Bunke efter bunke efter…

Mens vaskemaskinen endelig har fået fri og tørresnoren er indtaget sammen med tumbleren, som er så rar ved håndklæderne, er jeg i gang med en mindre familiesammenføring.

Jeg ved ikke, hvordan du pakker. Jeg er sådan indbildt systematisk. Jeg laver bunker. Flere af dem. Èn bunke med alle de ting, som skal være lige ved hånden, når vi kører. Gps, forslag til seværdigheder, pas, pungen med småpengene til de tyske tissemænd og -koner (i al hemmelighed kaldet tissepungen), småspil, ipods, opladere, festligheder i form af små serpentiner, en fløjte til at starte ferien på, bøger, blade, salmiakpastiller til chaufføren, solbriller o.s.v.

Andre bunker indeholder f.eks. ting til toilettasken. Andre igen er forbeholdt køkkenudstyr, som man – A L D R I G – nogensinde er gået ned på i min familie. Til gengæld har vi også det meste af et veludstyret køkken med og jeg vil slet ikke dele ud af, hvad der er i de kasser, for vi har jo en mesterkok med og han skal aldrig nogensinde mangle. Så hellere undvære det ekstra par sko eller regnjakken da.

Bunke efter bunke vokser frem forskellige steder i hjemmet og jeg er nu nået til det punkt, hvor det hele skal samles for overblik. Familiesammenføringen fra før. Alting på ét bord. Pludselig bliver det tydeligt, hvad der mangler og hvad der nødvendigvis må skippes. Jeg elsker, når jeg er nået hertil. Det er virkeligt så, men i år skal der vist tyndes ud i bunkerne. Vi er vant til lidt flere feriekvadratmeter end de, der er til rådighed i år. Det bliver sjovt – og svært, kan jeg allerede se ;-)