Det lykkedes at lokke Kenneth med på tur. Det er aldrig svært på en søndag, så der skulle ikke meget overtalelse til.
Vi havde intet mål og retningen var det også så som så med, men Kenneth tog en rask beslutning, når det var påkrævet og vi nåede vidt omkring. Vi endte ved østkysten, så havet og stak tæerne i strandsand, inden vi igen kørte et stykke ind i landet.
Vi endte lige her…
Sådan et navn gør det tvingende nødvendigt at tage i nærmere øjesyn, så det gjorde vi. Det kom vi ikke til at fortryde. De næste par timer forsvandt helt uden vi opdagede det, for der var så utroligt meget at kigge på og fordybe sig i.
Stedet er en gård, langt ude på landet, som anvender den tidligere lade til en usædvanlig omfattende samling af alt og ingenting.
Der var ALT på hylderne. Der var i virkeligheden nok ikke ret meget, de ikke var leveringsdygtige i. Vi havde nok at kigge på og selvom interesserne er temmelig forskellige, var der ingen af os, som kedede os. Slet ikke.
Jeg fandt nogle gamle bøger. Rigtigt gamle. Det var karakterblade, Katekismus, søfartsbøger og ikke mindst en sjov Erindrings- & Noteringsbog for Landmænd. Den var tydeligvis tænkt som et redskab til hjælp med at huske hvor, hvor meget og hvornår. Sædskifter kunne noteres ligesom afgrøder og staldgødning kunne huskes ved hjælp af bogen, som stammer fra 1940.
Bogen var ikke brugt til det, den var tiltænkt. En flittig landmandskone med sans for økonomi havde ført husholdningsregnskab på nogle af siderne, ligesom hun havde noteret forskellige opskrifter ind i den. Jeg fandt f.eks. opskriften på sukkerbrød og et tip til at fjerne fluepletter på gardiner.
Stedet er ikke af de mindste. Faktisk er det rigtigt stort og med så mange og sjove ting, at vi nær aldrig var blevet færdige med at finde nye og sjove ting af grine af, dele eller bare beundre for enten dets æstetik eller det modsatte.
Der var selvfølgelig alle de sædvanlige skatte som gammelt bestik, Madam Blå og andre emaljerede køkkenredskaber, gamle møbler i eg og med hjemmevævet uldbolster, broderede duge, keramik fra en svunden tid og samlinger af gamle kagedåser, men der var også andre og sjældnere sete ting.
Jeg fandt f.eks. Ugebladet Tempo, som svigerfar mere end én gang har fortalt om. Det læste de i hans hjem og det var en stor begivenhed, når det udkom. Det var ikke det eneste fra en svunden tid. Jeg grinte godt af Moderne Husførelse, som rummer svar på stort set ethvert tænkeligt og i dag ualmindelig ligegyldigt problem, men bogen er en opvisning i samfundsudvikling og faktisk rigtig sjov at kigge i sammen med de små tegneseriehæfter Wild West, et af de ældste seriehæfter i Danmark.
I et glas stod en undselig samling farvede kugler og jeg tror, at man skal vide, før man kan begejstres.
Jeg véd, for jeg er skåret af en kvinde, som i sin barndom havde stor fornøjelse af leg med disse små, farverige lerkugler, som de faktisk er. De er vel forløbere for de senere glaskugler og i min mormors samling af legetøj i skabet i parcelhuset i Skalborg, kunne vi altid finde den sjove dåse med det røde låg, som var fyldt til randen med disse kugler, som stammede tilbage til vores forældres barndoms lege i skolegården og hjemme på gaden. Mormor smed aldrig noget ud. Heller ikke de efterhånden skrammede og skårede lerkugler, så det her var et sjovt gensyn.
Bøh… sådan ser jeg ud på en søndag i august…
Kenneth forsvandt. Pludselig var han væk og jeg kunne ikke høre ham og ikke se ham. Han havde fundet noget. Så meget var jeg klar over, men hvad? Jo, han var havnet nede i pladesamlingen, hvor han stod begravet i lp’er med begejstret koncentration.
Mig? Jeg kom bare sådan til at grine, for jeg husker sagtens, at mine veninders storesøstre havde disse plastikalbums, hvor datidens hit kunne ligge godt beskyttet i plastiklommer, så de alligevel var nemme at finde frem, når grammofonen skulle underholde og ikke nok med det, men hver gang jeg vendte en side i dem, kom en ny erindring om en af de hit, som var en del af min barndom. Det var sjovt.
Og så var der jo de fristelser, som var virkelig svære at lade ligge…
Og det blev kun sværere…
-men faktisk var det eneste vi hjemførte en af mine barndomserindringer om en dåse i farmors køkkenskab. Til gengæld havde vi moret os stort undervejs gennem den enorme samling af ting, vi faldt over ved et tilfælde.
Jeg kan godt lide tilfælde. Og søndagsudflugter. Og Kenneth.
30 kommentarer
Ellenkathrine
9. august 2010 at 13:20åh lige netop en dåse som den, har jeg arvet (via min mors loft!!!!) fra min mormor- og den bliver idag brugt til hele kaffebønner i mit skab.
Jeg mærker stadig fornemmelsen af at stå i mormors enkle lille start 60’er køkken og vente på at flødeskummet til søndagsæblekagen blev pisket i en af margretheskålene som også endte i MIT køkkenskab for 10 år siden, da hverken min mor eller hendes søskende fandt det for godt at stille tingene i deres skabe- min mor- eller måske min far- han samler jo!- anbragte det sikkert på deres loft, for de smider ikke gerne noget ud- mit held både med disse ting og meget andet.
