Først smed jeg Kenneth i bad, mens jeg kogte æg, fandt gode, solmodne tomater, kogte vand, fandt thermokanden… og så blev jeg smidt i bad, mens han fortsatte med at pakke en kurv med enkle, men gode sager. Jeg fandt et tæppe, en solhat og solbrillerne og opgav at overtale Oline til at deltage. Så var vi på vej.
Vi kørte nordpå og lidt til venstre, inden vi igen drejede lidt til højre og altsammen i adstadigt tempo, mens vi huskede at nyde Danmark, som præsenterer sig så betagende smukt lige nu.
Da vi var på vej gennem en skovtykning, kastede Kenneth pludselig bilen ind til siden. “Her skal vi spise frokost”, sagde han, mens han tog kurve over armene og skyndte på mig. Han var sulten, tror jeg…

Da vi drejede om hjørnet afsløredes en lang, smuk allé af skov på den ene side og kæmpestore, saftigtgrønne skræpper på den anden side. For enden ventede endnu en smuk overraskelse, for lige dér, midt i ingenting, lå den smukkeste, lille sø…

Det var svært at styre begejstringen. Guldsmede sværmede over vandet. Nøkkeroser flød omkring og ænder gav sig til kende under skræpper og på vandet. Solen skinnede smukt og varmt ned over os, da vi fandt en skøn plet med udsigt og halvvejs i skyggen af en stor pil.

Sjældent har min frokost smagt så godt og jeg er nødt til at sige, at det ikke var maden, men selskabet og den udsøgte udsigt.
Efter frokosten var det fristende at lægge sig og lurpasse en halv times tid, inden vi skulle videre nordpå og da vi ikke kunne trække tiden længere uden at ende med at gøre dagen til en natteforestilling, var vi nødt til at samle os sammen og trave tilbage af stien i retning af bilen.

Fuglefløjt, guldsmede og andesnak akkompagnerede vores ufrivillige retræte. Vi var virkelig ikke meget for at forlade stedet, men vi havde en mission…

Inden vi forlod skræpperne, måtte jeg lige se, om jeg kunne fange en and eller to, men ikke tale om…
Ikke engang den grimme ælling kunne jeg finde, men jeg kan finde vores lille sted igen. Åse gemmer på vores hemmelighed, for det er nemlig hvad det sted er. En hemmelighed. Og en dejlig ekstra-bryllupsdag. Uhm :-)










































Marit - onsdag 28. juli 2010 klokken 21:05
Aaah! For en hyggelig frokoststund! Gratulerer med bryllupsdagen!
Lilli - onsdag 28. juli 2010 klokken 21:41
Uhmmmm, hemmeligheder af den bedste slags
Bibbi - onsdag 28. juli 2010 klokken 21:45
Vi fortsætter med at bygge huler når vi bliver voksne – forskelligt udtryk, samme indhold :o) Det er sundt og det skal man huske….
Charlotte - onsdag 28. juli 2010 klokken 21:57
Neeeejjjjjj hvor dejligt ….. sikken et liv … sikke flotte billeder …..
Jani - onsdag 28. juli 2010 klokken 22:05
Sikke et sted.. ser så uforstyrret ud over søen.. det er da toppen af romance :)
Knus herfra, og tillykke med dagen, og det hem´lige sted :)
Farmer - onsdag 28. juli 2010 klokken 22:07
Lækkert sted; men da vist ikke mere hemmeligt, end at græsset bliver slået jævnligt på stien :-)
Liselotte - onsdag 28. juli 2010 klokken 22:16
Hold nu op, som det var et dejligt sted, vi fandt der :-)
violykke - onsdag 28. juli 2010 klokken 22:26
nøj det må da være himmel på jord :0) så dejligt når man finder, disse små oaser :0)
kirsten pauli - onsdag 28. juli 2010 klokken 23:22
picnicks are the best. also , the best is when you are not sure where you are heading..
love you zest for life.
Mia Folkmann - torsdag 29. juli 2010 klokken 07:34
Hemmeligheder og picnics er noget af det bedste… ;-)
Liselotte - torsdag 29. juli 2010 klokken 07:41
Det var en dejlig dag. Jeg ville elske at gentage den. Snart :-)
Ann-Christine - torsdag 29. juli 2010 klokken 08:34
Det ser så hyggeligt ud, helt eventyrligt! Frokost i det grønne er skønt :)
Liselotte - torsdag 29. juli 2010 klokken 09:19
Det var enormt hyggeligt og stille og fyldt med dufte og insekter :-)
anita thomhave simonsen - torsdag 29. juli 2010 klokken 10:20
nej hvor ualmindeligt smukt og henrivende og lige et sted jeg ville falde pladask for….smukke, smukke billeder du har taget…
Liselotte - torsdag 29. juli 2010 klokken 10:43
Tak skal du have, Anita – og der var virkelig så dejligt, som billederne forhåbentlig viser. Vi nød det og glæder os til at gense stedet senere på året :-)
Haust - torsdag 29. juli 2010 klokken 11:52
Fantastisk! Eg får lyst til å pakke piknik-korga med ein gong! :)
Liselotte - torsdag 29. juli 2010 klokken 13:05
Gør det, Haust! Skynd dig ud i verden :-)