Slagt en hellig ko

Splitte mine bramsejl

lørdag 7. august 2010 {} · 11 kommentarer · Fristelser, Mig

Fejringen af mig er i gang, for posten kom forbi og det resulterede i dejlig duft og noget, der i mistænkelig grad ligner en fibersprængning i inderlårene.

Aiiii altså!“, tænker du nok. “Fibersprængninger i inderlår? Vil jeg høre mere?”, men jeg kan betro dig, at det ikke inkluderer Kama Sutra eller andre og endnu mere eksotiske, erotiske eventyr, men udelukkende en grisehundetackling i farten.

Jeg hader, når den hund kaster sig ud af døren fuldstændigt ukritisk, fordi der udenfor står et postbud, men han gør det hver eneste gang og jeg er dum nok til hver eneste gang at forsøge at obstruere hans selskabelige tilbøjelighed.

I dag fik det fatale følger, for jeg lavede noget, som kunne være blevet en elegant, glidende tackling, men desværre slap sandalen klinken og jeg gled til noget, der med meget god vilje kunne betegnes som en øvelse i split. En øvelse, sagde jeg. I det der tidlige stadie, hvor man stadig er i stand til at lade en hel børnehaveklasse passere, mens de pivfalsk, men med imponerende entusiasme synger Bro, bro, brille.

Posten? Han havde svært ved ikke at grine. Jeg så det godt!

Godt så! Det betyder jo ingenting, at jeg er nødt til at gå, som en gammel, hjulbenet landmand fra Bjølderup. Jeg dufter dejligt.

11 kommentarer indtil videre ↓

  • Tante T

    Man kan jo se det for sig… (og her kan du heldigvis ikke se om/at jeg smiler (bredt))

  • Pi Andrea

    Ja undskyld…men jeg kom altså til at grine over din måde at gøre det billedligt på…og ikke af hvad der skete med dine fibre… :o) (…men kan på en måde godt forstå posten… ;o))
    Fortsat god weekend… :o)

  • Lene

    stakkels dig, men godt at du dufter dejligt mens du udfører gangarter ej før beskrevet :-)

  • Therese

    Fniiis, det må ha’ set sjauw ud – men det gør sikkert naller. Så ud over et fnis, får du også et “nåårh”.

  • Sidse

    Aij, hvor synd. Skynd dig at smøre med Voltaren gel. Og måske noget is..Uhhh…godt nok koldt at tænke, men alligevel…

  • Anne

    Godt der ikke skete noget…men hvad er der sket med det “hvasse” Liselotte blik? eller er det kun overfor gøén det virker :-)
    Hold biiiib det kunne været et indlæg om min Peter :-)

  • Pia

    Tak for det gode grin, håber dog ikke at du får for ondt. Men den med bro bro brille fik nu mig til at grine højlydt her i haven med det til resultat, at naboerne stadig må undre sig over hvilken hund som NU sidder i klemme igen. Tak for en herlig start på en skøn sommeraften! Krydser mine fingre for dig og mangel på smerte i morgen

  • Lisbeth Bula

    Hoho for en vidunderlig beskrivelse. Men Stakkars Deg, det gjør sikkert veldig vondt å gå som en gammels sjø-ulk, og duften får antakelig ikke helt den virkningen det skulle..
    Men jeg har sagt det her hjemme hos oss også; vi har nemlig slike fliser på kjøkkengulvet- Man skal pinadø passe seg for hvilke fottøy man velger der inne!

  • Annette Lund Andersen

    Ja undskyld men jeg ligner vidst posten lige nu ;o) ….du er selv ude om det, din humer er fantastisk :oD Tak fordi du delte <3

  • Liselotte

    Hold nu op, som jeg sikkert har set festlig ud, da jeg forsøgte at holde balancen… og ikke lykkedes med det, men heldigvis fik inderlårene det bedre, så jeg kunne bevæge mig rundt uden at ligne en tosse ;-)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy