34

På en tirsdag

Jeg bor i garn lige nu. Virkelig. Bor midt i coner med cashmere, silke og hvad har vi. Allevegne. Fra loft til gulv. Fra væg til væg. Fra kælder til kvist.

Helt ærligt, så overdriver jeg for vildt, for nu svinder det. Isoleringen er for nedadgående. Kenneth er ved at pakke de sidste ordrer og de sendes herfra i dag.

“Tænk engang, at de har været så tålmodige“, gentager han for guderne ved hvilken gang. Jeg er enig. Det er enestående og det er han meget taknemmelig for. Til gengæld ser det også ud til, at det kun er ganske få, som ikke har fået deres farveønsker opfyldt. Et par af dem, er de, som ikke har skrevet tilbage med deres adresser. Så er det svært at vide i hvilken retning man skal sende ;-)

Jeg har fået fingre i noget cashmere. Jo, jeg har fået lov. Nu strikker jeg med salighedssmil, for hold da fast i halen på en guldsmed, hvor er det bare blødt og lækkert. Helt utroligt blødt og helt utroligt lækkert faktisk.

Endelig“, tænkte jeg og var lykkelig over at få lov, da jeg endelig fik fingrene i det, men så trak han endnu en kanin op af hatten, da han hentede mig i eftermiddag. “Hvad tror du, at folk vil synes om denne her?”, sagde han og gav mig en cone med den smukkeste, økologiske uld. Sådan en uld, som snildt kan forvandles til hele familiens allerbedste vintersweatre. Smuk lys og varm mørk. Økologisk, lækker uld i en dejlig ,tyk kvalitet. Vinteruld. Ah…

Tror du, at jeg må prøvestrikke af dem? Nej da!

Nogen gange burde der være straf for ikke at dyrke nepotismen!

Jeg skal for øvrigt sige fra manden i mit liv, at han er helt og aldeles overvældet over al jeres venlighed og jeres store langmodighed med ham. Han siger tusinde tak til jer allesammen og glæder sig til, at han genåbner garnudsalget, men denne gang med butiksmodul og hvad har vi, så han forhåbentlig kan ekspedere i en pokkers fart, hvis I skulle blive fristet over evne.

Jeg har lovet at vinke med vognstangen, når han står klar ude bag disken :-)

Du vil sikkert også kunne lide