Starten er gået!

Der var ingen tvivl. Terrassens bærende konstruktion havde fået lammetæv og havde forlængst overgivet sig til stor ærgrelse for Kenneth og med nærmest paralyserende tungsind til følge for mit vedkommende, for vi lever jo på den terrasse fra tidlig forår til sen efterår. Jeg kunne slet ikke forestille mig en sæson uden, selvom det ikke skorter på udenomsarealer.

En græsplæne er bare ikke det samme, som min kæmpestore træterrasse med overdækket hjørne, specialdesignede bænke og grillplads. Øv…

Kenneth ville forsøge at redde, hvad reddes kunne. Heldigvis kom en kammerat forbi akkurat da Kenneth ville til at åbne ned til “herlighederne”, så de var to til at glo, da det endelig lykkedes dem at få løsnet det første bræt.

Det gjorde de så… længe…

Så begyndte de at diskutere, filosofere, lægge planer og spekulere. Kort tid efter var de i gang og inden jeg havde set mig om, var de helt nede under terrassen og understøtte her og der. Bagefter skulle der bare lige lægges et par nye brædder, så var den ged barberet og jeg klar til endnu en sæson på terrassen. Fik jeg meddelt.

Lykken er en mand, hvis hænder vender den rigtige vej. I hvert fald. Basta…

Og bagefter var der en fin overraskelse, da vi besluttede, at vi måtte rømme terrassen. Ud og ned og væk med A L T, for der trængte til en gennemgribende oprydning efter vinteren og nu vi var i gang, kunne det hele passende få en omgang med højtryksrenseren og bagefter et pænt skvæt af den fede og gode træolie…

– mine tulipaner er sørme dukket frem af glemslens dynd og tåge…

Tulipanløgene er lagt for to – måske endda tre – år siden og har ikke vist sig én eneste gang, så jeg havde forlængst opgivet og tænkt, at ikke engang en krukke vil give tulipan og forårsfornemmelse på min matrikel. Nu ser det alligevel ud til, at de har planer om at kigge oven vande. Jeg venter med længsel. Måske er det de voldsomt svulstige og lidt vulgære lyserøde med flæser? Vi får se. Måske.

Bagefter smed vi A L T som i A L T ned fra terrassen og gik i gang med at sortere, smide ud, rense og gøre ved. Det ser frygteligt trist ud, mens man står midt i det, men når det begynder at afsløre plads, rene flader og nye muligheder, gribes man alligevel af den hellige ild og begynder straks at lægge planer om blomster mig her og blåregn mig der. Jeg elsker det!

Jeg er SÅ utroligt glad for, at terrassen stod til at redde uden de store kunstgreb eller greb i lommen eller…

Jeg er klar til havesæsonen, kan jeg mærke. Jeg klippede mine sommerfuglebuske i bund. Jeg klippede mine lavendler i bund. Jeg fandt vinen og min mand meddelte, at i år er året, hvor han bygger mit væksthus om alt går vel.

Jeg skal ikke bede om mere. Overhovedet.