24

Be’ om…

Morgenen har små huller i det ellers tætte skydække. Ind imellem og i uretfærdigt korte intervaller skinner solen. Bagefter er virkeligheden, at det blæser, er koldt og måske endda ender vådt, men inden det sker, bliver der brygget en kop kaffe og den uldne sweater findes frem. Jeg synes ærlig talt, at det må være på tide med morgenkaffe i haven, så jeg fryser med anstand.

I staudebedet springer alting ud. Her kan man sagtens se, at det er juni måned, vi befinder os i. Man kan ikke mærke det, men man kan se det. Lupiner i blomst, valmuer så store som hænder og bier i lystig dans i og omkring de lyserøde kæmper er sikre tegn.

Tiden kan sagtens bruges på stille undren og beundring. Blomsterskålene er så store, at bier forsvinder i dem.

Ved siden af staudebedet står fars bænk, som lægger ryg til nogle minutters stille meditation, inden Oskar igen kræver min opmærksomhed. Kaffen smager ekstra dejligt, når den indtages udenfor midt i smukke blomster og dejlige dufte og så glemmer man jo næsten, at håret står om ansigtet i livlig, blæstprovokeret dans.

Der bliver ikke noget afslappet terrasseliv denne søndag. Der bliver vasketøj på snor i frisk blæst.

Faktisk er vejret lige til en søndagskøretur ud i det blå og med gummistøvlerne pakket og klar. Måske kan jeg lokke nogen med ud på eventyr. Måske…

Der er smukt, grønt og saftigt udenfor. Hvor ville jeg dog ønske, at varmt og stabilt sommervejr kom en smut forbi Danmark. Be’ om…

You Might Also Like

24 Comments

  • Avatar
    Reply
    Anna Banana Butterhair
    13. juni 2010 at 21:22

    Er helt fjollet med den lyserøde valmue. Har ellers kun set den røde.
    Må man spørge hvor du har fundet den lyserøde salgs? Er sikker på at den il passe perfekt i min nye kolonihave :)

  • Avatar
    Reply
    Helle
    13. juni 2010 at 19:01

    Du tager nogle virkelig dejlige billeder Liselotte. Dine valmuer er fantastiske, og får mig til at længes efter at eje en have :)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 19:26

      Tak skal du have, Helle – og længslen efter have forstår jeg godt :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    13. juni 2010 at 14:03

    Jeg ELSKER dine blomsterbilleder, Liselote :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 16:48

      :-)

  • Avatar
    Reply
    grete
    13. juni 2010 at 13:26

    Liselotte,ditt staudebed var en fryd for mitt øye. Så sart og romantiske farger,linjer og former. God smak,kjærlighet og godt håndlag kreves for å lykkes med dette:)
    Det liker jeg,straks kommer sol og varme til vårt distrikt,jeg lover.
    fiolineklem

  • Avatar
    Reply
    Sidsel
    13. juni 2010 at 12:50

    Sikke flotte billeder… Hvad hedder den smukke lyserøde valmue? Jeg har en gang set i blå valmue i et blad. Den lignede en valmue meget, men var ikke i familie med dem. Ved du evt. hvilken en det er?
    Og så piv-blæsende søndag til dig!!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:28

      Valmuen hedder Papaver Karine og den er imponerende blomstervillig, så den er virkelig en varm anbefaling værd, Sidsel :-)

  • Avatar
    Reply
    Bea
    13. juni 2010 at 12:17

    vel, vi er nok mange som ønsker oss sommer nå.. her fortsetter solen å skinne hele natten så en stakkar ikke får sove.. men om dagen.. da kommer der tykke skylag som bare vil sende beskjed om at slusene snart åpner for syndeflod..

    ha en deilig søndags utflukt.. med eller uten regn..

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:23

      Bare solen ville vise sig lidt hernede, Bea – så ville jeg være glad :-)

  • Avatar
    Reply
    Juni
    13. juni 2010 at 11:57

    Tenk at dere har hatt så darlig vær i Danmark i sommer/vår…
    Vi pleier å ha sånn vær som du beskriver her, men det har vært unormalt tørt og varmt til juni å være så langt her i sør-Norge.
    Håper bare at været lader opp til en juli mnd med solskinn og varme, for da kommer vi på ferie til Danmark;-)
    Ønsker deg og dine en varmere søndag!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:23

      Juni, jeg håber virkelig det samme :-)

  • Avatar
    Reply
    Bibbi
    13. juni 2010 at 11:49

    Skønne billeder af flittig bi-trængsel i dine smukke valmuer! :o)

    Bonusinfo: Jeg havde den varme uldne FRAKKE på, da jeg gik udenfor lige før….

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:22

      Jeg har skisme da også det varme på, når jeg er ude, Bibbi :-(

  • Avatar
    Reply
    Randi
    13. juni 2010 at 11:25

    Smukke billeder fra din have – så skidt da med, at du må ha’ en trøje på, når du skal ud og kigge på de skønne blomster, ikke? Om nogle dage går vi sikkert alle og pruster af varme og drømmer om en kølig brise og måske endda en enkelt regnbyge :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:22

      Lad os håbe, at vi gør det, Randi – jeg gider gerne sukke efter regn. Hellere end det omvendte :-)

  • Avatar
    Reply
    Lisbeth
    13. juni 2010 at 11:09

    Jo det juni det ses tydeligt på blomsterbillederne og du har sol på terrassebilledet så hvis det ikke lige var fordi jeg selv oplever samme skiftene vejrlig så kunne man godt narres til at tro at du har sommervejr:)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:21

      Der er dælme ikke meget sommer over de temperaturer min terrasse holder, Lisbeth ;-)

  • Avatar
    Reply
    Eva
    13. juni 2010 at 11:06

    Jeg elsker altså dine billeder. Så kan jeg godt vente et par dage mere på sommer (men så skal den f… også indfinde sig).
    God, forblæst, udflugts-søndag:)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:21

      Jeg gider at den sommer kommer NU og bliver frem til december! ;-)

  • Avatar
    Reply
    Therese
    13. juni 2010 at 10:49

    På Onsdag Liselotte, der kommer sommeren – har jeg hørt.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 13:21

      Therese, jeg satser SÅ meget på, at du har ret – og ellers kan jeg se, at du og jeg stikker i sammen retning lidt senere på sommeren ;-)

  • Avatar
    Reply
    Tante T
    13. juni 2010 at 10:36

    Vasketøj på snor… Jeg har lige taget mit ind, – det har hængt der siden i mandags, men er først tørt nu!

    Selvom vi ikke synes det her er rigtig sommervejr, så er haven og billederne altså fantastiske :) God søndag til dig, hvad du så end vælger at fylde den med :)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. juni 2010 at 10:41

      Jeg har også tøj, der har hængt en uge derude, men i dag sker det! I dag bliver det tørt :-)

      Haven er skøn lige nu. Jeg savner bare sol og varme. Ikke mere regn og ikke mere gråt. Sol og røde kinder, brune skuldre og duften af jasmin. Kom nu… for jeg kan ikke vente mere… *suk*

      – og rigtig god søndag til dig også, Tante T :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)