25

Hold nu op i Tages t-shirt

Morgenen er pragtfuld. Solen skinner, det lufter behageligt og dagen tegner godt. Den er kort og indleder weekenden, som jeg har glædet mig til denne uge. Jeg har dejlige planer, som involverer planteskeer og jord, dejlige mennesker og vasketøjssnore. Jeg skal have tjekket lister, fulgt op på aftaler og i det hele taget forsøge at få følelsen af, at jeg er med og ikke bagefter.

I næste uge er der kun to arbejdsdage. Tirsdag og allerede klokken 13 starter min ferie. Jeg kan mærke, at den falder på et tørt sted, for huskelisten inden afgang sydpå er stadig alenlang. Vi når det. I fin stil, er jeg sikker på.

Hold nu op i Tages t-shirt, hvor jeg glæder mig til den sommerferie. Sjældent mere end i år. Jeg trænger vist.

– og så lige en rigtig god fredag til dig! :-)

Du vil sikkert også kunne lide