Det bankede på døren ganske kort tid efter jeg var kommet hjem. Jeg troede, at det var postbudet. Det var det ikke. Det var et forårsbud, som kom forbi med de smukkeste tulipaner. Helt improviseret og med tid til en kop te, inden hun og sønnike måtte videre nordpå.
Sikke dog en skøn eftermiddag jeg lige fik foræret og måske kan jeg konkludere, at der var god grund til, at jeg ikke tog tulipaner med hjem. De ventede jo forude :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
30. marts 2010 at 10:36Eva, selv tak og i lige måde :-)
Catarina, det var det :-)
Catarina
29. marts 2010 at 21:23Altid dejligt med uventet besøg og når de så kommer med tulipaner, ja, så er de da mere end velkommen. :)
Eva i England
29. marts 2010 at 21:16Jeg glemte vist at faa sagt tak for teen. Det var hyggeligt at se dig igen.
Liselotte
29. marts 2010 at 18:18Helt igennem skønt, Therese :-)
Therese
29. marts 2010 at 18:14Hvor skønt med spontant visit – og blomsterne er jo smukke :-)
Liselotte
29. marts 2010 at 18:13ThinkingSpace, det var da bare rigtig hyggeligt :-)
Randi, man kan aldrig få for mange tulipaner. Kun for få vaser :-)
Randi
29. marts 2010 at 17:59Uh, de er smukke! Tulipaner kan man aldrig få for mange af.
ThinkingSpace
29. marts 2010 at 17:59Hvor heldig kan man være? Det lyder som en helt perfekt påske-ferie-dag. :-)