Oline er på vej hjem fra Fårup Sommerland. Det er sidste skoledag. Forude venter en stort anlagt fest, som snildt kan vare hele natten. Hun er ikke det mindste vemodig. Hun er klar til at drage ud i verden og indtage nyt land.
Sådan er de smukke, unge mennesker fulde af tro på uendelig universel velvilje og jeg har ikke tænkt mig at gøre andet end bekræfte det med et kys og et kram og så for øvrigt en velment og helt unødvendig formaning om at dele ud af overskud og kærlighed. Ingen løftede pegefingre. Ingen forbud. Jeg tror ikke på dem.
PS – jeg sover ikke, før hun er hjemme igen, men sig det ikke til nogen.
41 kommentarer
Mette
30. maj 2010 at 00:15Jeg faldt helt tilfældigt over din hjemmeside. Ja, jeg husker ikke, hvordan jeg kom hertil.
Sikke et smukt indlæg! Jeg fik en klump i halsen og vil huske dine smukke ord, når min egen søn på 11 år bliver så gammel, at sidste skoledag oprinder.
Tak for smukke ord.
Mette
Liselotte
30. maj 2010 at 10:25Mette, selv tak og velkommen til :-)
Liselotte
29. maj 2010 at 18:12Mette, måske får man én af hver slags. Min mor gjorde. Mig, som var vild og uforstandig, men heldig og min søster, som var fornuften selv.
Jeg er heldig med den ene, jeg har. Hun er et meget fornuftigt og modent ungt menneske, jeg ikke behøver bekymre mig om, hvis det ikke var fordi, at det jo ikke altid er hende alene, der sætter dagsordenen :-)
mette b
29. maj 2010 at 10:54Min datter var også til fest i går – hun går i 8. klasse og festen er med forældre og vi har en aftale om nul alkohol til hun er 16. Hun er en fornuftig og forstandig pige, fuld af livsmod og har en storesøster, der er lige modsat – måske lige netop derfor. Jeg sover trygt og hun blev kørt hjem af venindens far. Hun kom kom ind og vækkede mig for at sige, at det havde været sjovt og at hun nu var hjemme igen.
Jeg nyder det :)
Letten
29. maj 2010 at 01:00Hej igen.
Nu har jeg hentet min datter hjem, så nu går jeg i seng og sover trygt.
Liselotte
29. maj 2010 at 10:27:-)
Wong Wai
29. maj 2010 at 00:14Som “Tina omme i London”….. Oline, er bare dæj`lig og JEG tror på HUN passer på “sig selv m.m.” (( Krydser fingre))
God nat til dig og dine herfra ;-)
Liselotte
29. maj 2010 at 10:26Selvfølgelig gjorde hun det :-)
Fríða
28. maj 2010 at 22:41jojo, jeg kan godt forstå dig, men må dog tilstå at nu når vi her er nået til de to yngste af fem, så er jeg nu begyndt at slappe mere af og sover faktisk rimelig godt. det gjorde jeg til gengæld ikke med den ældste, altså i begyndelsen, men med huset fyldt med småbörn så gik det nu ikke ret længe ikke at sove flere nætter i træk. så det hænger nok sammen med situationen i hvert hjem. god fornöjelse til Oline.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
29. maj 2010 at 10:26Frida, man vænner sig og bliver vel mere tykhudet, tænker jeg :-)
Tina - omme i London
28. maj 2010 at 22:36:) Det er bare saa svaert at lade vaere med at panikke de foerste gange, men jeg lover dig du vaenner dig til tanken og saa huske lige paa hvem der har opdraget hende. Det er jo ikke hvem som helst, saa mon ikke hun kan staa paa egne to? GOD FEST til de smukke unge mennesker. :)
Liselotte
29. maj 2010 at 10:26Hun kan sagtens… og jeg ved det godt, men min hud er stadig pergamenttynd, Tina – så jeg er pylret ;-)
Solveig
28. maj 2010 at 22:35Du er bestemt ikke alene…
Jeg sover næsten “aldrig” i weekenden. Mine børn siger jeg er tosset, men jeg kan ikke..
Liselotte
29. maj 2010 at 10:25Solveig, sådan er det vist bare :-)
Bolette
28. maj 2010 at 22:18min mor hun blev ved til jeg var 29 og hun desværre måtte forlade planeten , derfor øvede jeg mig nok meget i at slippe da min søn .. var teen ! men forstår og ved nøjagtig hvor du er , i denne proces i kan holde hverandre i hånden og vupti er hun hjemme
Liselotte
29. maj 2010 at 10:25Bolette, det var hun jo ;-)
Lone
28. maj 2010 at 21:33hihihi
Husker min Far lå standby i mange år ved telefonen, og kørte imellem Ø-Hurrup/Terndrup eller Ålborg/Terndrup.
Tror heller ikke han sov før vi 2 piger var hjemme i seng ;-)
Liselotte
29. maj 2010 at 10:24Lone, det er ikke småting de stiller op til, de dersens forældre ;-)
Therese
28. maj 2010 at 21:23Skrevet af en ung kvinde, der tydeligt husker hvordan det var at være teenager:
En mors kærlighed, omtanke og omsorg når man er ude at føjte, kan være skide irriterende – men det er GULD værd :-) Det er fantastisk at vide at man altid kan ringe hjem, og at der er en der bekymrer sig.
Kan godt forstå du ikke sover før hun er hjemme.
Liselotte
29. maj 2010 at 10:24Tak for ordene, Therese – og jeg kan godt huske, hvor irriterende det var, når min mor lå og ventede, men det var jo også lidt rart :-)
Annette
28. maj 2010 at 20:23Jeg forstår dig godt Liselotte – har selv prøvet det mange gange – at ligge vågen til ud på de små timer – og så lade som om man sover når datteren lige stikker hovedet ind i soveværelset – det er var bare så dejligt at hun var sikkert hjemme.
Jeg fik lige genopfrisket hvordan det var – selv om det er en del år siden og jeg har stadig “snerten” af det når der skal foregå noget – har så svært ved at sige til mig selv at jeg skal blande mig udenom – at være mor, er for livet.
Liselotte
29. maj 2010 at 10:23Jeg er vist bare frygtelig hudløs, Annette, så jeg kan slet ikke tåle tanken om, at det ikke går hende godt derude…
Helle K.
28. maj 2010 at 20:18Min søn er lige kommet hjem fra Fårup :) våd men i godt humør.
Jeg kan ligeså godt indrømme det – jeg sover som en sten :)
Liselotte
29. maj 2010 at 10:22Helle K, jeg har ikke sovet som en sten i alt, alt for mange år, så jeg ville gerne :-)
Letten
28. maj 2010 at 19:38Jeg har også en datter der er “ude” i aften. Hun skal sove hos en veninde, men jeg er livline, og har sagt at hun bare skal ringe, hvis der er noget. Jeg stoler dog på, at hun klarer den og “opfører” sig ordentligt. Jeg kan sagtens sove, men nok ikke så tungt.
Ella
28. maj 2010 at 19:15Det tror jeg, Liselotte – så er det rarest at kunne se alle sine ….
Liselotte
28. maj 2010 at 19:24Ja. Det er sådan, det er, Ella :-)
Ella
28. maj 2010 at 18:56Jeg forstår dig, Liselotte :-)
Liselotte
28. maj 2010 at 19:10Ella, vi er næste hudløse lige nu. Måske det også gør det…
Bolette
28. maj 2010 at 18:51Jeg tog en beslutning efter 3 eller 4 weekend søvnløs , at universet ville passe på min pode , min egen mor tilbragte mange år søvnløs da jeg var meget glad for vildksab som ung :-) Jeg sov og idag er han 23 år og skal arbejde som efterskolelærer fra 1 august og har stadig den der ukueligt ungdommeilghed og jeg støtter stadig op , hvor der er en gave med børn ..
Liselotte
28. maj 2010 at 18:55Bolette, man skal nok tage en beslutning. Jeg vil prøve… :-)
Pollyanna
28. maj 2010 at 18:05Jeg tror på formaninger og forbud, men måske i lidt mindre bastant form end her: http://www.youtube.com/watch?v=imuDWY_4m7M ;-)
Liselotte
28. maj 2010 at 18:54Ha! Hun er så skøn, den mor dér :-)
Sandra
28. maj 2010 at 18:01Tror det er meget naturligt med mødre – især – at de er vågne til deres børn er vel hjemme igen, jeg er slet ikke i tvivl om at jeg selv får det på samme måde når mine når den alder hvor natteture er sjove:-)
Liselotte
28. maj 2010 at 18:53Det tror jeg såmænd også, Sandra – og det går jo, det hele :-)
Kirsten
28. maj 2010 at 17:46Du gør mig klogere på, hvad jeg har i vente, og hvad jeg skal huske.
Jeg fik selv ingen formaninger nogensinde som barn. Jeg falder nogle gange i den anden grøft, fordi jeg selv savnede lidt mere “vi er ikke ligeglade”. Men for mange formaninger og huskere er jo også misforstået omsorg. Jeg prøver ihærdigt at finde den gylne middelvej.
Liselotte
28. maj 2010 at 18:53Jeg prøver vist det samme, Kirsten :-)
Catarina
28. maj 2010 at 17:33Her soves heller ikke før de unge er sikkert hjem fra fest eller byen – det ved de heller ikke. :)
Jeg stoler fuldt og fast på mine knægte, men det er de andre jeg ikke altid har den store tiltro til. ;)
Liselotte
28. maj 2010 at 17:34Catarina, mon ikke det bare er sådan at være mor? Jeg tror det næsten ;-)
Anne
28. maj 2010 at 17:04tror jeg heller ikke på…sender af sted med et “pas godt på hinanden” og “god fornøjelse”…..og ligger også vågen i nat…Jeppe skal i byen i Roskilde…det er lige lidt langt væk :-D
(nå det går nok !!)
Liselotte
28. maj 2010 at 17:28Anne, vi har rustet, så godt vi kunne. Vingernes bæreevne kan de kun selv prøve, så lad os tro på, at vi har gjort det godt nok. Jeg tror det! :-)