Så kom Ella forbi, fordi hun vidste, at jeg trængte til et kram, et grin og et øre. Hun er så klog, for det var præcis, hvad jeg savnede og det gjorde godt.
Bagefter var vi i haven, Oskar og jeg, mens vi ventede på, at Kenneth blev klar.
Jeg oplever en lille forelskelse, hver gang jeg kommer ned forbi staudebedet. Blomsterne er så smukke. Oskar er ligeglad, men han ved instinktivt, at han ikke skal lette ben. I hvert fald ikke mens jeg ser det…
Valmuerne er fantastiske. Hverken mere eller mindre.
Hvor har min mave det vidunderligt. Fredag, weekend og hjemmelavet pizza med papirtynde skiver kartoffel, frisk rosmarin og lidt sprød ost på toppen. Vin, min mand og god tid. Rig, det er jeg.
16 kommentarer
Mia Folkmann
19. juni 2010 at 09:59Skønne valmuer – næsten i Essie farver… :-)
Og så forstår jeg ikke, hvorfor nogle mennesker ikke kan lide lupiner. Ja, de spreder sig – men det er da kun godt. Hvordan kan man få for mange af noget så smukt?
Liselotte
19. juni 2010 at 18:09Jeg forstår heller ikke, at mennesker kan være uden lupiner. De flytter sig egentlig også mere, end de breder sig. Nogle forsvinder, andre kommer til – og jeg elsker hver eneste af dem :-)
Kirstenk
19. juni 2010 at 06:20Ja, godt der findes Ellaer, Oskarer og haver….og fredage med pizzaer!
Liselotte
19. juni 2010 at 09:29Kirsten, der er meget, jeg helst ikke ville undvære – og det der er meget af det :-)
diana rose
18. juni 2010 at 22:30Kære Liselotte.
jeg er dødmisundelig over dine skønne valmuer – lige min farve.
God week-end-hygge og distancekram fra Diana
Liselotte
19. juni 2010 at 09:29De er også utroligt flotte, Diana – og god weekend til dig :-)
Lene
18. juni 2010 at 22:26Og må weekenden forsætte i samme spor :-)
Liselotte
19. juni 2010 at 09:28Det gør den, Lene – for jeg bestemmer! ;-)
kirsten pauli
18. juni 2010 at 21:28life does not get any better. enjoy your week end.
Liselotte
18. juni 2010 at 21:31Nyd endelig også din weekend, Kirsten :-)
Therese
18. juni 2010 at 21:20Hi hi, de er skønne de husdyr. Min kat ved at den ikke skal ligge på stuebordet….når jeg er der……for når jeg kommer hjem, finder jeg ofte kattehår der…. ;-)
Pizza med kartoffel og rosmarin – dét er bare den perfekte kombi.
Liselotte
18. juni 2010 at 21:23Therese, de er kloge… dyrene altså ;-)
Det er verdens bedste pizza. Enkel og velsmagende :-)
Sidse
18. juni 2010 at 21:07Godt Ella´er findes i verden. Ella´er kan man ikke have for mange af..
(C:
Liselotte
18. juni 2010 at 21:20Nej, kun for få, Sidse :-)
Ella
18. juni 2010 at 20:46Hyggeligt og godt det var det, Liselotte – også da Oskar i et knap så elegant spring landede på skødet af mig – midt i kaffen ;-)
Pizzafredag, mmmmmm :-)
Liselotte
18. juni 2010 at 21:19Hold nu op, som han var sjov dér. Han er ikke rigtigt klog, den bette hund ;-)
Ja, det var hyggeligt og godt, Ella – og pizzaen inspirerede :-)