bagte jeg en appelsinkage, heller ikke dårlig.
    Vi prøver på ikke at spise så meget kød mere så hvordan laver du en kartoffelcurry?
    Kh fra Wien

  • anni

    Jeg har fundet din opskrift på curry’en!

  • Liselotte

    Jane, du må sa selv i gang :-)

    Anni, jeg ser først nu, at du efterlyste opskriften. Nu har jeg lagt et link. Så er der andre, som er bedre hjulpet, end du var. Undskyld ;-)

  • anni

    Hej, ser so lekkert ud, vi laver indimellem en god creme af tyrkisk youhurt, lidt pisket flodeskum, og en smule vanilie og flourmelis, ovenpaa kagen med det,derefter pyntes med masser af friske frugter. hinber, jordber,kiwi osv. en dessert alle kan lide.. saa horer du englene synge… Bare et lille sondags tips fra Canada.. God paaske..

  • Liselotte

    Uha, som det også lyder lækkert, Anni – tak for tippet og god påske til dig også :-)

  • Heidi

    Søgte lige på dine opskrifter og fandt denne – et lille godt tip, ovenpå syltetøjet, prøv at putte stykker af daim over hele kagen – det smager så fantastisk :o)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy