Halkær Mølle

Gårsdagens køretur bragte os vidt omkring i Himmerlands smukke natur. Efter mange år på farten, er der ikke mange af de indlysende lokaliteter, jeg ikke har været omkring mindst én gang. Det er klart, at det kun er en brøkdel af området, jeg kender, men de steder, som ligger centralt omkring en by eller langs en af de større landeveje, dem har jeg formentlig passeret på et eller andet tidspunkt.

I går genkendte jeg mange steder. Jeg er udtalt visuelt orienteret.  Jeg har en utrolig evne til at opsnappe særkender i form af specielle huse, træformationer, søer eller andre former for landskaber, som skiller sig lidt ud. Jeg kan passere et enligt træ og sige “Om små to kilometer kommer der et sjovt, rødt hus, hvor der er en imponerende samling cykler i forhaven”, hvorefter vi efter et par kilometer passerer det omtalte. Jeg har kun været forbi én gang før i hele mit liv, men billedet fæstner sig tilsyneladende på min nethinde og bliver straks lagt på lager til senere brug. Derfor er jeg også god til at finde vej i verden. Jeg genkender og er logisk tænkende. Det er en klar fordel, når man skal navigere.

Kenneth er stik modsat. Når vi skal improvisere og overraskes, er det ham, som tager førertrøjen på. Det elsker jeg.

Således  endte vi ved Halkær Mølle i går. Det var de små lam, der trak allermest.

Halkær Mølle ligger for øvrigt i den smukke, 20 kilometer lange, Halkær Ådal, der strækker sig fra Års til Sebbersund. Der er et rigt plante- og dyreliv.

Møllen anvendes nu som Naturcenter og der er permanent udstilling i de gamle bygninger ligesom Skov- og Naturstyrelsen inviterer til en smuk vandretur ind i en del af ådalen. Vi syntes, at vejret var en kende for friskt i går, men turen er smuk og på en sommerdag, får man ikke bedre oplevelse.

I området er også opsat bænke og borde, så det er muligt at spise madpakken bekvemt placeret, hvis man ikke er til jord eller træstub. Oppe på toppen af skråningen bagved huset, var der placeret solide træbænke og -borde med indbygget udsigt over den smukke, Himmerlandske natur.

Bygningerne ejes af Staten og er smukt vedligeholdte. Naturen i umiddelbar nærhed af møllen er smuk og der er adgang til vandrestier direkte fra gårdspladsen. Man skal ikke være gangbesværet, men sådan er naturen jo så autonom. Den tager ikke hensyn til de, som er mindre let til bens. De som kan, får til gengæld en smuk oplevelse.

Indrømmet, jeg frøs som en lille hund. Der var SÅ koldt i går, at jeg slet ikke orkede andet end lidt beundring af de små, nye lam. De er frygteligt søde, når de tumler rundt på marken på usikre ben.

Relaterede skriv

1 kommentar

  • Svar
    Helvig (Holsted)
    14. maj 2010 at 13:00

    Dejlig tur, det føles næsten lige som om jeg selv var der.
    Elsker at læse med på din blog og komme rundt og opleve lidt af hvert.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)