26

Blåt uheld

Vi er alene hjemme, Oline og jeg. Det betyder, at vi kan spise uden misbilligende blikke fra den kvalitetsbevidste mand, der normalt svinger gryderne herhjemme. Vi udnytter den slags. I dag spiser vi vores yndlingsmad. Skodmad, som nogen i familien kunne kalde det. Andre elsker det bare.

En del af tiden kan det passe sig selv. Så kan Oline fordybe sig i at af-blå mig. En vel frisk åbning af køleskabsdøren resulterede i, at den ene og meget, meget fyldte dørhylde afleverede samtlige neglelakker på klinkegulvet. Kun én gik i stykker. Den koboltblå. Der var blåt overalt. Overalt!

Nu lugter både Oline og jeg af fransk neglelakfjerner og den slags er ikke noget at spøge med. De holder meget af at tilsætte en ualmindelig sød duft, som nu er vokset fast til huden. Ydrk, men blå er vi da ikke længere og det samme kan siges om køkkenklinkerne. Jeg hopper lidt fra terrassen og bogen til komfuret og maden. Det er frygteligt hyggeligt.

Du vil sikkert også kunne lide