– at det er en luksus at være der, til at sende dit barn i skole med et kys, en stak opmuntrende og kærlige ord og en forsikring om, at du glæder dig, til I begge er hjemme igen.
Det har jeg ikke kunnet i et rundt halvt år og jeg har savnet det. Hul i hjertet bliver der, for det er bare SÅ kort tid, man får lov og jeg er en mor, som har lidt afsavn på den konto med en datter, som har lidt afsavn på den konto, fordi vores verden har været så anderledes, end de flestes. Fordi vores behov altid måtte komme efter andre og uomtvisteligt mere påtrængende behov. Derfor trækker og strækker jeg den sidste tid, inden det hele pludselig er forbi og Oline er forsvundet ud af min hverdag. Hun skal kysses i stykker og hun skal overøses med kærlighed, opmærksomhed og forkælelse, fordi hun er et dejligt, elskeligt menneske og fordi hun min og jeg elsker hende betingelsesløst.
I dag kunne jeg sende hende af sted. Det giver en dejlig, varm følelse i maven og jeg vil bære den med længere ind i fredagen. Den bliver god, kan jeg mærke.
18 kommentarer
Charlotte Bolman
27. april 2010 at 22:01Hej Liselotte!
Har tænkt meget på din kommentar, siden jeg læste den fredag morgen.
Igår morges og her til morgen realiserede jeg mig så bare endnu mere, hvor heldig jeg er over at kunne sige “Hav en rigtig god dag, pas godt på dig selv til vi ses i aften” til min 12-årige datter, når hun cykler i skole om morgenen efter at have givet hende et kys og et kram.
Ja, det er de små ting som bare gør hele forskellen – både for mig men også for hende :-)
Karina
23. april 2010 at 23:00Gisp!! Blev rørt sådan helt ned maven der :) Sikke en dejlig måde at beskrive det på!! Kan allerede godt mærke det der med at tiden flyver. Synes lige det var næsten i går Hjalte blev hevet ud af maven og nu kigger vi skoletaske og gør klar til at sende ham ud i det vilde skoleliv.
Jeg krammer ungerne en ekstra gang i morgen tidlig efter det her indlæg – dejlig start på dagen hvad enten man sender dem afsted eller har dem hos sig jo!
Go weekend og rigtig go ferie :o))
Inghild
23. april 2010 at 22:20Vakkert skrevet Liselotte!! <3
Liselotte
23. april 2010 at 20:48En god start på en dag, som blev rigtig dejlig. Jeg er sikker på, at starten gør en forskel, så derfor gør det mig ekstra glad, at jeg ved, at jeg får sendt ordentligt ud af døren :-)
Ann-Christine
23. april 2010 at 19:48En dejlig luksus, som jeg håber I begge får mere af!
Jeg håber fredagen har været skøn og så vil jeg lige sige at jeg er VILD med de nye blomster du har i banneret!
Sidse
23. april 2010 at 19:40Jo..det savnes. Nu skal jeg snart til Aalborg og kan sende ham afsted på arbejde, bare èn dag. Men han er jo også voksen.
Tak fordi du mindede mig om den der dejlige tid.
Susan
23. april 2010 at 17:44Jeg ved det godt, jeg er saa priviligeret at jeg kan goere det hver eneste dag. Nogle dage taenker jeg over om Cathrine ogsaa ved hvor heldig hun er – men saadan er det jo at vaere teenager (eller naesten teenager) :-)
I er saa heldige Liselotte at I lige har faaet hinanden som mor og datter, og ja de skal kysses og krammes og knuselskes hver eneste dag, for det er saa kort tid vi har dem herhjemme.
else i bergen
23. april 2010 at 17:31kjære liselotte nå ble jeg bare rørt!
ThinkingSpace
23. april 2010 at 11:59Jeg ved det godt! Jeg nyder også hver evigt eneste gang, at det kan lade sig gøre.
Idag arbejder jeg hjemme og kunne derfor kysse alle afsted imorges. Det er den skønneste hverdagsluksus!
Tante T
23. april 2010 at 11:58For dytten, Liselotte, nu sidder jeg her og skal passe på ikke at få vandskade på tastaturet…
Og ja, vi er SÅ heldige. Jeg er her hver morgen til at kysse 1-2-3 godmorgen og farvel. Og jeg forsøger at være her og tage pænt imod, når de kommer retur. Jeg føler mig virkelig heldig.
Men altså, når du sætter ord på, – så går det mig lige til hjertet. God fredag :)
Liselotte
23. april 2010 at 11:07Jamen, det er bare så hurtigt forbi og der er gået så mange år med at passe på og holde om og holde af, men altid som nummer to, fordi nummer ét bare ikke kunne noget som helst selv. Nu tager vi revanche. Vi prøver i hvert fald og denne morgen, den var bare rigtigt dejlig. Jeg kan godt lide, at jeg får hende sendt godt af sted :-)
Kirsten
23. april 2010 at 10:43Du kan tro jeg ved det! Med en hverdag med skiftende aften-, døgn- og weekendvagter er “regelmæssighed” ikke et begreb vi kender meget til derhjemme.
Om lidt er jeg ledig på arbejdsmarkedet (forbandet være nedskæringer på børne-/ungeområdet!!!)…
Det er vemodigt, for jeg elsker mit arbejde – men når dét så er sagt, så glæder jeg mig altså også til at se hvordan en hverdag OGSÅ kan være, ledig eller ej. Måske man skulle prøve sig et af de dér 08-16 jobs folk åbenbart går og har… ;-)
Nyd ferien – og kram alt det du kan få lov til :-)
et cetera
23. april 2010 at 10:41Dér blev jeg lige glad i maven! – og åh, så lækkert topbanner forresten :-)
Sole
23. april 2010 at 10:31Ja, det er en luksus, nyd den. Kan godt forstå savnet, jeg kender det uden at ha’ haft den mulighed. Nu er min flyttet hjemmefra, og er heldigvis efter 7-8 måneders løsrivelse begyndt at ringe og foreslå at mødes. Måske en spadseretur gennem København i forårssolen. Måske bare en bid brød derhjemme – når han alligevel lige skal ha’ vasket ;-) Men det er en nydelse uden lige at kunne gøre det.
Sofie
23. april 2010 at 10:25Åh, snøft. Nu tuder jeg sgu. Hvor er I heldige. Begge to!
Lone
23. april 2010 at 09:53Du har så ganske ret Liselotte!! Man kan blive helt varm indeni, når man som jeg sender sin 13 årige datter afsted, og hun vender sig om og råber: “Ha’ en dejlig dag, mor!”. Kys dem, knug dem og elsk dem! om lidt er det forbi.
Catarina
23. april 2010 at 09:37det er vild luksus og dejligt at du er opmærksom på det. Jeg glæder mig til at få lov igen efter sommerferien, for der er noget så tomt her i dette år. Men han har til gengæld haft det bedste skoleår “ever”, siger han. ;)
Nyd din dag. :)
mette b
23. april 2010 at 09:29Sikke en dejlig morgen :)
Jeg håber du kan få mange flere end lige den her. Vores børn skal kysses og krammes uendelig meget, så de altid husker og ved, at de er elsket uanset.
God fredag.
Klem fra
mette