Jeg har havefordybet mig og nedsunket læseforfod har jeg også, men så er den festlige udgave af Thorvaldsen (Alberto af Maria Helleberg) også ved at være ved vejs ende og jeg er blevet meget, meget klogere på en masse, jeg ikke vidste det mindste om.
Vidste du f.eks. at vores allesammens Bertel Thorvaldsen – med eget museum, hoser, bånd og stjerner på – i størstedelen af sit liv slet ikke boede i Danmark. At han følte sig mere italiensk end dansk. Udenfor. Ildeset. Jeg vidste det ikke. Jeg troede, at han bedrev al sin huggen og banken i Dannevang, men sådan kan man blive meget klogere, når man gider. I Rom havde han atelier og mange ansatte til det grove. En marmorentreprenør var han vel og absolut entreprenant, for han forstod nok at samle til huse.
Jeg er ikke helt ved vejs ende af fortællingen eller fortolkningen. Der venter stadig nyt for mig. Ikke meget, men lidt har også ret.
Jeg hader, når de gode fortællinger ender. Helleberg kan den gode fortælling. Måske lidt løgn, men altid underholdende.
Fríða - tirsdag 25. maj 2010 klokken 19:26
dejlige havebilleder. iövrigt, hvis du spörger enhver islænding, så var han, altså Bertel Thorvaldsen, altså islandsk!
kh.fra Island
Frida
Liselotte - tirsdag 25. maj 2010 klokken 20:47
Frida, det var da hans far, der var fra Island… ikke Bertel ;-)
Lone Rafn - tirsdag 25. maj 2010 klokken 20:06
Det er en fantastisk god bog – jeg læste den i ét stræk – og den skal læses igen, når der er gået noget tid.
:-)
Lone
Liselotte - tirsdag 25. maj 2010 klokken 20:47
Lone, det er en dejlig bog, som griber :-)
Lone - tirsdag 25. maj 2010 klokken 21:20
Så skulle I også læse Hvide skygger af Steen Bach Christensen (tror jeg nok han hedder)
hilsen Lone
Liselotte - onsdag 26. maj 2010 klokken 12:00
Tak for tips, Lone – den vil jeg lige kigge på :-)
Sarah - tirsdag 25. maj 2010 klokken 23:55
Han var jo fantastisk berømt i sin samtid – og den første protestant, der lavede et gravmonument i Peterskirken for en pave, som havde skrevet i sit testamente, at Canova skulle lave det, og var han død, så Thorvaldsen, og var han død, så den på det tidspunkt mest berømte billedhugger i Rom.
På Frisen på museet på Slotsholmen kan man se, hvordan han modtages, da han vender hjem til København.
Museet er en af Københavns allersmukkeste bygninger, og du og dit kamera burde gå forbi… Detaljer detaljer detaljer og smukke smukke farver og mosaikker og lofter og bare… skønhed.
Liselotte - onsdag 26. maj 2010 klokken 12:01
Sarah, jeg må ind forbi Glyptoteket. Efter alle de år i byen kan det undre, at jeg aldrig nåede indenfor, men sådan er det jo ofte. Seværdighederne i egen by glemmer man jo ;;-)
Sarah - tirsdag 25. maj 2010 klokken 23:55
Han var jo fantastisk berømt i sin samtid – og den første protestant, der lavede et gravmonument i Peterskirken for en pave, som havde skrevet i sit testamente, at Canova skulle lave det, og var han død, så Thorvaldsen, og var han død, så den på det tidspunkt mest berømte billedhugger i Rom.
På Frisen på museet på Slotsholmen kan man se, hvordan han modtages, da han vender hjem til København.
Museet er en af Københavns allersmukkeste bygninger, og du og dit kamera burde gå forbi… Detaljer detaljer detaljer og smukke smukke farver og mosaikker og lofter og bare… skønhed.
Eva_O - onsdag 26. maj 2010 klokken 08:12
Du har ret Liselotte… Helleberg er en fantastisk fortæller og selv om der selvfølgelig en del er fiktion, så bliver man nu altid lidt klogere på tiden og personerne. Herlig kombination både at blive underholdt og samtidig få udvidet sin horisont… :-)
Rigtig god onsdag til dig…
Liselotte - onsdag 26. maj 2010 klokken 12:03
Eva, det er sådan jeg tænker; lidt fantasi kombineret med lidt fakta og samtidshistorik gør Helleberg til en fantastisk historiefortæller :-)
Tina - omme i London - onsdag 26. maj 2010 klokken 11:01
Loegnehistorierne er tit de bedste. :)
Liselotte - onsdag 26. maj 2010 klokken 12:03
De er fulde af sjov og fantasi, er de… :-)
Sarah - onsdag 26. maj 2010 klokken 14:22
Liselotte, ikke Glyptoteket, men hans eget museum, der ligger lige overfor Gammel Strand, i Prins Jørgens Gård og nærmest i forlængelse af Slotskirken. Jeg tror faktisk godt, jeg kan love, at du vil elske det.
S.
Liselotte - onsdag 26. maj 2010 klokken 14:24
Okay Sarah – det kendte jeg ikke. Der MÅ jeg da hen, næste gang jeg ender i København. Det vil jeg glæde mig til – tusinde tak for tipset :-)
Fríða - onsdag 26. maj 2010 klokken 15:54
jeg kan godt bekræfte at Thorvaldsens museum derovre ved Slotskirken er helt vidunderlig smukt og bestemt et besög værd. og jeg ved da godt at det “kun” var hans far der var islandsk, men hvis jeg bor i udlandet og får et barn, så er mit barn jo også islandsk, ikke?
kh.fra Island
Frida
Marina - onsdag 26. maj 2010 klokken 16:05
Sådan var det jo med tidens store kunstnere, de havde næsten alle sammen masser af mennesker ansat og det er jo en væsenlig grund til at de hver især kunne stå for så stor en produktion.