13

Sommer, bliv ved!

Jeg har sovet vidunderligt i nat. Ikke én eneste gang har jeg været vågen og det afslører bare, at det er min underbevidsthed, der i dén grad er på overarbejde. Det er irriterende, at det er sådan, men denne nats søvn gjorde så godt, at det omtrent er glemt.

Jeg stod sent op. Klokken var næsten syv, men så kunne jeg heller ikke trække den længere og det er vist bare sådan, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at sove til klokken ti. Som kompensation for den selvbillednedbrydende erkendelse smøg morgenens første kop kaffe sig om min sjæl, som et lunt og blødt uldtæppe en kold vinteraften. Den smagte simpelthen så godt.

Der er bare forskel. Nogen morgener er kaffe noget, der skal til for at vågne. Andre morgener bliver det en nydelse for alle sanser og sådan var morgenens første kop, som blev nydt på terrassen, mens jeg nippede visne blomsterhoveder af de sommerblomster, som stadig gider lidt endnu. Tak for det, for det gør jeg i allerhøjeste grad også. Sommer, bliv ved!

Du vil sikkert også kunne lide