28

Så kom det endelig…

Spørg lige om det var svært at forlade køkkenet denne formiddag…

Hvis du skulle være i tvivl så var det altså rigtigt svært, for Kenneths nye garn landede på gårdspladsen lige inden, vi tog ind til byen.

Det er noget garn, han venter sig rigtigt meget af og har ledt længe efter. Noget garn, som skal leve op til hans høje kvalitetskrav. Han tænker i miljø, bæredygtighed, arbejdspladser og traditioner. Han tænker i uldkvalitet, spindemetoder og farvninger med behørig hensyntagen til miljøet. Han har ledt længe, prøvet mange forskellige muligheder af og er endt med at vælge dette her, som nu skal indfri sådan en omfattende samling forventninger. Det var derfor, det var så frygteligt spændende og næsten ikke til at løsrive sig, da han pakkede ud, snusede, mærkede og holdt til lys, for at vurdere farver.

Det var så utroligt spændende at se, om det var lykkes, så vi holdt næsten vejret…

– lige indtil vi så, at han lyste op i et stort, glad og bredt smil. Så turde vi endelig røre ved, snuse til og beundre.

Garnet er fantastisk. Intet mindre. Jeg strikker allerede i det og det glider skønt gennem fingre, som slet ikke bliver anstrengte af at holde. Resultatet ser meget, meget lovende ud. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at strikke lidt mere. Altså for eksperimentets skyld. Ikke? ;-)

PS  – Jo, det kommer ud på hylderne i garnudsalget og jo, jeg skal nok give et pip herinde, når han åbner ballet og jo, det bliver en superkvalitet til virkelig fordelagtige priser. Det kan vi jo lide :-)

Du vil sikkert også kunne lide