Vægelsindets kringelkroge

Jeg er helt alene hjemme. Nej, jeg har jo Oskar og Paudrig og Ryan og Sky, men bortset fra alle dyrene, så er jeg alene hjemme.

Det er uvant. Meget, meget uvant, men helt igennem dejligt og noget, jeg nyder i fulde drag og på min tossede måde, for det er ikke sådan, at jeg spiser is til frokost og svælger i andre og helt igennem hemmelige laster. Jeg rydder op og jeg gør rent. I fred og ro. Uden nogen forstyrrer. Det er luksus for mig. Hyldemeter efter hyldemeter ryddes, tørres af og fyldes igen. Gulve og skabe tømmes og støvsuges. Der smides ud. Jeg sorterer og kasserer. Bagefter falder jeg omtrent om på gulvet, sukker tilfreds og opdager, at jeg skal have knapper i den der sømand, der er gået i land,

Jagten går ind. Jeg er omkring mange forskellige muligheder og ender med to. Jeg kan slet ikke bestemme mig…

Lige nu ligger sømanden på arbejdsbordet nede på mit værelse. Jeg passerer den hele tiden og så får den lige et hurtigt, skråt kig. Måske er jeg denne gang nået til en bestemmelse? Nej. Nå, men så måske næste gang…

Hvem skulle have troet det, men jeg hælder altså til tinknappen med de smukke blomster. Sådan lidt Jugend-inspireret er den og den slags kan jeg lide. Det enkle og så også det helt snørklede. Det meget snørklede, men på den der stramme og tæmmede måde. Jeg elsker altså også Alphonse Mucha. Måske knapperne minder mig om ham og hans skønheder? Jeg tror det.

Relaterede skriv

26 kommentarer

  • Svar
    Jane Jacobsen
    28. april 2010 at 18:09

    Tinknapperne – så absolut. Min barndoms favoritstrik-trøje (strikket uden opskrift af min fingernemme mor) havde disse knapper. Da den simpelthen ikke kunne mere blev den smidt ud, men først “afmonterede” jeg disse søde tin-knapper. De ligger stadig i en æske til den helt rigtige trøje :-)

  • Svar
    Deborah
    28. april 2010 at 10:44

    Lige mit valg også :-) Den bliver så fin.

  • Svar
    Hannah
    27. april 2010 at 21:32

    Stemmer på perlemorsknapperne – tinknapperne er for snørklede og tager opmærksomheden fra boblemønsteret. Og så er det også det argument med, at perlemoren også har et skær af den isblå farve i sig.

  • Svar
    Pia i Randers
    27. april 2010 at 19:01

    Tinknapperne, siger jeg :)

  • Svar
    lise
    27. april 2010 at 18:33

    Åh nej ikke tin…minder mig om min ungdoms norske trøjer,måske derfor.Perlemor er skønne til,ikke så tunge og dominerende,og de er også nemmere at sætte sammen med evt øreringe etc.
    Smag og behag..:-)

  • Svar
    ThinkingSpace
    27. april 2010 at 18:30

    Jeg stemmer klart på tinknapperne. De ser ud som om de er lavet netop til denne trøje. :-)

  • Svar
    madam m
    27. april 2010 at 17:29

    Absolut perlemor, – ja, sådan mener jeg altså….

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. april 2010 at 17:24

    Jeg tror altså, at det ender med tinknapperne… jeg skal bare lige have fundet nålen frem :-)

  • Svar
    Britta
    27. april 2010 at 17:20

    -TINTIN, er der også lidt sømand over…

  • Svar
    Britta
    27. april 2010 at 17:19

    TINTIN, er der også lidt sømand over…

  • Svar
    Irene
    27. april 2010 at 16:57

    jeg tænker knapper i lyst træ … Just sayin’!

  • Svar
    Fríða
    27. april 2010 at 16:44

    jeg er helt klart til tinknapperne, synes de er bare så fine. og heldige dig med alenetid, efter min mand har ligget herhjemme nu en hel uge og været syg og pylret kunne jeg altså rigtig godt bruge lidt tid alene hjemme.
    kh.fra Island
    Frida

  • Svar
    Lillian
    27. april 2010 at 15:27

    Endnu en stemme på tinknapperne herfra ;-)

  • Svar
    Birte N
    27. april 2010 at 15:23

    Ja, helt klart tinknapperne. Ingen tvivl.
    De er med til at understrege det specielle. De andre er flotte, men for ordinære til denne trøje.

    Hilsen Birte

  • Svar
    Bibbi
    27. april 2010 at 15:01

    TIN! :o) Øjj, så fin den blir´!!!

  • Svar
    Jonna
    27. april 2010 at 14:39

    Hej Liselotte
    Flot, flot sømandstrøje, ville vælge tinknappen.
    Din ide med dobbelt rib i halsen ser rigtig godt ud.
    Sømandstrøjen er absolut ikke død.
    Arbejder i et firma der sælger flere tusinde om året – og har gjort det de sidste 3 år, sømandstrøjer, jakker og sjaler, og i den nye vinterkollektion også sømandskjoler til store og små piger.
    En stor daglig glæde, at følge DIN hverdag.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. april 2010 at 14:27

    Jeg har stadig ikke besluttet mig, men der er lige et soveværelse, som kan tåle en overhaling. Måske bagefter er jeg klogere… ;-)

  • Svar
    Helvig (Holsted)
    27. april 2010 at 14:26

    Tinknapperne, ingen tvivl om det.

  • Svar
    Alice
    27. april 2010 at 14:09

    Jeg havde glemt alt om fuglen. Håber der snart kommer en opdatering på den front:) Et lille billede måske:) Håber i får nogle hyggelige dage sammen.

  • Svar
    Henny
    27. april 2010 at 14:07

    Hvis det nu var min trøje, så tror jeg, at jeg ville have lyse træknapper i den.

  • Svar
    Bolette
    27. april 2010 at 14:01

    tin ;-

    …………………………………………………………………………….knapperne yes mam..

  • Svar
    Sanne
    27. april 2010 at 13:58

    Tinknapperne – helt klart. De er rigtig smukke!
    Jeg kan godt forstå, at du nyder at være alene hjemme. Det er en skøn fornemmelse, at man bare har tid til sig selv (også selvom ’sig selv’ så pludselig får lyster i retning af skrub og skur). Jeg har det li’ sådan – bare ikke i for lang tid ad gangen ;o)

  • Svar
    Sidsel
    27. april 2010 at 13:55

    Den er svær.. Først mente jeg perlemor, fordi det blå spil i deri, fanger trøjens farve og så er hav, himmel og strand samlet.(og flot til den sølvfarvet neglelak…)
    Men det er godt nok nogle fine tinknapper…..
    Nej, perlemor.

  • Svar
    Anita
    27. april 2010 at 13:43

    Jeg stemmer også på tinknapperne.

  • Svar
    Kirstenk
    27. april 2010 at 13:29

    Jeg synes også tinknapperne med blomster, men jeg elsker altså også tinknapper i alle afskygninger, så jeg er måske lidt inhabil.

  • Svar
    Anne-Marie
    27. april 2010 at 13:22

    Jeg synes også tinknapperne er bedst, de har ligesom også samme “tyngde” som trøjen, de andre i perlemor virker lidt skrøbelige hertil. Det var bare lige min mening :-) I øvrigt superskøn trøje du der har begået, der er sådan lidt “lumberjacket” (på den absolut fede måde) over den!

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)