En tirsdag fuld af alt og intet

Oline skulle til eksamen i dag. Fysik. Mundtlig/praktisk fysik med forsøg og overhøring. Bævende hjerte og løse knæ. Den slags trækker veksler på nattesøvnen og jeg tog afsted i morges med en tanke til hende, som endelig lå og sov på værelset.

Klokken fri ville hun være ved vejs ende, så det kan nok være, at jeg fik travlt med at sende besked i hendes retning da klokken rang. Det var gået sådan, at hun havde trukket et emne, som var blevet gennemgået på klassen på et tidspunkt, hvor Oline var fraværende. Skidt og møg, men uden krummer er den unge altså ikke. Jeg si’r det bare. Hun gør mig sindssyg stolt.

Bagefter handlede vi ind til amerikansk farsbrød med hjemmelavet barbecuesovs og halve, bagte kartofler med friske krydderurter. Bacon var den vigtigste ingrediens, syntes Oline. Hun fik det, som hun ville have det. Sådan skal det heller ikke være.

Nu står brødet i ovnen og jeg har nydt en tur i haven. Vejret er vidunderligt. Intet mindre…

Der er stadig regnvejrsfugtigt efter en kort byge i eftermiddags, så syrenerne danner et dufttæppe, som omtrent overdøver alt andet, men det gør mig ingenting, for det er så kort, at man skal huske at nyde dem.

Jeg har dem allevegne i haven efterhånden. Mange, mange og dejligt duftende syrener. Ved siden af dem er der gang i staudebedet.

Der sker noget nyt hver eneste dag. Jeg er vild med det. Jeg har lagt 12 Georginer/Dahlia. Sent er de kommet i jorden, men jeg satser alligevel på, at de finder den tunge speederfod frem og ser af at rykke igennem, så vi kan nå at nyde dem sidst på sommeren. Indtil det sker er der heldigvis masser af andre festligheder til at sprede duft og glæde…

Om lidt er farsbrød og kartofler klar. Oline kredser om ovnen, snuser lidt og spørger forventningsfuldt til hvornår. Jeg forstår hende. Det dufter virkelig lovende. Mon ikke jeg skulle se af at få dækket bord? Jeg tror det!