Mens vi har pakket toogtres kilo dansk, flot Jersey, har Oline spist Lego™.
Måske ikke helt, men i hvert fald noget, som ligner. Ikke dansk, men sendt fra… man skulle jo tro, at det var en tanke; New Jersey. Hendes amerikanske ven; Eric, er ualmindelig flink til at sende pakker til hende. De indeholder ofte forskellige, eksotiske udgaver af slik, vi slet ikke ser herhjemme. Det er sjove pakker at få, synes hun. Verden er alligevel ikke større, end det stadig er spændende at modtage pakker fra den anden ende af verden.
Slikket deler hun ikke gerne, så jeg ved ikke, hvordan disse klodser smager, men sikkert sødt og kunstigt, som det meste slik tager sig ud med mine smagsløg.
Jeg håber ikke, at hun har spist for mange. Om lidt sætter vi gang i frisk Jersey. Jeg tror det ender med en hakkebøf med bløde løg eller måske krydrede små bøffer til at fylde i sprøde, varme tortillas. Man kan aldrig vide. Om lidt ved jeg og det er vel i grunden også på tide.
10 kommentarer
Annette
11. november 2010 at 09:12Hvor er det et skønt billede af Oline :o)
Jeg tror, man vokser lidt fra den der slik-lyst – jeg gjorde i hvert fald.
Nej, en god mørk chokolade, det ved man, hvad er… ;o)
Liselotte
11. november 2010 at 16:58Tak, jeg sender roserne videre :-)
Jeg er enig. Mørk chokolade ved man, hvad er ;-)
Tina - omme i London
10. november 2010 at 23:16Aaah, jeg mindes alle mine pennevenner, da jeg var barn. Vi sendte ogsaa maerkelige ting til hinanden, ogsaa spiseligt. Det er sgi da fantastisk at faa saadan en pakke med posten. :)
Liselotte
11. november 2010 at 16:57Ja, det er virkelig fantastisk, Tina. Rigtigt dejligt faktisk. Oline synes det er en fest, når der er pakke til hende :-)
Sidse
10. november 2010 at 22:12Din Oline ligner altså Julia Roberts som ung, ganske ung. Det er et skønt billede. Jeg synes jeg smager de der perlekranse, man kunne købe engang. Syntetiske og søde og tjaee… syntetiske… Men sjove. Bestemt..!
Liselotte
11. november 2010 at 16:57Jeg skal sende dine ord videre til Oline, Sidse – og ja, de perlekranse har jeg lige foræret et par småpiger forleden og de elskede dem… akkurat som jeg gjorde engang for mange år siden :-)
Susan
10. november 2010 at 20:48Uhh, de er giftige de der klodser! Ja jeg har smagt og nej jeg behoever ikke smage igen :-)
Ja, slikket herovre er saert, syntetisk, super soedt og for det meste bare ikke godt. Det er saa skuffende at gaa i biografen og blande noget tag-selv-slik og saa smager det enten meget meget syntestisk, meget meget soedt, surt (der er rigtig meget syrligt slik her) eller alle tre dele paa een gang. Jeg savner lakrids bogstaver og der der gule maaner og … og … og det vaerste er at Cathrine er ved at vaere saa meget amerikaner at hun kan lide noget af det!!!
Liselotte
11. november 2010 at 16:56Ha ha ha… ja, man vænner sig nok, Susan – det er virkelig underligt, noget af det, Oline modtager i pakkerne :-)
Karina
10. november 2010 at 19:12Ok. Indrømmer blankt at jeg er vildt!!! misundelig. Efter min smag kan slik ikke blive syntetisk nok, så det der ser da bare FOR fristende ud i mine øjne :-)
Liselotte
10. november 2010 at 19:14Ha ha ha… jamen det her er garanteret lige noget for dig så, Karina :-)