Søndag med fut i

Jeg er bedst til at spille efter gehør. Altså i overført betydning, for du vil aldrig ønske dig, at jeg skal underholde dig på et instrument. Så er det vist på plads. Jeg mener mere sådan i retning af opskrifter eller netop mangel på samme. Det gælder både håndarbejde og ikke mindst i mit køkken, hvor jeg oftest spiller uden andet end fantasien til hjælp.

I dag havde jeg lovet Oline, at hun skulle have pandekager. Jeg rører dejen ud fra nogle grundprincipper, men uden nogensinde at afveje noget som helst, så prøven er altid, når jeg hælder den første dej på panden. Gør den, som den skal. Bobler den fint i overfladen?

Jeg var heldig i dag. Fine små bobler og en stak pandekager, som hævede smukt ved tempereret varme. Så er jeg tilfreds og snart bredte duften af vanille sig i hele huset og manifesterede sig endelig i et ungt menneske, som kom søvndrukkent ud fra værelset lokket af udsigten til noget, hun elsker.

Nu jeg alligevel skulle stå i køkkenet, fik jeg øje på en stak meget modne tomater. De er fra Annemette og Heidis drivhus og smager som slik, men de skulle altså bruges lige nu, så idéen om hjemmelavet ketchup lå ligesom til højrebenet og jeg havde lige hjembragt en dejlig æbleeddike fra Normandiet, så der var ikke langt fra tanke til handling.

Fint snittede løg, hvidløg og æble blev først stegt i lidt olivenolie, hvorefter det fik selskab af sukker og krydderier. Da det hele begyndte at karamellisere og antage en brun farve, hældte jeg væske og tomater ved. Det står fortsat og putrer på komfuret. Uhm, som det dufter.

Jeg kan lide, at der er gang i gryderne, så formiddagens brombær og en håndfuld af de modne blåbær, som ikke havde fået plads på pandekagegalejen kom i en gryde sammen med rørsukker og lidt vanilje samt en knivspids chili og fik lov til at koge en tid, inden det fik selskab af Amaretto i gavmilde mængder og en ordentlig stak grofthakkede mandler. Sikke det duftede.

Mens gryderne arbejdede, blev pandekagerne klar. De blev indtaget delvist ved spisebordet og delvist oppe ved komfuret. Det er kun mig, som spiser dem med blåbær i. De to andre kombinerer med ahornsirup, ost, valnøddehonning og hvad de eller kan finde i skabe og skuffer. De er pandekageelskere om en hals og jeg elsker, at de elsker dem.

Brombær/Blåbær med Amaretto & Mandler. Spørg lige om det smager godt? Jeg brændte tungen, men hold nu da op, som det blev vellykket og naturligvis kan jeg aldrig nogensinde eftergøre det. Sådan er det, når man ikke dur til opskrifter. Pokkers!

Om lidt er jeg klar til at purere ketchup. Bagefter? Jeg tror et strikketøj og lidt søndagshygge, mens jeg skæver til togturen Bergen/Oslo. Hold nu da op, som I bor smukt deroppe nordpå :-)