
På Gugvej sker der ikke meget en lørdag formiddag. Vores småbutikker og dermed det meste af handlen er forsvundet ud i centre af mere eller mindre obskur karakter. Til gengæld kan man, hvis man gør sig tilstrækkeligt lækker, være heldig at blive samlet op uden smålig skelen til alder eller køn.
Det lykkedes for mig denne formiddag og min ledsager er akkurat lige så nem at lokke, som jeg selv, så vi endte i Sirup. Bare lige et øjeblik…

Sirup ligger lige ude i Gistrup. Det er om hjørnet og i dag, var det omtrent i baghaven på vores endelige destination, så der var ikke noget at betænke sig på. Vi kørte straks i retning af alle de gode fristelser. Ud af Sønder Tranders Vej og ud gennem den sidste rest af Der var masser af fristelser. Smukke tørklæder, lette, lyse bluser, sommerkjoler, som ville egne sig fortrinligt til den ferieform, jeg skal prøve i år og så videre…
På disken med svesken eller noget. I hvert fald er der også dér fristelser af enhver tænkelig art. Smykker som slik og essies smukke lakker. De sidste fristede og det var ikke beslutningen om en sommerlak, som tog tiden. Det var at vælge farven.
Jeg endte med Tart Deco og jeg skal love for, at den dekorerer. På sommerbrune tæer bliver den simpelthen uimodståelig og nu mangler jeg kun at få overtalt Oline til at lakere mine meget lidt sommerbrune tæer senere. Bare fordi det er hyggeligt.

Efter behersket handel kørte vi til en have, som rummer disse smukke æbletræer. I den ligger også et hyggeligt og dejligt hjem, jeg kan lide at komme i. Her holdt vi verdenskonference, sled lidt hjørner runde og vendte en sten eller tre, inden jeg blev hentet af manden i mit liv. Jeg havde nemlig slet ikke provianteret endnu. Til gengæld havde jeg improviseret. Heldigvis :-)










































mette b - lørdag 29. maj 2010 klokken 18:34
Sikke en dejlig lørdag :)
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:29
Ja, sikke en dejlig lørdag, Mette :-)
Therese - lørdag 29. maj 2010 klokken 18:35
Jeg er glad for Essies lakker, og synes de lugter bedre end mange andre. De føles ikke helt så giftige :)
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:29
Jeg ved ikke med lugten, Therese, men samvittigheden lugter ikke så meget mere :-)
Fie - lørdag 29. maj 2010 klokken 19:12
Jeg er selv faldet pladask for Tart Deco og har luftet den i en lille uges tid. Den giver bestemt følelsen af, at nu er sommeren på vej (et sted).
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:30
Fie, det er da bare SÅ meget en sommerlak, så om ikke andet, må vi da få lokket den på gled med den farve :-)
Malene Finderup - lørdag 29. maj 2010 klokken 20:19
Improviserede dage med gode venner er og bliver noget af det bedste :)
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:30
Malene, det er bare de allerbedste dage :-)
et cetera - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:00
Tak for den dejligste lørdagsimprovisation, Liselotte – og tak for altid at være så utroligt klog, sjov og tålmodig, at afrunde hjørner med :-)
Liselotte - lørdag 29. maj 2010 klokken 21:30
- og i lige måde :-)
Mia Folkmann - lørdag 29. maj 2010 klokken 22:12
Sikken en lækker farve neglelak. Sorbet is på tæerne… ;-)
Liselotte - søndag 30. maj 2010 klokken 10:26
Mia, det er den helt rigtige sommerfarve :-)