Jeg har været ude at få et pust fra den store verden, som værten for min dejlige frokost i det grønne sagde. Et dejligt pust. Et morsomt pust. Et pusterum i selskab med to rigtigt dejlige mænd, hvoraf den ene er min hjertenskær. Den anden er ham den flamboyante med blomster, du ved. Ham, der ikke gør noget som helst halvt, men helst dobbelt eller tredobbelt, bare fordi man ikke skal fedte med noget her i livet.
Det er vel i grunden det, vi andre har glæde af, tror jeg. Han er nemlig gavmild og deler gerne ud…
Jeg har det dejligt i sådan et selskab.
Jeg hyggede mig stort, da vi tog en tur rundt og hilste på planter, duer og ikke mindst de dejlige mennesker, Claus har ansat. Anna var flittig i haven og et dejligt, smukt og frisk pust, vi kom i vejen for mere end én gang. Jeg undskylder for ulejligheden, men det var kun fordi vi havde sådan en lyst til at se hendes dejlige, smukke smil om og om igen.
Haven er naturligvis helt og aldeles betagende og fantastisk og grøn og frodig og fuld af misundelsesværdigt smukke blomster selv her i september, men i stedet for at vise alle mine amatørbilleder, vil jeg lade Claus om at vise alt det smukke. Det gør han jo allerede helt fantastisk, så ingen konkurrence her fra om den plads på himlens bue. Bare et tak for en dejlig eftermiddag.
Hold nu fast i en opstammet avnbøg, hvor jeg har haft det dejligt :-)
12 kommentarer
Eva
8. september 2010 at 21:46Misundelsesværdigt. Men jeg er helt tryg ved, at du gav den max på nydning, og dermed nød for os allesammen.
Liselotte
9. september 2010 at 06:34Det gjorde jeg, Eva :-)
Helle Frederiksen
8. september 2010 at 21:26Jeg drømmer hver søndag, når jeg ser Claus’ dejlige drømmehaver. Hvor må det have været skønt at opleve den in live. Man kan ikke blive andet end i godt humør sammen med den mand.
Liselotte
9. september 2010 at 06:34Kan man lide haver og blomster og smukke farver, er Claus’ have et af de smukkeste eksempler, skal jeg love for, Helle :-)
Tante T
8. september 2010 at 21:04Hvis ellers det var muligt at skrive en så kort besked, så ville jeg bare bruge to ord : HELDIGE DIG :)
Liselotte
9. september 2010 at 06:33Du mener da “heldige Claus”, ikke, Tante T? ;-)
Merete
8. september 2010 at 20:38Forstår dig… var der selv for 14 dage siden dog sammen med en masse andre ;0)
Liselotte
9. september 2010 at 06:33Imponerende med blomstrende vækster der fortsat er i den have, Merete :-)
Lone
8. september 2010 at 20:33Så er det jeg lige bliver nød til at spørge: ” fik du pizza?”
Liselotte
9. september 2010 at 06:33Jeg er ikke sikker på, hvad der gemmer sig her, men ja, Lone ;-)
Fortæl!
Stine
8. september 2010 at 20:08Hvis ikke det var så grim en følelse, ville jeg næsten være misundelig :-) Den mand og den have! Ah!
Liselotte
8. september 2010 at 20:25Det var en ualmindelig dejlig eftermiddag, men jeg var også i godt selskab :-)