Selv om min mand nok vil mene at vi snildt kan undvære noget af grejet jeg har overtaget… Gad vide om ens egne børn arver samlermanien?
Liselotte
9. august 2010 at 17:04Ellenkathrine det kan hænde, at vores unger også arver trangen til at samle… og skal jeg være ærlig, ville jeg nu ind imellem gerne være bedre til at smide ud, men jeg dur ikke til det ;-)
Sulvis
9. august 2010 at 13:17Oi oi oi! For et skattkammer!
Liselotte
9. august 2010 at 17:03Det rene og skinbarlige skatkammer for nogen af os. For andre sikkert det modsatte ;-)
mette b
9. august 2010 at 08:02Sikke et fantastisk sted at bruge en hel eftermiddag :)
Liselotte
9. august 2010 at 17:03Ja, det var slet ikke tosset :-)
Lisbeth Bula
8. august 2010 at 23:47Jeg hadde falt i staver og endt opp med å bli der i timesvis, hadde det vært meg. Jeg og Mannen i Mitt Liv kan vandre om på slike steder i det uendelige. Jeg vinner kanskje… for jeg vil helst studere HVER ting, begynne i ett hjørne og arbeide meg gjennom. Mens Mannen roter i bokser under eller bakom bordene, der ingen andre tror det fins noe interessant.
Liselotte
9. august 2010 at 17:03Lisbeth Bula, det er også dét, vi kan. Vandre rundt, fordybe os og glædes og grine :-)
Trine Fox Maule
8. august 2010 at 23:19Jo, man kan google dem. Adressen er Møgelholtvej 70, Hadsund.
Tror snart jeg bliver nødt til at aflægge min far et besøg i Nordjylland. Der er da for fedt.
Liselotte
9. august 2010 at 17:02Sejt Trine – nogen siger tak :-)
Kirsten
8. august 2010 at 22:41Jeg elsker dåsen – og har også en af slagsen, dog noget mere medtaget end din nyerhvervede.
Pladerne… dém kunne jeg altså også sagtens holde mig fra! ;-)
Liselotte
9. august 2010 at 17:02Kirsten, jeg er også så glad for, at den er endt her hos mig, den sjove dåse :-)
Dorit
8. august 2010 at 22:40Åh, der kunne jeg godt bruge nogle timer og nogle dage og nogle penge … :) Jeg må hellere skrive navnet ned til næste Jyllands besøg.
Liselotte
9. august 2010 at 17:01Man kan sagtens bruge et par timer derinde, Dorit :-)
Marianne
8. august 2010 at 21:26Åh, det sted kender jeg godt.
Der har jeg fundet mange godt ting, og hevet hjem af gode sager.
Kan klart anbefales.
Kh. Marianne
Liselotte
8. august 2010 at 22:12Det var et herligt sted :-)
Katrine
8. august 2010 at 21:11Det ser meget spændende ud, kan du måske lokkes til at skrive adressen?
Kh Katrine
Liselotte
8. august 2010 at 22:11Jeg har den ikke, Katrine, men prøv at Google navnet – måske er du heldig :-)
karen
8. august 2010 at 21:11Du mener ikke seriøst at dere bare gikk forbi de musikalske perlene?! ;-)
Ser ut til å ha vært en deilig august-søndag!
Liselotte
8. august 2010 at 22:11Jo, det mener jeg, Karen – vi er samlere, som forsøger at samle lidt mindre ;-)
Anne Dyrholm Stange
8. august 2010 at 20:20Herligt Fidus-sted i fandt jer der!!
Det er vist lige sådan en genbrugstur, jeg trænger til før at jeg kan sige, at min sommer har været perfekt.
Var der ikke også noget med de der Abbes Pierre…
Liselotte
8. august 2010 at 20:43Jamen Anne… du si’r bare til, så er jeg klar til en tur ud i sommerlandet :-)
Randi
8. august 2010 at 20:19Moderne Husførelse – den bog har jeg skam fra min skoletid – det var vores bibel i husholdningstimerne. Den er ret sjov at læse i, om end den ikke just er særlig moderne mere :-)
Liselotte
8. august 2010 at 20:43Nej, den er ikke tidssvarende, Randi, men netop derfor er den morsom og et godt billede på en svunden tid og en samfundsudvikling, som har overflødiggjort meget af det, der er beskrevet i bogen :-)
anni
8. august 2010 at 20:04Hej…. jamen selvsamme dåse, ej jeg lyver, en magen til står i mit køkkenskab med kaffe. Havdeforleden, en feriedag i Ålborg, genkendte mange steder,igennem din telelinse… Tak for det, og for en dejlig blog. god søndagaften til jer,fra os her, Anni.
Liselotte
8. august 2010 at 20:42Hvor er det hyggeligt, at du har en magen til, Anni – og dejligt med en tur til Aalborg med indlagt genkendelse :-)
Therese
8. august 2010 at 20:03Hold da fast en hule fuld af skatte. Jeg kunne med sikkerhed ha’ holdt Kenneth med selskab i vinylafdelingen :-)
Liselotte
8. august 2010 at 20:42Therese, I havde hygget jer… og grinet :-)
Ella
8. august 2010 at 20:01Sikke dog et sted, Liselotte – og lerkuglerne, jeg kan huske at det gjorde ondt i tandplomberne at lugte til dem. Og kaffedåsen, den havde min mor også :-)
Liselotte
8. august 2010 at 20:41Gjorde det ondt i tandplomberne at lugte til dem? Det husker jeg ikke, men lugten, dén husker jeg :-)