Ak ja, sådan var det osse for os. Vi flyttede på landet, med bølgende kornmarker som nabo.
Den udsigt holdt i 3 år. Nu er der parcelhuskvarterer på alle sider :o/
Dog er der fulgt en masse legekammerater med til ungerne, men jeg savner nu markerne……
Bibbi, jeg ville være frygteligt ked af det, hvis det endte sådan, når jeg var flyttet på landet, men det er nok et spørgsmål om at komme tilstrækkeligt langt “ud på landet” ;-)
Tja… i den hvide karnap på huset på det øverste billede har min datter på nu snart fem siddet dag ud og dag ind i 2 et halvt år hos sin dagplejemor sammen med sine små veninder og spist madder …
Men vent nu lige og se, hvor stærkt det går, der er jo krise, og hvad jeg hører af rygter fra folk derude er, at grundene ikke bliver solgt som ventet.
Hannah, jeg tror det kunne være sådan; at der er lavvand i kasserne rundt omkring. Der var – hvis jeg husker rigtigt – kun solgt tre af grundene. Måske varer det en tid endnu, inden udsigten erstattes af nybyggeri :-)
Ja er det ikke utrolig med alt det nybyggeri i Aalborg, Liselotte? Gad vide hvor alle de mennesker skal komme fra. Der må da være områder, der nærmest bliver affolket. Men et nyt hus, hvor ALLE lister sidder hvor de skal …. det ville måske alligevel ikke være så ringe :-)
Jeg tænker også meget på, hvor de skal komme fra, alle disse husejere. Der MÅ være steder, som ender øde – og ja, vel ville det ind imellem være rart med nyt hus med sirlig orden, men jeg elsker nu det andet ;-)
Åh ja! Jeg hører nok til dem, der ikke nødvendigvis byder fremskridt velkommen. Af samme grund har jeg købt markerne omkring mit engelske hus, så vi her er omgivet af en masse jord, der IKKE bliver solgt til beboelse. Der skal også være plads til dyrene og naturen… :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Bibbi
30. maj 2010 at 08:39Ak ja, sådan var det osse for os. Vi flyttede på landet, med bølgende kornmarker som nabo.
Den udsigt holdt i 3 år. Nu er der parcelhuskvarterer på alle sider :o/
Dog er der fulgt en masse legekammerater med til ungerne, men jeg savner nu markerne……
Liselotte
30. maj 2010 at 10:24Bibbi, jeg ville være frygteligt ked af det, hvis det endte sådan, når jeg var flyttet på landet, men det er nok et spørgsmål om at komme tilstrækkeligt langt “ud på landet” ;-)
Hannah
30. maj 2010 at 01:02Tja… i den hvide karnap på huset på det øverste billede har min datter på nu snart fem siddet dag ud og dag ind i 2 et halvt år hos sin dagplejemor sammen med sine små veninder og spist madder …
Men vent nu lige og se, hvor stærkt det går, der er jo krise, og hvad jeg hører af rygter fra folk derude er, at grundene ikke bliver solgt som ventet.
Liselotte
30. maj 2010 at 10:23Hannah, jeg tror det kunne være sådan; at der er lavvand i kasserne rundt omkring. Der var – hvis jeg husker rigtigt – kun solgt tre af grundene. Måske varer det en tid endnu, inden udsigten erstattes af nybyggeri :-)
Bernd
29. maj 2010 at 23:54Ja er det ikke utrolig med alt det nybyggeri i Aalborg, Liselotte? Gad vide hvor alle de mennesker skal komme fra. Der må da være områder, der nærmest bliver affolket. Men et nyt hus, hvor ALLE lister sidder hvor de skal …. det ville måske alligevel ikke være så ringe :-)
Liselotte
30. maj 2010 at 10:22Jeg tænker også meget på, hvor de skal komme fra, alle disse husejere. Der MÅ være steder, som ender øde – og ja, vel ville det ind imellem være rart med nyt hus med sirlig orden, men jeg elsker nu det andet ;-)
Liselotte
29. maj 2010 at 22:09Mia, jeg har det nok på samme måde, men ikke midlerne til at købe jorden derude ;-)
Mia Folkmann
29. maj 2010 at 22:03Åh ja! Jeg hører nok til dem, der ikke nødvendigvis byder fremskridt velkommen. Af samme grund har jeg købt markerne omkring mit engelske hus, så vi her er omgivet af en masse jord, der IKKE bliver solgt til beboelse. Der skal også være plads til dyrene og naturen… :-)