18

Ud og hjem på en retur… omtrent da

Jeg kom til byen. Alene. Helt og aldeles alene. Trave op og trave ned i mit tempo og med de stop, jeg havde brug for. Det var skønt og sikke poser, jeg nåede at samle, inden jeg efter en god times tid kunne ringe efter chaufføren, som hentede mig inde på Frederikstorv, hvor vi gerne skilter med vores (manglende) evne til at stave her i byen. Kan du finde stavefejlen?

Jeg kom til Frederikstorv gennem Niels Ebbesens Gade. Det var næsten som en arbejdsdag, men jeg kunne passere gadedøren uden snerten af dårlig samvittighed, for jeg har jo ferie.

Nede i Nørregade ligger en af indgangene til det nye Friis. Der var jeg nede, for jeg havde set nogle tossede, billige stager forleden, som jeg godt gad lade være det sjove indslag herhjemme for en tid. Jeg gad bare ikke køen, der var foran kasserne forleden. I dag var der frit lejde. Sådan skal det være.

På vej ned af Niels Ebbesens Gade blev jeg fristet af tulipaner. Jeg afstod fra at købe med hjem. Jeg har jo allerede to bundter og tænkte, at de må række. Det skulle vise sig, at det måtte de ikke, men det er nu en helt anden historie.

Jeg nåede både ud og hjem på noget, der lignede 1½ time. Jeg nåede at købe alpaka til en veninde, lidt til mig selv og jeg nåede at konstatere, at det ikke er nu, at der skal købes Høneskål hos Lange, men senere. Jeg nåede ind forbi Søstrene Migræne og tømte omtrent deres lager af Chai, smed lidt akrylfarver i kurven sammen med en lille pose bekymringsdukker, som skal rejse til Dublin lige om lidt og jeg nåede over i Salling, hvor dagens mest egoistiske investering, et silketørklæde fra Mia Petra i den smukkeste farve, du kan forestille dig, røg lige durk om halsen min. Det kan slet ikke komme af nu! Nogensinde!

Og her er så tosserier for en trediver. Det er sådan set helt okay.

Du vil sikkert også kunne lide