
Engang var her en mark. Med kvæg og afgrøder. Et hjulspor og ikke mere… og nu er der…

- udsigtsgrunde til salg…

- så om et øjeblik, er der ingen udsigt…

Der findes stadig udsigter. Uden nybyggeri. Korte strækninger mellem Gug og Sønder Tranders, hvor profit ikke har overtaget. Endnu.










































Mia Folkmann - lørdag 29. maj 2010 klokken 22:03
Åh ja! Jeg hører nok til dem, der ikke nødvendigvis byder fremskridt velkommen. Af samme grund har jeg købt markerne omkring mit engelske hus, så vi her er omgivet af en masse jord, der IKKE bliver solgt til beboelse. Der skal også være plads til dyrene og naturen… :-)
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 22:09
Mia, jeg har det nok på samme måde, men ikke midlerne til at købe jorden derude ;-)
Bernd - lørdag 29. maj 2010 klokken 23:54
Ja er det ikke utrolig med alt det nybyggeri i Aalborg, Liselotte? Gad vide hvor alle de mennesker skal komme fra. Der må da være områder, der nærmest bliver affolket. Men et nyt hus, hvor ALLE lister sidder hvor de skal …. det ville måske alligevel ikke være så ringe :-)
Liselotte - søndag 30. maj 2010 klokken 10:22
Jeg tænker også meget på, hvor de skal komme fra, alle disse husejere. Der MÅ være steder, som ender øde – og ja, vel ville det ind imellem være rart med nyt hus med sirlig orden, men jeg elsker nu det andet ;-)
Hannah - søndag 30. maj 2010 klokken 01:02
Tja… i den hvide karnap på huset på det øverste billede har min datter på nu snart fem siddet dag ud og dag ind i 2 et halvt år hos sin dagplejemor sammen med sine små veninder og spist madder …
Men vent nu lige og se, hvor stærkt det går, der er jo krise, og hvad jeg hører af rygter fra folk derude er, at grundene ikke bliver solgt som ventet.
Liselotte - søndag 30. maj 2010 klokken 10:23
Hannah, jeg tror det kunne være sådan; at der er lavvand i kasserne rundt omkring. Der var – hvis jeg husker rigtigt – kun solgt tre af grundene. Måske varer det en tid endnu, inden udsigten erstattes af nybyggeri :-)
Bibbi - søndag 30. maj 2010 klokken 08:39
Ak ja, sådan var det osse for os. Vi flyttede på landet, med bølgende kornmarker som nabo.
Den udsigt holdt i 3 år. Nu er der parcelhuskvarterer på alle sider :o/
Dog er der fulgt en masse legekammerater med til ungerne, men jeg savner nu markerne……
Liselotte - søndag 30. maj 2010 klokken 10:24
Bibbi, jeg ville være frygteligt ked af det, hvis det endte sådan, når jeg var flyttet på landet, men det er nok et spørgsmål om at komme tilstrækkeligt langt “ud på landet” ;-)